< Hebræerne 5 >

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
Purohitlen khudingmak mioiba maraktagi khalli madu mioiba makhoigidamak Tengban Mapugi maphamda iratpot katnaba amadi papki iratpot katnaba pham happani.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
Hiram kayada mahak masamak asonba leiba maramna khangjadaba amadi asoiba leibasingda mahakna ingna tapna loinabiba ngam-i.
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
Mahak masamak asonba leiba maramna misinggi papkidamak iratpot katpa khakta nattana mahak masamakki papki iratpotsu katpa tare.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
Purohitlen oibagi ikai khumnaba asi mi kana amatana masa mathantabu loujade. Aaron-da oikhibagumna, Tengban Mapuna koubiba khaktana mi amabu Purohitlen oihanbani.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Matou asumna Christtanasu Purohitlen ama oibagi ikai khumnaba asi loukhide. Adubu Tengban Mapuna mangonda haikhi, “Nahak eigi Ichanupani, ngasi eihak nahakki Napa Ibungo oire.”
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
Asengba puyagi atoppa mapham amadasu Tengban Mapuna asumna haikhi, “Melchizedek-ki matougumna nahakti lomba naidana purohitni.” (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Jisuna taibangpanda leireingeida Ibungo mahakpu sibadagi kanbiba ngamba Tengban Mapugi maphamda ahouba khonjelna amadi pi tana haija nonjakhi. Mahakki nolukchaba amadi laining chetpa adugi maramna Tengban Mapuna mahakna haijaba adu tabikhi.
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
Mahak Tengban Mapugi Machanupa oirabasu mahakki awaba nangkhibasing adudagi haiba inba tamjakhi.
9 og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
Mahakpu mapung phahallabada, mahakna haiba inba makhoi pumnamakkidamak mahak asi lomba naidaba aran-khubham phangjapham oirakkhi. (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
Melchizedek-na purohit oikhiba adugi matouda Tengban Mapuna mahakpu purohitlen oire haina laothokpire.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Masigi maramda eikhoina haigadaba wa yamna leiri adubu nakhoidi khangbada tappa oiba maramna sandokna haidokpa luna thok-i.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
Tasengbadi nakhoi oja ama oibagi matam oirabani adubu kanagumbana nakhoibu Tengban Mapugi waheigi ahanba hiramsing adu tambiba tari. Mapang oiba chinjak chabagi mahutta nakhoidi houjiksu sanggom thakpa tari.
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Houjikphao sanggom thakliba mahak adu achum aran-gi maramda khangdriba angang oiriba mini.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Adubu amaromda mapang oiba chinjak chaba makhoi adudi toina hotnaduna apha phatta khandokpa ngamlaba mapung marei pharaba misingni.

< Hebræerne 5 >