< Hebræerne 7 >

1 Thi denne Melkisedek, Konge i Salem, den højeste Guds Præst, som gik Abraham i Møde, da han vendte tilbage fra Kongernes Nederlag, og velsignede ham,
It was this Melchizedek, King of Salem and Priest of the Most High God, who met Abraham returning from the slaughter of the kings, and gave him his blessing;
2 hvem også Abraham gav Tiende af alt, og som, når hans Navn udlægges, først er Retfærdigheds Konge, dernæst også Salems Konge, det er: Freds Konge,
and it was to him that Abraham allotted a tithe of all the spoil. The meaning of his name is ‘King of Righteousness,’ and besides that, he was also King of Salem, which means ‘King of Peace.’
3 uden Fader, uden Moder, uden Slægtregister, uden Dages Begyndelse og uden Livs Ende, men gjort lig med Guds Søn, - han forbliver Præst for bestandig.
There is no record of his father, or mother, or lineage, nor again of any beginning of his days, or end of his life. In this he resembles the Son of God, and stands before us as a priest whose priesthood is continuous.
4 Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.
Consider, then the importance of this Melchizedek, to whom even the Patriarch Abraham himself gave a tithe of the choicest spoils.
5 Og hine, som, idet de høre til Levi Sønner, få Præstedømmet, have et Bud om at tage Tiende efter Loven af Folket, det er af deres Brødre, endskønt disse ere udgåede af Abrahams Lænd;
Those descendants of Levi, who are from time to time appointed to the priesthood, are directed to collect tithes from the people in accordance with the Law — that is from their own Brothers, although they also are descended from Abraham.
6 men han, som ikke regner sin Slægt fra dem, har taget Tiende af Abraham og har velsignet den, som havde Forjættelserne.
But Melchizedek, although not of this lineage, received tithes from Abraham, and gave his blessing to the very man who had God’s promises.
7 Men uden al Modsigelse er det den ringere, som velsignes af den ypperligere.
Now no one can dispute that it is the superior who blesses the inferior.
8 Og her er det dødelige Mennesker, som tager Tiende; men der er det en, om hvem der vidnes, at han lever.
In the one case the tithes are received by mortal men; in the other case by one about whom there is the statement that his life still continues.
9 Ja, så at sige, har endog Levi, som tager Tiende, igennem Abraham givet Tiende;
Moreover, in a sense, even Levi, who is the receiver of the tithes, has, through Abraham, paid tithes;
10 thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne i Møde.
for Levi was still in the body of his ancestor when Melchizedek met Abraham.
11 Hvis der altså var Fuldkommelse at få ved det levitiske Præstedømme (thi på Grundlag af dette har jo Folket fået Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstå efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?
If, then, Perfection had been attainable through the Levitical priesthood — and it was under this priesthood that the people received the Law — why was it still necessary that a priest of a different order should appear, a priest of the order of Melchizedek and not of the order of Aaron?
12 Når nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed også en Omskiftelse af Loven.
With the change of the priesthood a change of the Law became a necessity.
13 Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare på Alteret.
And he of whom all this is said belonged to quite a different tribe, no member of which has ever served at the altar.
14 thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster.
For it is plain that our Lord had sprung from the tribe of Judah, though of that tribe Moses said nothing about their being priests.
15 Og det bliver end ydermere klart, når der i Lighed med Melkisedek opstår en anden Slags Præst,
All this becomes even yet plainer when we remember that a new priest has appeared, resembling Melchizedek,
16 som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft.
and that he was appointed, not under a Law regulating only earthly matters, but by virtue of a life beyond the reach of death;
17 Thi han får det Vidnesbyrd: "Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis." (aiōn g165)
for that is the meaning of the declaration — ‘Thou art for all time a priest of the order of Melchizedek.’ (aiōn g165)
18 Thi vel sker der Ophævelse af et forudgående Bud, fordi det var svagt og unyttigt
On the one hand, we have the abolition of a previous regulation as being both inefficient and useless
19 (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Håb, ved hvilket vi nærme os til Gud.
(for the Law never brought anything to perfection); and, on the other hand, we have the introduction of a better hope, which enables us to draw near to God.
20 Og så vist som det ikke er sket uden Ed,
Then again, the appointment of this new priest was ratified by an oath, which is not so with the Levitical priests,
21 (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid"): (aiōn g165)
but his appointment was ratified by an oath, when God said to him — ‘The Lord has sworn, and will not change, “Thou art a priest for all time.”’ (aiōn g165)
22 så vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.
And the oath shows the corresponding superiority of the Covenant of which Jesus is appointed the surety.
23 Og hine ere blevne Præster, flere efter hinanden, fordi de ved Døden hindredes i at vedblive;
Again, new Levitical priests are continually being appointed, because death prevents their remaining in office;
24 men denne har et uforgængeligt Præstedømme, fordi han bliver til evig Tid, (aiōn g165)
but Jesus remains for all time, and therefore the priesthood that he holds is never liable to pass to another. (aiōn g165)
25 hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som komme til Gud ved ham, efterdi han lever altid til at gå i Forbøn for dem.
And that is why he is able to save perfectly those who come to God through him, living for ever, as he does, to intercede of their behalf.
26 Thi en sådan Ypperstepræst var det også, som sømmede sig for os, en from, uskyldig, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøjet over Himlene;
This was the High Priest that we needed — holy, innocent, spotless, withdrawn from sinners, exalted above the highest Heaven,
27 en, som ikke hver Dag har nødig, som Ypperstepræsterne, at frembære Ofre først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette gjorde han een Gang for alle, da han ofrede sig selv.
one who has no need to offer sacrifices daily as those High Priests have, first for their own sins, and then for those of the People. For this he did once and for all, when he offered himself as the sacrifice.
28 Thi Loven indsætter til Ypperstepræster Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som kom senere end Loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig Tid: (aiōn g165)
The Law appoints as High Priests men who are liable to infirmity, but the words of God’s oath, which was later than the Law, name the Son as, for all time, the perfect Priest. (aiōn g165)

< Hebræerne 7 >