< Hebræerne 9 >
1 Vel havde også den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
The first covenant, then, had indeed ordinances of religious service, and a worldly sanctuary.
2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det Hellige.
For a tabernacle was prepared, the first, wherein was the candlestick, and the table, and the show-bread; which is called the holy place:
3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det Allerhelligste,
and after the second veil, the tabernacle which is called the holy of holies,
4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
which had the golden altar of incense, and the ark of the covenant overlaid on every side with gold, wherein was the golden pot containing the manna, and the rod of Aaron which budded, and the tables of the covenant;
5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Nådestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
and over it the cherubs of glory, overshadowing the mercy-seat; of which we cannot now speak particularly.
6 Idet nu dette er således indrettet, gå Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, når de forrette Tjenesten;
Now these things being thus prepared, into the first tabernacle indeed the priests enter at all times, performing the services;
7 men i det andet går alene Ypperstepræsten ind een Gang om Året, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
but into the second the high-priest alone once every year, not without blood, which he offereth for himself, and for the errors of the people;
8 hvorved den Helligånd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven åbenbar, så længe det førreste Telt endnu står,
the Holy Spirit clearly showing this, that the way into the sanctuary hath not yet been made manifest, while the first tabernacle is yet standing:
9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der både Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
which is a figure for the present time, in accordance with which are offered both gifts and sacrifices, which have no power as to the conscience to perfect the worshipper,
10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, pålagte indtil den rette Ordnings Tid.
being only ordinances pertaining to the flesh, which in addition to meats and drinks and divers washings are imposed until the time of reformation.
11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning,
But Christ having appeared, as a high-priest of the good things to come, passing through the greater and more perfect tabernacle, not made with hands, that is, not of this creation, entered once for all into the sanctuary,
12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios )
not with the blood of goats and calves, but by his own blood, and obtained for us everlasting redemption. (aiōnios )
13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes på de besmittede helliger til Kødets Renhed:
For if the blood of goats and bulls, and the ashes of a heifer sprinkling those who have been defiled, sanctify to the purifying of the flesh,
14 hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Ånd frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios )
how much more shall the blood of Christ, who by his everlasting spirit offered himself without spot to God, purify your conscience from dead works, for the worship of the living God! (aiōnios )
15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, må få den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios )
And for this cause he is the mediator of a new covenant, that, death having taken place for redemption from the transgressions under the first covenant, they who have been called may receive the everlasting inheritance which was promised. (aiōnios )
16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
For where there is a testament there must of necessity be implied the death of the testator;
17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
for a testament is of force after men are dead, since it is of no force while the testator is living.
18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod
Hence neither was the first covenant ratified without blood.
19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede både Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
For when Moses had spoken every precept according to the Law to all the people, he took the blood of the calves and of the goats, with water, and scarlet wool, and hyssop, and sprinkled both the book itself and all the people,
20 "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har pålagt eder."
saying, “This is the blood of the covenant which God enjoined in respect to you.”
21 Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
The tabernacle also and all the vessels of the service he in like manner sprinkled with the blood.
22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
And almost all things are according to the Law purified with blood, and without shedding of blood there is no remission.
23 Altså var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
It was necessary therefore that the copies of the things in the heavens should be purified with these; but the heavenly things themselves with sacrifices better than these.
24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
For Christ did not enter into a sanctuary made with hands, which is only a copy of the true one, but into heaven itself, now to appear in the presence of God in our behalf.
25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert År går ind i Helligdommen med fremmed Blod;
Nor yet to make an offering of himself many times, as the high-priest entereth into the holy place every year with blood of others;
26 ellers havde han måttet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse åbenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn )
for then must he have suffered many times since the foundation of the world; but now once in the end of the world he hath appeared, to put away sin by means of his sacrifice. (aiōn )
27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
And as it is appointed to men once to die, but after this the judgment;
28 således skal også Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse.
so also Christ having been once offered up to bear the sins of many, will appear the second time, without sin, for the salvation of those who are waiting for him.