Hebræerne 1

1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,

A bosa hun tampi le thukham a tatuam taw kamsang te zang in pu le pa te tung ah thu a hil Pathian in,

2 så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)

Hi ni tawpkhak sung ah a Tapa tungtawn in eite tung ah thu hong hil hi, Ama sia na theampo ngamhlua tu in a kikoi hi a, Ama tungtawn in leitung zong vawt hi; (aiōn g165)

3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,

Ama sia Pathian minthanna i khuavak le a mimal hina a kilangsak pa a hihi, vangletna taw a kidim a kammal taw na theampo khotak in len a, eite mawna theampo sia Ama tatak in hong thianthosak zawkciang, a sang na mun, Vanglian pipa ziatsang ah to hi;

4 idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.

Vantung mite sang in a sangzaw min ngamhlua ahikom in, vantungmi te sang in tampitak a phazaw in vawt hi.

5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?

Banghangziam cile, nangma sia ka Tapa na hihi, tu ni in kong nei zo hi, ci ahizong, keima sia Ama i Pa ka hi tu hi, taciang Ama sia ka Tapa hi tu hi, ci in vantungmi te tung ah banghun ci ngei ziam?

6 Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".

Taciang tapa lianbel sia hi leitung ah a tumpui ciang in, Pathian i vantungmi theampo in Ama bia tahen, ci kik hi.

7 Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";

Taciang vantungmi te thu sia, Ama in vantungmi te sia thaa in vawt hi, ci le, Ama naseam te sia meikuang in vawt hi, ci hi.

8 men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)

Ahihang Tapa tung ah, maw Pathian awng, na kumpi tokhum sia kumtawn hi a: na ukna ciangkhut sia thutang suana ciangkhut a hihi, ci hi. (aiōn g165)

9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".

Nangma in thutang suana na dei a, siatna na ensan hi; tua ahikom Pathian awng, na Pathian in na lawmte tung ah lungdamna sathau na buak zo hi.

10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.

Taciang, Topa awng, nangma in a kipatcil in leitung zungpi na koi hi; taciang van te zong ka khut i vawt te a hihi:

11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,

Amate mangthang tu hi; ahizong nang sia na om tawntung hi; taciang amate sia puan bang in lui siat tu hi;

12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".

Taciang nangma in puan bang in na zial tu a, amate ki lai tu hi: ahihang nang sia nangma ngei bangma na hihi, taciang na kum te bo hun nei ngawl hi.

13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?

Taciang, na ngal te sia na peang koina in na vawt mateng ka ziatsang ah to in, ci in vantungmi te tung ah banghun ci ngei ziam?

14 Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?

Vantungmi te sia ngupna ngamhlua tu te i na sepsak tu in sawltak naseam thaa te hi ngawl ziam?