Hebræerne 8
1 Men Hovedpunktet ved det, hvorom her tales, er dette: vi have en sådan Ypperstepræst, der har taget Sæde på højre Side af Majestætens Trone i Himlene
Seng ih roop liihi ah langla timthan ese ah romwah Phokhothoon ah, heh ah Rangte Esa nyia luuwang loong tongtheng dakchah ko ni rangmong ni tongla.
2 som Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har oprejst, og ikke et Menneske.
Heh ah romwah phokhothoon ang ano thoontang nang ih Esa Taang Thoon adi reela, erah ah Rangte ih hoon arah amiimi nyutaap adi reela, mina loong lak ih hoon arah tah angka.
3 Thi hver Ypperstepræst indsættes til at frembære Gaver og Slagtofre; derfor er det nødvendigt, at også denne må have noget at frembære.
Timthan romwah phokhothoon dan jeeta erah loong ah asithiik kot suh nyia huiawak dook ano Rangte suh khojoop hoon suh dan jeeta, eno erah raangtaan ih seng Romwah Phokhothoon eh uh khojoop jooptheng timjih uh eje angtheng.
4 Dersom han nu var på Jorden, da var han ikke engang Præst, efterdi der her er dem, som frembære Gaverne efter Loven;
Heh ah hatoh nah angta bah, heh ah romwah tah jaatjaat ang thengta, mamah liidih Jehudi Hootthe ih jamha ranglakkot ah kot suh romwah wahoh loong eje ang rumta.
5 hvilke jo tjene ved en Afbildning og Skygge af det himmelske, således som det blev Moses betydet af Gud, da han skulde indrette Tabernaklet: "Se til, sagde han, at du gør alting efter det Forbillede, der blev vist dig på Bjerget."
Romwah likhiik re rumla rah amiimiisak marah rangmong ni angla erah likhiik jaatjaat ih re rumla. Arah loong ah Moses damdi mamah angta erah likhiik angla. Esa nyutaap ehoon nanah di Rangte ih baatta, “Marah kong ni noisok taho erah likhiikkhiik hoon suh nak beehaat uh, an ten nah khomthun uh.”
6 Men nu har han fået en så meget ypperligere Tjeneste, som han også er Mellemmand for en bedre Pagt, der jo er grundet på bedre Forjættelser.
Enoothong belam bah, romwah mootkaat marah elongthoon angta ah Jisu jiinni, timnge liidih Rangte nyia heh mina laktung ni kakham eseethoon tiit ah khamta, mamah liidih kakham tiit adi nyaang baat ha.
7 Thi dersom hin første var udadlelig, da vilde der ikke blive søgt Sted for en anden.
Jengthaak asuh jaakhoh dowa kakham tiit adoh lah thita bah, liwang kakham tiit ah tajam thengta.
8 Thi dadlende siger han til dem: "Se, der kommer Dage, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels Hus og med Judas Hus;
Enoothong Rangte jengta adi heh mina loong thet re ah choh jota, “Saakaan loong ah ethok ehala, Teesu ih liiha, Ngah ih ena kakham Ijirel mina loong nyia Juda mina loong damdoh thin ang doh.
9 ikke som den Pagt, jeg gjorde med deres Fædre på den Dag, da jeg tog dem ved Hånden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pagt, og jeg brød mig ikke om dem, siger Herren.
Erah kakham abah nengte nengwah loong suh hoontang ah likhiik tah angka ang ah, neng lak ni jorum angno Ijip nawa doksiit rumtang likhiik ah. Marah ngah ih neng damdi nuumiijeng hoontang adi neng tuungmaang ah tajeeta, erah raangtaan ih ngaathung ngaatak neng suh tah kotang.
10 Thi dette er den Pagt, som jeg vil oprette med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
Belam, saathoi doh arah nuumiijeng Ijirel mina loong suh hoonhang, teesu ih liiha: Neng thung nah nga hotthe loong ah thun thuk rum ang nyia neng ten nah raang rum ang. Ngah neng Rangte ang ang, eno neng ah nga mina ang rum ah.
11 Og de skulle ikke lære hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: Kend Herren; thi de skulle alle kende mig, fra den mindste indtil den største iblandt dem.
Ngo ih uh neng phoh ano laktung nah nyoot theng tah angka adoleh nengkhuung nengtok nah baat mui theng tah angka. ‘Teesu ah jat uh ngeh ah.’ Timnge liidih neng ih ngah ejat eh rumte ang halang, mihak nodek thoontang ih jat rumte ang rum halang.
12 Thi jeg vil være nådig imod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder."
Neng rangdah loong ah biin anaan erum ang eno neng thet re ah takah dokthun rum kang.”
13 Når han siger: "en ny", har han erklæret den første for gammel; men det, som bliver gammelt og ældes, er nu ved at forsvinde.
Nuumiijeng ena tiit ah baat ang bah, Rangte ih phangkhoh ah ehak ih hoon thukla; eno tim ang abah uh ehak ih hoonta no nyia thiita no seek ih thih ah.
