Hebræerne 1
1 Efter at Gud fordum havde talt mange Gange og på mange Måder, til Fædrene ved Profeterne,
Pathen loh a pa rhoek te tonghma rhoek lamloh a hnukhmai la puet a voek dingrhae coeng.
2 så har han ved Slutningen af disse Dage talt til os ved sin Søn, hvem han har sat til Arving af alle Ting, ved hvem han også har skabt Verden; (aiōn g165)
Tedae tahae kah hnukkhueng khohnin ah capa lamloh mamih taengah a thui. Anih te cungkuem aka pangkung la a hmoel tih lunglai te khaw anih rhangneh a saii. (aiōn g165)
3 han, som - efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord - efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Hånd i det høje,
Anih tah thangpomnah khosaeng neh a ngaikhueknah kah mueimae la om. A thaomnah olka neh a cungkuem a khoem. Tholh cimcaihnah a saii tih hmuen sang kah Boeilennah bantang ah ngol.
4 idet han er bleven så meget ypperligere end Englene, som han har arvet et herligere Navn fremfor dem.
Heyet a then la aka om puencawn boeih lakah amih loh poekhloep la a ming a pang.
5 Thi til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag"? og fremdeles: "Jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn"?
Mebang puencawn rhoek khaw, “Nang tah kamah ca ni. Kai loh tihnin ah nang kan sak, kai tah a napa la ka om vetih anih khaw ka ca la om ni,” a ti nah noek nim?
6 Og når han atter indfører den førstefødte i Verden, hedder det: "Og alle Guds Engle skulle tilbede ham".
Te dongah lunglai la camingomthang koep han khuen vaengah, “Pathen kah puencawn rhoek loh amah te boeih bawk uh saeh,” a ti.
7 Og om Englene hedder det: "Han gør sine Engle til Vinde og sine Tjenere til Ildslue";
Tedae puencawn rhoek ngawn tah, “Amah kah puencawn rhoek te khohli la, amah kah bibikung rhoek te hmai hmaitak la a saii,” a ti.
8 men om Sønnen: "Din Trone, o Gud! står i al Evighed, og Rettens Kongestav er dit Riges Kongestav. (aiōn g165)
Tedae capa te tah, “Aw Pathen, na ngolkhoel tah kumhal kah kumhal la cak tih na ram kah conghol tah duengnah conghol la om. (aiōn g165)
9 Du elskede Retfærdighed og hadede Lovløshed, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre".
Duengnah te na lungnah tih olaeknah te na hmuhuet. Te dongah Pathen loh nang n'koelh. Na Pathen loh na pueipo lakah kohoenah situi n'koelh pai.
10 Og: "Du, Herre! har i Begyndelsen grundfæstet Jorden, og Himlene ere dine Hænders Gerninger.
Te phoeiah, a cuekca vaengah Boeipa nang loh diklai na tong tih vaan te namah kah kutngo ni.
11 De skulle forgå, men du bliver; og de skulle til Hobe ældes som et Klædebon,
Amih tah poci vetih himbai bangla boeih rhuem ni. Tedae nang tah na nguel ni.
12 ja, som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskiftes; men du er den samme, og dine År skulle ikke få Ende".
Amih te hni bangla na yol vetih himbai bangla thovael uh bal ni. Tedae nang tah amah la na om tih na kum khaw bawt mahpawh.
13 Men til hvilken af Englene sagde han nogen Sinde: "Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder"?
Te dongah mebang puencawn rhoek taengah nim, “Na rhal rhoek te na kho kah khotloeng la ka khueh hlan atah kai kah bantang ah ngol,” a ti nah noek.
14 Ere de ikke alle tjenende Ånder, som udsendes til Hjælp for deres Skyld, der skulle arve Frelse?
Khangnah te pang hamla aka cai rhoek te bibinah dongah a tueih, mueihla thothueng la boeih a om moenih a?
