Hoseas 11

1 Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

Israel chu aneolaiyin kangailui, chule kachapa chu Egypt gam'a konin kakou doh’e. Kaha kouva ahile, gamla cheh cheh in eidalhauvin. Baal doiho ahouvin, kilhaina gantha abolluvin ahi. Milim doi kisemthu ho pou chu ahouvun Gimnamtwi alhutun ahi.

2 Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

3 Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

Keima tahin Israel alamjot dingdan kahil ahi, kakhutah-a katua kana lamkaiyu ahi. Ahinla aman ima ahepon, donin jong eiseppoi. Hitiho chu keima kanahi lam jong ahepouve.

4 Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

Keiman ngailutna khaoguile voujang natna khaovin kana lamkaiyin, angonguva namkol kibut lahdohpeha pangpa tobang kanahin chule anehdiu kana luipehe.

5 Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

Ahinlah hichangeijin kamite kahenglama ahung kile pouvin ahi. hijeh chun Egypt gamah kinungle uvintin, namphu in Assyria jennauvinte.

6 Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

Akhopi hou chunga gal kisat umding, kelkot phunga kotgol jouse ataboh soh keija kulpi phungdunga chemjam alapdiu ahi.

7 Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

Kamite keiya kona kinungtol kitdiu, Chunung Penpa tia eikoudiu, Ahinlah jana tahbeh eipenom hihunte.

8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

O Israel keiman nangho iti kadop sang thei diu ham? Keiman nang ho hi iti kasoldoh thei dingu ham? Keiman nangho hi Admah banga iti kasuhmang thei dingu ham? Ahiloule Keiman nangma hi iti Zeboiim tobanga kakoi ding ham? Kalungchang sunglamah akibotkehin chule kami khotona aletlhatai.

9 Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

Kalungnat tijat chu boldating, Israel suhmang kitdin gong taponge. Ajeh chu keima Pathen kahin, mihem kahipoi. Keima Atheng, nalahuva um chu kahin, nangho hung suhmang ponge.

10 HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

Itihham nikho leh mipiten kanung ahinjui dingu ahi. Kei, Pakai, Keipi banga kitum ding, Kakitumteng, kamite kitihot puma lhumlam-a kona hung kile diu ahi.

11 bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

Vacha honte banga amaho Egype gamma kona hung diu ahi. Vapalte banga, ti-kiling dingu, amaho Assyria gam'a kona hung kinung lediu ahi. Chule keiman inpia kapui lutkit dingu ahi, tin Pakaiyin aseiye.

12 Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.

Israel in jou le nalin ei umkimvelin Ahinlah Judah in Pathen thusei angai nalaiyuvin chule amaho Athengpa dinga tahsan umtah ahiuve.