Hebræerne 6
1 Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,
Maram aduna Christtagi oiba ahanba tambibasing adu tungoinana thanamlaga eikhoi mapung phaba tambiba adugi manglomda changsinsi. Kanadaba thabaksingdagi pukning hongba amadi Tengban Mapu thajabagi maramda;
baptize toubagi, amadi khut thambagi maramda tambiba; sibadagi hinggatpa amadi lomba naidaba wayenba hairiba hiramsing asigi yumpham amuk hanjinna tholloidabani. (aiōnios g166)
3 Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.
Eikhoi manglomda chatkhatsi! Tengban Mapuna yabirabadi, eikhoi masimak tougani.
4 Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd
Maramdi thajaba thadokkhraba makhoibu pukning hongbada karamna amuk hanna purakkadouribano? Matam amada makhoi Tengban Mapugi mangalda leirammi; makhoi swargagi khudolgi mahao tangkhre amadi makhoina Thawai Asengbagi saruk phangkhre;
Tengban Mapugi waheidi aphabani haiba amadi lakkadaba matam adugi panggalsing adu makhoina mahao tangkhre. (aiōn g165)
6 og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
Aduga makhoina makhoigi thajaba adu thadokkhre! Makhoibu amuk pukning hongbada purakpa haibasi oithoklaroi maramdi masi makhoina Tengban Mapugi Machanupa adubu amuk hanna pang tingduna miyam mamangda ikaiba nanghanbani.
7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;
Nongna toina taba aduga nonggi isingbu chupsinduna lou uriba makhoigidamak pambising houhalliba leipak leihao adu Tengban Mapuna bor pibi.
8 men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
Adubu leipak aduda tingkhang amadi napi singnangsing houraklabadi madu karisu kanadre; leipak adu Tengban Mapudagi sirap phangba yabagi akiba leire amadi aroibada madu meina manghankhini.
9 Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.
Adum oinamak achanba marupsa, eikhoina asumna hairabasu nakhoigi maramda aran-khubhamgi oiba henna phabasing lei haiba eikhoina thajei.
10 Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Tengban Mapudi chumdaba thabak toude. Nakhoina toukhiba thabak amadi Ibungoda nungsiba uttuna mahakki misingbu mateng pangkhiba amasung houjiksu pangbiriba adu Ibungona kaoroi.
11 Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,
Eikhoina yamna pamjabadi, nakhoina asa touribasing adu oiraknaba nakhoi khudingmak nakhoigi pukning changba adu aroiba phaoba thammu.
12 for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.
Nakhoina atanba oirakpa eikhoina pamde adubu thajaba amasung khaangba kanbana Tengban Mapuna wasakpikhibasing adu phangkhiba makhoigumna oiyu.
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
Tengban Mapuna Abraham-da wasakpiba matamda Ibungo mangondagi henna chaoba kana amata leitaba maramna masamak panduna wasakpikhi.
14 "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."
Ibungona hairak-i, “Eina nahakpu soidana yaipha thoujal pibiduna nahakki charol surol mayam ama pibigani.”
15 Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.
Abraham-na khaangba kanna ngaijaraba matungda Tengban Mapuna wasakpikhiba adu mahakna phangjarammi.
16 Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.
Eikhoina wasakpa matamda eikhoidagi henna chaoba kanagumba amagi ming panduna wasaknei aduga wasakpa aduna yetnaba pumnamak loisilli.
17 Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
Tengban Mapugi wasakpikhiba adu phanggadaba makhoisingda Tengban Mapugi thourang adu keidoungeidasu hongloi haibadu Tengban Mapuna tasengna khanghanba pammi; maram aduna madubu wasakpa amaga loinana chet-hallammi.
18 for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,
Masigi ani asidi hongba leite maramdi Tengban Mapuna minamba haibasi oithokte. Maram aduna Ibungoda leijaduna asoi angamdagi kanjariba eikhoina mangda leiriba asa aduda chetna painaba eikhoida pukning yamna thougatle.
19 hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,
Masigi asa asi eikhoigi thawaigidamakti, hibu phaduna thamnaba yotki kochi adugumbani. Masi soidraba amadi asoi angam leitabani amasung swargagi asengba mapham adugi phikhan adu phaoduna manung thangba aduda chang-i.
