Hebræerne 8
1 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en sådan Ypperstepræst, der har taget Sæde på højre Side af Majestætens Trone i Himlene
kathyamAnAnAM vAkyAnAM sAro'yam asmAkam etAdRza eko mahAyAjako'sti yaH svarge mahAmahimnaH siMhAsanasya dakSiNapArzvo samupaviSTavAn
2 som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske.
yacca dUSyaM na manujaiH kintvIzvareNa sthApitaM tasya satyadUSyasya pavitravastUnAJca sevakaH sa bhavati|
3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at også denne må have noget at frembære.
yata ekaiko mahAyAjako naivedyAnAM balInAJca dAne niyujyate, ato hetoretasyApi kiJcid utsarjanIyaM vidyata ityAvazyakaM|
4 Dersom han nu var på Jorden, da var han ikke engang Præst, efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven;
kiJca sa yadi pRthivyAm asthAsyat tarhi yAjako nAbhaviSyat, yato ye vyavasthAnusArAt naivedyAni dadatyetAdRzA yAjakA vidyante|
5 hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, således som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gør alting efter det Forbillede, der blev vist dig på Bjerget."
te tu svargIyavastUnAM dRSTAntena chAyayA ca sevAmanutiSThanti yato mUsasi dUSyaM sAdhayitum udyate satIzvarastadeva tamAdiSTavAn phalataH sa tamuktavAn, yathA, "avadhehi girau tvAM yadyannidarzanaM darzitaM tadvat sarvvANi tvayA kriyantAM|"
6 Men nu har han fået en så meget ypperligere Tjeneste, som han også er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet på bedre Forjættelser.
kintvidAnIm asau tasmAt zreSThaM sevakapadaM prAptavAn yataH sa zreSThapratijJAbhiH sthApitasya zreSThaniyamasya madhyastho'bhavat|
7 Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive søgt Sted for en anden.
sa prathamo niyamo yadi nirddoSo'bhaviSyata tarhi dvitIyasya niyamasya kimapi prayojanaM nAbhaviSyat|
8 Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;
kintu sa doSamAropayan tebhyaH kathayati, yathA, "paramezvara idaM bhASate pazya yasmin samaye'ham isrAyelavaMzena yihUdAvaMzena ca sArddham ekaM navInaM niyamaM sthirIkariSyAmyetAdRzaH samaya AyAti|
9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, siger Herren.
paramezvaro'paramapi kathayati teSAM pUrvvapuruSANAM misaradezAd AnayanArthaM yasmin dine'haM teSAM karaM dhRtvA taiH saha niyamaM sthirIkRtavAn taddinasya niyamAnusAreNa nahi yatastai rmama niyame laGghite'haM tAn prati cintAM nAkaravaM|
10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
kintu paramezvaraH kathayati taddinAt paramahaM isrAyelavaMzIyaiH sArddham imaM niyamaM sthirIkariSyAmi, teSAM citte mama vidhIn sthApayiSyAmi teSAM hRtpatre ca tAn lekhiSyAmi, aparamahaM teSAm Izvaro bhaviSyAmi te ca mama lokA bhaviSyanti|
11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.
aparaM tvaM paramezvaraM jAnIhItivAkyena teSAmekaiko janaH svaM svaM samIpavAsinaM bhrAtaraJca puna rna zikSayiSyati yata AkSudrAt mahAntaM yAvat sarvve mAM jJAsyanti|
12 Thi jeg vil være nådig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder."
yato hetorahaM teSAm adharmmAn kSamiSye teSAM pApAnyaparAdhAMzca punaH kadApi na smariSyAmi|"
13 Når han siger: "en ny", har han erklæret den første for gammel; men det, som bliver gammelt og ældes, er nu ved at forsvinde.
anena taM niyamaM nUtanaM gaditvA sa prathamaM niyamaM purAtanIkRtavAn; yacca purAtanaM jIrNAJca jAtaM tasya lopo nikaTo 'bhavat|
