< Hebræerne 9 >

1 Vel havde også den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
Esimese lepinguga kaasnesid jumalateenistuse eeskirjad ja maine pühamu.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det Hellige.
Selleks oli valmistatud eestelk, kus olid lambijalg ja laud koos ohvrileibadega; seda nimetatakse „pühaks paigaks“.
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det Allerhelligste,
Teise eesriide taga oli telk, mida nimetatakse „kõige pühamaks paigaks“.
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
Seal oli kuldne suitsutusaltar ja kullaga kaetud lepingulaegas, selles olid kuldkruus mannaga ja Aaroni kepp, mis oli kord haljendanud, ja lepingutahvlid.
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Nådestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
Lepingulaeka peal varjasid auhiilguse keerubid lepituskaant. Aga sellest pole praegu vaja pikemalt rääkida.
6 Idet nu dette er således indrettet, gå Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, når de forrette Tjenesten;
Asjade sellise korralduse juures lähevad preestrid korrapäraselt eestelki, et täita teenistuskohustusi,
7 men i det andet går alene Ypperstepræsten ind een Gang om Året, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
aga ainult üks kord aastas läheb ülempreester teise telki. Ta läheb sinna ohvrilooma verega, mille ta ohverdab iseenda ja rahva pattude eest, mida nad on teadmatusest teinud.
8 hvorved den Helligånd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven åbenbar, så længe det førreste Telt endnu står,
Sellega näitab Püha Vaim, et tee kõige pühamasse paika ei ole veel avatud, seni kuni esimene telk püsib.
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der både Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
Siin on võrdpilt praeguse aja kohta, et endisel viisil ohverdatud annid ja ohvrid ei suuda teha jumalateenijat täiuslikuks südametunnistuse poolest.
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, pålagte indtil den rette Ordnings Tid.
See kõik puudutab vaid toitu, jooki ja mitmesuguseid pesemistalitusi – ihusse puutuvaid eeskirju, mis kehtivad kuni uue korra saabumiseni.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning,
Kuid kui Kristus tuli nüüd juba siin olevate hüvede ülempreestrina, läbis ta suurema ja täiuslikuma telgi, mis pole tehtud inimkätega, see tähendab – pole osa sellest loodud maailmast.
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
Ta läks sisse kõige pühamasse paika, mitte kitsede ega vasikate vere, vaid iseenese vere läbi – ühe korra ja lõplikult – ning saavutas igavese lunastuse. (aiōnios g166)
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes på de besmittede helliger til Kødets Renhed:
Sest kui juba kitsede ja härgade vere piserdamine ning mullikate tuha puistamine pühitseb neid, kes on rüvetunud, et nad oleksid väliselt puhtad,
14 hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Ånd frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
siis kui palju enam Kristuse veri, kes igavese Vaimu läbi ohverdas iseenese veatuna Jumalale, puhastab meie südametunnistuse surma põhjustavatest tegudest, et saaksime teenida elavat Jumalat. (aiōnios g166)
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, må få den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
Sellepärast on Kristus uue lepingu vahendaja, et kutsutud saaksid kätte tõotatud igavese pärandi nüüd, kui tema surm oli saanud lunastuseks esimese lepingu all tehtud pattude eest. (aiōnios g166)
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
Testamendi puhul on vajalik tõendada testamendi tegija surm,
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
sest testament hakkab kehtima pärast surma ega jõustu kunagi testamendi tegija eluajal.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod
Seepärast ei kehtestatud ka esimest lepingut ilma vereta.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede både Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
Sest kui Mooses oli andnud kogu rahvale edasi kõik käsud vastavalt Seadusele, võttis ta vasikate vere, vett, helepunast lõnga ja iisopit ning piserdas nii rullraamatu kui ka rahva peale,
20 "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har pålagt eder."
öeldes: „See on selle lepingu veri, mida Jumal on käskinud teil pidada.“
21 Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
Samuti piserdas ta verd telgi ja kõigi selle teenistuses kasutuses olevate esemete peale.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
Tõepoolest, Seaduse järgi puhastatakse peaaegu kõik asjad verega ja ilma ohvri vere valamiseta ei ole andeksandmist.
23 Altså var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
Niisiis tuli sellisel viisil puhastada taevaste asjade eelkujundeid, kuid taevaste asjade endi jaoks on tarvis paremaid ohvreid.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
Sest Kristus ei läinud ju inimkätega tehtud pühamusse, mis vaid jäljendab tõelist, vaid päris taevasse ja on nüüd meie eestkostjana Jumala ees.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert År går ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Samuti ei läinud ta end korduvalt ohverdama, nõnda nagu ülempreester läheb võõra verega igal aastal kõige pühamasse paika,
26 ellers havde han måttet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse åbenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
sest muidu oleks ta pidanud korduvalt kannatama maailma loomisest peale. Kuid ta ilmus vaid üks kord ajastu lõpul, et ennast ohverdades kõrvaldada patt. (aiōn g165)
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
Ja nii nagu inimeste osaks on üks kord surra ja pärast seda seista kohtu ees,
28 således skal også Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse.
nõnda suri ka Kristus üks kord ohvrisurma, et kanda karistust inimkonna pattude eest. Teist korda ei tule ta enam patu pärast, vaid päästma neid, kes teda ootavad.

< Hebræerne 9 >