Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,
Kinde machon Nyasaye nowuoyo gi kwerewa e yore mangʼeny kendo mopogore opogore, kokalo kuom jonabi,
2 så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)
to e ndalo mogikgi osewuoyo kodwa kokalo kuom Wuode owuon. Wuodeno ema oseketo mwandune duto e lwete, kendo en ema nochweyo gik moko duto kuome. (aiōn g165)
3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,
Wuowi ema rieny gi duongʼ maler mar Nyasaye, kendo en e kit Nyasaye hie momako gik moko duto gi wachne man-gi teko. Kane oseloso yor pwodhruok e richo to nobet piny e polo, e bat korachwich mar Nyasaye Man Malo Moloyo duto.
4 idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Kuom mano, nobedo gi duongʼ moloyo malaike mana kaka nying mane omiye bende nigi duongʼ moloyo malaika.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?
Koso gin malaike mage mane Nyasaye onyiso niya, “In Wuoda; kawuono asedoko Wuonu”? Kata ni, “Anabed Wuon-gi to enobed Wuoda”?
6 Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
To bende, ka Nyasaye kelo Wuode makayo e piny to owacho niya, “Malaike duto mag Nyasaye mondo olame.”
7 Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";
Kowuoyo kuom malaike to owacho niya, “Omiyo malaikane bedo yembe, kendo jotichne kaka ligek mach.”
8 men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
To kuom Wuowi to owuoye niya, “Lochni nosik nyaka chiengʼ, yaye Nyasaye, kendo tim makare ema nobed kaka ludh loch e pinyruodhi. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".
Isehero tim makare to imon gi timbe maricho; emomiyo Nyasaye ma Nyasachi osetingʼi malo moyombo jowadu, nikech osewiri gi mo mamiyi mor.”
10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Kamachielo bende owachoe niya, “Yaye Ruoth, kar chakruok ne iketo mise mag piny kendo polo bende gin tij lweti.
11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Gin to ginilal nono, In to isiko manyaka chiengʼ, giduto giniti mana kaka law ti.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".
Iniban-gi giduto mana kaka ibano kandho, kendo inilokgi mana kaka iloko nanga. In to isiko ichalri mana kaka in, kendo hiki ok norum.”
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?
Koso gin malaike mage ma Nyasaye nonyiso niya, “Bed e bada ma korachwich, nyaka chop aket wasiki, e bwo tiendi”?
14 Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Donge malaike duto gin roho ma Nyasaye oketo mondo oti ni joma Nyasaye biro reso?
