Hebræerne 9

1 Vel havde også den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.

to koda yonyu umumla aheni bubu u bre rji ni kpi biwandi bati ni bre rji vu gbunglua

2 Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det Hellige.

don ni yi myi alfarwa meaheni bubu ubre rji iwandi ba mlautia myikoh iwandi aheni korah ba you ndi tsratra myiko ni bubu kima ilu bari bahe ni myimatebur ni srogbah baheni myima

3 Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det Allerhelligste,

baya mgbanjanklon uha myikori lahemba iwandi ba you ndi bubu iwandi ahi tsratsra meh la zah

4 som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,

aheni bagadin ukpanwluwlme iwandi akwati uyon yu iwandi ba kau wa wuu ni zinuria nimyima nygamatsu u sha wluwlume iwandi manna heni myima ni kpal Haruna iwandi agbroh ni alo tita u yon yu

5 men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Nådestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.

ni shu akwati u yonyu ikpi gbublu kerubobi biu dindi ma iwandi bahe ni myi iwandi bakatu ni ndji u jinkar iwandi zizaa kina ya tretre kpe nitumba myiko m nyiko

6 Idet nu dette er således indrettet, gå Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, når de forrette Tjenesten;

ni wandi ba shrliya ni ka bimbaa bin ninkoh ni u treiji bari ni myiko kima ukorah nitu nitu nasi tindu brerji mba

7 men i det andet går alene Ypperstepræsten ind een Gang om Året, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,

ama ni myi ninkobaa kanklema mbari ri ni myitra uuharli ikpu ni se ningbengle ani hi yi u sru yi ugya don tuma ngarli nitu latrerji iwandi bati niwandi bagadi aua herina

8 hvorved den Helligånd giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven åbenbar, så længe det førreste Telt endnu står,

ibzji utsratsraa asi tsro ndi bana tsron kohn ulu nibubu iwandiazahn tsratsra tunde alfarwa iy mumla a heni zande

9 hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der både Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,

iwayi he kpeshe me utu intohn uzizaa ninu kpi ni sru yi iwandi ba nua bana ya kpanyu lamiri undji wandi ani bla trerjia na

10 men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, pålagte indtil den rette Ordnings Tid.

birli urli ni ima uso bahe biandi baziba ni iro ni yose nin kanka biyi ba tikpanba bah iwandi ba zini kpanba iwandi batariwu unjanjima na gbeh sai balaye ti iri samah

11 Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: som ikke er af denne Skabning,

Almasihu aye ninyu kikle indji ublatrerji u bi ti kpindidima biwandi ba ye ni wzi u alarwa rligraa iwandi aklea jiji tsratsra iwandi anahi wo ndji ba me ena iwandi anahi wugbunglu i mba ba tiwu na

12 og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)

ahi u yi utabana ni mirli laudona ama Almasihu ari ni yi mah alari ninko u tsratsrama inkpu riri megye doudu konyga mpempeme ndu kpa soni sisre ukase kase (aiōnios g166)

13 Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes på de besmittede helliger til Kødets Renhed:

to idan ahi yi ntaba ni u kikleh lando ni kpuntohn mirli lando nitu big ndi ba tsratra mba timeme ani nglabatsratsrame ni kpamba mpiempieme

14 hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Ånd frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)

iyih Almaihu iwandi ibrji ukakle akatu ma nu na kwu iwandi aua hemi aibina ni shishirji iwandi ani ngla mrenbu ni meme ti dondi dukih bre rdji u sisrea? (aiōnios g166)

15 Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, må få den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)

nitu kpe ii Almasihu hi gbublu u yonyu sisah iwayi arliga hetokima bati iwandi u kpa chuwo ni biwandi bahen chi che yonyu iwandi banu nitu latremba nitu biwandi nindu ba ye kpa yonyu ni samba uka kle a (aiōnios g166)

16 Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.

ida widrji wandi inyeme hea indji ukwu iwandi atiu ani nyibe kwu iwandi ahe ni bubu uson nishua

17 Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.

gama ni wandi bati kwua mbah batin du wasiya ama aua heni ndu ni wirji wandi indji iwandi a anyga du heni sisrena

18 Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod

bi na nyeme ni yonyu umumla na saidai ndi sai ba sruyi

19 Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede både Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:

musa ana chu tre ni myi bla shuti ni ton ndji naye bayo imirli lando ni mrli ntba na timah ni ngbanjaklon sambah ni ilan kunkrou nfon ma a vraba hlega nitu ndji ni imbe iwandi biwandi bahe ni tre ni tumba

20 "Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har pålagt eder."

ni wa yi i aye trendi iwayi i hi yi u yonyu iwandi idji aye nuyi ni tre nitu maa

21 Og Tabernaklet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.

tokima ngarli ala hi yi nitu myikoo nikpi iwandi bahem myi mba nikpi iwandi batin ka ni bi tindu ni myi trarji niwua

22 Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.

ngarli nitu bla tre bito kongye ahi ni yi mba bati tsratsra niwu idua sruyi na he na wru latre ngame na he na

23 Altså var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.

nitu kima ani hi tilas ikp biyi batsro ikpi biwandi bahe ni myi shlululua iwandi nahi tsratsra mea ba kanu nitu sruiyi ikpi bahe ni shulu dole bati ba tsratra me na sruyi dindi ni ba wu

24 Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;

Amasihu ns rini myi bubu iwandi abi zah tsratsra iwandi bati ni woaa iwandi ahi srasra yi megye nahi ikpe iwandi ahin njanjiuna ini ahe tokima ari myi shu ni tuma tokima ahi ni koshishirji ni tumbuh

25 ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert År går ind i Helligdommen med fremmed Blod;

ana hini bubu tsro tuma imkpu gbugbwu ni yanda kpe wandi firist u alfraw ata tiana iwandi ani ri bubu wa ndi ahi tsratsra me ise ni se ni yi nuama ri

26 ellers havde han måttet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse åbenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)

to ahe tokima yi anita toya nitu nitu rji ni mumla uti gbunglu ni bubu ukba tu ma nu (aiōn g165)

27 Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,

yan dakpewa ndi batizi ni kowanendji inkpu ri megye kogon kima sai bala tre

28 således skal også Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som foruente ham til Frelse.

ahetokima almasihu iwandi ba kbau nu inkpuriri megyea nindu bah latre ndji gbubwu ani kba la ye imkpu uhari anahi nitu wru latre hlega na ani ye ni tu biwandi bakisigbe iye ma ni vu sroh