Hoseas 11

1 Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

Isarel teh a nawca hoi ka lungpataw teh, ka capa hah Izip ram hoi ka kaw toe.

2 Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

Ka kaw navah hoe a yawng awh teh, Baal koe thuengnae a sak teh, meikaphawknaw koe hmuitui hmai a sawi awh.

3 Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

Ephraim hah a kut dawk hoi ka kuet teh lamcei ka pâtu. Hatei, kaie khetyawtnae hah panuek hoeh.

4 Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

Tami hrawinae, lungpatawnae rui hoi ka sawn. A lahuen dawk e yawcu hah a kam koelah ka pahout pouh teh rawca hah ka paca.

5 Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

Nang koe ka tho mahoeh titeh, a kangek dawkvah, Izip ram lah bout ban mahoeh. Assiria siangpahrang ni a uk awh han.

6 Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

Amamae pouknae hah raphoe lah ao han. Tahloi teh a onae koe khothung phat vaiteh, siangpahrang hah a thei awh han.

7 Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

Ka taminaw teh kai koehoi lam pou a phen awh. A lathueng poung e Cathut koe ka kaw eiteh, hote Cathut hah apinihai talue sak han ngai hoeh.

8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

Oe Ephraim, bangtelah hoi maw nang hah na pahnim thai han. Oe Isarel, nang hah bangtelah hoi maw na hnoun thai han. Nang teh Adamah kho patetlah bangtelah hoi maw na o sak thai han. Zeboiim kho patetlah bangtelah hoi maw na ta thai han. Ka lungthin a kâthung teh, puenghoi lungpatawnae ka tawn.

9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

Puenghoi ka lungkhuek e patetlah ka sak ngaihoeh. Ephraim hah boutbout ka raphoe ngaihoeh. Kai teh tami nahoeh Cathut doeh. Khothung kaawm e tami nahoeh eiteh, nangmouh koe kaawm e kathounge Cathut lah ka o.

10 HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

Nangmouh teh Cathut koe na kâbang awh han. Sendek patetlah na huk awh han. A huk toteh a canaw kanîloumlah hoi karangpounglah a tho awh han.

11 bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

Baritca patetlah Izip ram lahoi thoseh, bakhu patetlah Assiria ram lahoi thoseh, karanglah yawng awh vaiteh, amamouh onae hmuen koe hmuen ka poe han telah Cathut ni a ti.

12 Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.

Ephraim ni laithoe hoi thoseh, Isarel ni dumyennae hoi thoseh, kai hah na tarawk awh toe. Judah nihai, kathoung ni teh yuemkamcu e Cathut koehoi lam a phen teh a kâva toe.