Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,
Eimisiekhe eigilutile uNguluve alikhunchova navankukhu veito ukhugendelenya muvanya malago.
2 så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)
Eimi seikhi mingi na seikhi mingi na khunjila inchili papingi. Puleino mufigono ifi ifyutulinafyo, uNguluve anchoviele nufwe muswambe, uvi ambeikhile ukhuva mwenevuhale va finu fyooni, uviyuywa mu mwene apelile ikhilunga. (aiōn g165)
3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,
Umwana va mwene vielumuli lwa vudwadwa wa mwene, ulugeendo lwa yumwene mwene ulwa vutenguleilo wa mwene, nuvieipikhu fyolelencha ifinu fyooni ni limenyu lya makha ga mwene. Vuamalile uluvalancho lwavutula nongwa wa mbivi atamile pasi khukhivokho eikyandyo eikyavuvaha khukyanya ukhwa.
4 idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Aviele inonu ukhulutilila avasuhwa, yiehwanine ndielitawa eilyahalile avasuhwa yiehwanine ndielitawa eilyahalile umulivelile linonu ukhuhutila eilitawa lyavo.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?
Ulwakhuva puvisuhwa mukhi avyagelile ukhunchova, “Uve uliemanango, eilelo nivile dadaayo?” Avuye, “Niva daada khumweene, navope iva mwana khulyune?”
6 Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
Avuye, usiekhe ugu uNguluve andeetile ung'oliwa utanchi uvakhilunga, aiita, “Avasuhwa vooni va Nguluve pulusutu viesayage khumwene.”
7 Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";
Ukhukongana navasuhwa iita, “Umwene uviaipela avasuhwa va mwene wehuva mepo, navavombi va mwene ukhuva ndimincha mwoto.”
8 men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Puleino ukhukongana nu mwana lita, “Eikhigoda kyako eikya lwangula, Nguluve, kyasikhu nchooni ni sikhu chooni. Ulubikhi lwa vunkuludeeva vwakho pu lubikhi lwa yeilweli. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".
Unogilwe eilweli nukhu kalala uvudenyaji wa ndagielo, puleino uNguluve, Nguluve vakho, akhubakhile imono ncha luhekhelo lekhulutilida avanino.”
10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Apo pavulengulielo, Vitwa waveikhile ulyulo lwa khilunga. Ikyanya mbombo ncha mavookho gakho.
11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Yanchiyaganikha, puuve vupivenchage epyo. Nchooni nchi nangikha ndumwenda.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".
Puyavukhunchifugiyi liehania ndeilikoti nchoope yanchiha mbukha ndumwenda gwakhufwala. Puuve veve yulayula, na gimiakha gyakho sagiladuga.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?
Puleino kwa suhwa aleikhu uNguluvi anchoovile useikhe gugyooni, “Tama eikhivokho kyango eikya khundyo impakha nipya nikhuvapela avatavangwa vaakho ukhuva khigoda kya malunde gakho”?
14 Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Pu, avasuhwa vooni samepo einchunchisuhi we ukhuvatanga nukhuvalolela vala uvuya khiva vihala uvupokhi?
