Hoseas 10

1 En frodig vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des skønnere Støtter.

Israel loe athaih kahoih misurkung ah oh, angmah han ih ni athaih to athaih; pop parai athaih to athaih naah, anih mah pop aep hmaicam to sak; a prae to hoih pongah, kahoih aep sakcop ih krangnawk to a sak o.

2 Deres Hjerte var glat, så lad dem da bøde! Han skal slå Altrene ned, lægge Støtterne øde.

Nihcae loe poekhaih hnetto ah ampraek pongah, a sak o ih zaehaih atho to hnu o tih. Anih mah nihcae ih hmaicamnawk to paro pae ueloe, nihcae ih krangnawk doeh phrae pae tih.

3 De siger jo nu: "Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej; en Konge, hvad gavner han os?"

To naah nihcae mah, Angraeng saiqathaih a tawn o ai pongah ni, siangpahrang doeh a tawn o ai; siangpahrang a tawnh o aep to mah, siangpahrang mah aicae hanah tih hmuen maw na sah pae thai tih? tiah a thuih o.

4 Med Ord slår de om sig, gør Mened og indgår Forbund, så Ret bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.

Nihcae loe lokmaihaih to sak o, toe a thuih o ih lok baktiah pazui o ai; to pongah nihcae mah toenghaih hoiah lokcaekhaih to laikok ah kamprawk kasoe kaom phroh baktiah angcoeng o sak.

5 For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ængstes, ja, over den skal dens Folk og dens Præster sørge, jamre over deres Skat, thi den bortføres fra dem;

Samaria ah kaom kaminawk mah Beth Aven ih maitaw caa ih krang to zit o: toe lensawkhaih nihcae khae hoi tacawt ving boeh pongah, to ih krang pongah qaimanawk tasoeh o ueloe, to ih kaminawk mah krang to qah o haih tih.

6 som Gave til Storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun Skændsel, Israel Skam af sin Afgud.

To krang to siangpahrang Jareb tangqum ah paek hanah, Assyria prae ah sin pae o tih: Ephraim loe azat paw ueloe, Israel doeh azathaih tong tih.

7 Samarias Konge slettes som Skum på Vandets Flade.

Samaria hoi anih ih siangpahrang loe tuipoep baktiah payawk ving tih.

8 Øde er Afgudshøjene, Israels Synd, og på deres Altre skal Torn og Tidsel gro. De siger til Bjergene: "Skjul os!" til Højene: "Fald ned over os!"

Aven ih hmuensangnawk hoi Israel zaehaih to paro pae tih. Nihcae ih hmaicam nuiah soekhring hoi akhring kaom thing to amprawk tih; to naah nihcae mah maenawk khaeah, Kaicae hae khuk khoep ah, tiah naa o ueloe, maesomnawk khaeah, Kaicae hae taet hmoek ah, tiah naa o tih.

9 Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man: "Krig skal ej nå os!" Men jeg kom over de Niddinger, revsede dem;

Aw Israel, na zaehaih loe Gibeah dung nathuem hoiah ni oh boeh; nihcae loe to ah angdoet o. Gibeah ah misatukhaih mah sethaih sah kaminawk to pazawk mak ai maw?

10 Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brøde.

Ka koeh naah nihcae to ka thuitaek han: zaehaih alet hnetto a sak o pongah, nihcae to danpaek moe, taoengh hanah kaminawk nawnto amkhueng o tih.

11 En tilvænnet Kvie var Efraim, tærskede villigt, Åget lagde jeg selv på dens skønne Hals; for Ploven spændte jeg Efraim, Juda for Harven.

Ephraim loe cang atit kakoeh, hraem ih maitaw tala baktiah oh; toe khet kahoih qui to tahnong ah ka suek pae han, Ephraim to ka mongh han, Judah mah long atok ueloe, Jakob mah long kae to pakhoih tih.

12 Så eders Sæd i Retfærd, høst i Fromhed; bryd eder kundskabs Nyjord og søg så HERREN, til Retfærds Frugt bliver eder til Del.

Nangmah hanah toenghaih to tuh ah; palungnathaih to aat ah; Angraeng pakronghaih atue loe vaihi phak boeh; anih angzoh moe, na nuiah toenghaih kho angzo ai karoek to, atok vai ai ih long to atok ah.

13 I pløjede Gudløshed, høstede Uret, fortærede Løgnens Frugt. Fordi du slår Lid til dine Vogne og mange Helte,

Toe nang loe sethaih to tuk moe, sethaih to na aah: nang loe nangmah ih tha to nang oep haih, thacak kaminawk to nang oep haih pongah, alinghaih athaih to na caak boeh.

14 skal Kampgny stå i dine Byer og alle dine Borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel på Stridens Dag. Moder skal knuses hos Børn.

To pongah nangmacae kami thung hoiah misa angtuk koehhaih lok to tacawt tih, to naah loe nangcae misa abuephaih doeh amro boih tih, Shalman mah Beth Arbel ih kaminawk paro boih baktih toengah, misa angtukhaih niah amno hoi a caanawk nawnto long va o haih tih.

15 Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge, ved Morgengry gøres til intet.

Na sethaih len hmoek boeh pongah, Bethel mah nang to to tiah sah tih: akhawnbang phak naah loe, Israel siangpahrang to hum tih.