Hebræerne 5
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
Ta ti tunggal kangatoan a padi, a napili manipud kadagiti tattao, ket nadutokan nga agtignay a mangibagbagi kadakuada kadagiti banbanag a mainaig iti Dios, tapno mangidiaya kadagiti sagut ken daton para kadagiti basbasol.
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
Kabaelanna ti makilangenlangen a siaalumamay kadagiti nakuneng ken ti saan a maiturayan agsipud ta isuna mismo met ket napalikmutan iti kinakapuy.
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
Gapu iti daytoy, adda met rebbengna a mangidatag kadagiti daton para kadagiti basolna kas iti ar-aramidenna para kadagiti basol dagiti tattao.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
Ken awan ti tao a mangala iti daytoy a dayaw para iti bagbagina, ngem ketdi, masapul nga inayaban isuna ti Dios, kas iti pannakaayab ni Aaron.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Saan met nga intan-ok ni Cristo ti bagbagina iti panagbalinna a padi. Ngem ketdi, kinuna ti Dios kenkuana, “Sika ti Anakko, ita nga aldaw nagbalinak nga Amam.”
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
Daytoy ket kas met laeng iti ibagbagana iti sabali a paset, “Padika nga agnanayon a kas iti kinapadi ni Melkisedec.” (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Bayat iti nainlasagan a tiempona, nangidaton isuna kadagiti kararag ken kiddaw, nga agluluwa nga umas-asug iti Dios, ti makaisalakan kenkuana manipud patay. Gapu iti panagraemna iti Dios, naipangag isuna.
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
Uray no Anak isuna, naadalna ti panagtulnog kadagiti banbanag a sinagabana.
Napaan-anay isuna ken iti kastoy a wagas, nagbalin isuna a pakaisalakanan nga agnanayon dagiti amin nga agtultulnog kenkuana, (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
dinutokan isuna ti Dios nga agbalin a kangatoan a padi a kas iti kinapadi ni Melkisedek.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Adu pay ti kayatmi nga ibaga maipanggep kenni Jesus, ngem narigat nga ipalawag agsipud ta nangudel ti panagdengngegyo.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
No pay mangisursurokayo koman kadagitoy a tiempo, nasisita pay laeng nga adda mangisuro kadakayo kadagiti nasken a sursuroenyo maipanggep iti sasao ti Dios. Masapulyo ti gatas, saan a natangken a taraon.
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
Ta ti siasinoman a makainom laeng iti gatas ket awan kapadasanna iti mensahe iti kinalinteg, ta maladaga pay laeng isuna.
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
Maysa pay, ti natangken a taraon ket para kadagiti nataengan, dagiti nasuroan a mangilasin iti nasayaat ken dakes gapu iti kapadasanda a mangammo iti naimbag ken dakes.
