Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
Rangte suh siik hoon suh nyia rangdah raangtaan ih khojoop thuk suh eno neng mendoh Rangte mootkaat kaatthuk suh romwah phokhothoon ah romwah dung nawa kah juuje rumta.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
Heh teeteewah jirep lam ni larook lata angla, erah raang ih heh uh lajatte loong nyia emok reete loong re nabah heh toongtang mina ang ah.
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
Timnge ah heh teeteewah uh larook lata angla, heh ih miloong rangdah suh luulu lah ang thang heteewah raangtaan ih nep khojoop ah hoon jaatjaat theng ang ah.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
Ngo ih uh maama teewah romwah phokhothoon ang lang ngeh heh teeteewa choomjoot suh tah chaangka, erabah Rangte ih poon adoh luulu bah mih ah romwah phokhothoon jen lang ah—Aroon poonta likhiik ah.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Erah likhiikkhiik Kristo ih heh teeteewah romwah phokhothoon ang ano mih eh toom choomjoh hang ngeh tah chaangta. Erah thaknang ibah, Rangte ih heh suh baatta, “An ah nga Sah; chinnyah ngah an Wah ih hoonlang.”
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
Marah marah leedap ni uh eraang eha, “An roitang raangtaan ih romwah phokhothoon ang uh, Melkijadek romwah phokhothoon angta likhiik ah. (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Hatoh ni ang tokdi marah etekte jen pangte Jisu rah ih Rangte re nawa heh mikse ah janhaat ano ehuung lam ih rangsoomta. Eno heh ah toongtang nyia hethung hetak Rangte suh kotte angthoi Rangte ih rangsoom ah chaatta.
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
Enoothong heh Rangte Sah angta bah uh, chamnaang jun ih heh ih jeng mamah chaat theng ah erah nyoot kapta.
Heh ah epunthoon ih hoon thukta, heh jeng ah ngo ih chaat ah erah mina loong raangtaan ih heh ah lathoon theng khopiiroidong lampo ih hoonta, (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
eno Rangte ih heh ah Melkijadek likhiik romwah phokhothoon ngeh jat thukta.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Arah tiit ah baat suh seng suh rapne eje, enoothong an suh jen jangbaat suh rapne echaan, mamah liidih an ih seek ih tajen samjat ko.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Sen enyootte angsuh saapoot eje dook angta—ang abah uh amadi uh Rangte tiitkhaap phang nyoot soot suh enyoot baatte we jam han ni. Echeh phaksat lalek phaksah thang amadi tuk ih sen loong ih nyupuung thiing jokte laat ang lan.
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Marah mina ih amadi tuk ih nyupuung thiing laat jok ha abah noodek, ethih ese uh tadan jat ah.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Echeh phaksat, liiha abah, mihak angsuh liiha, ngo ih thaak reeraang la erah mina iba ethih ese ah jen danjat ah.
