< Hebræerne 5 >
1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
For, every high-priest who from among men is taken, on behalf of men, is appointed, as to the things pertaining unto God, that he may be offering [both] gifts and sacrifices for sins, —
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
Able, to have a measure of feeling, for the ignorant and erring, —since, he also, is compassed with weakness;
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
And, for this cause, is he obliged—as for the people, so also, for himself, —to be offering for sins;
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
And, not unto himself, doth one take the honour, but when called by God, just as, even Aaron:
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Thus, also the Christ, glorified not himself to become a high-priest, but he that spake unto him—My Son, art, thou, I, this day, have begotten thee;
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn )
As also, in a different place, he saith—Thou, art a priest, age-abidingly, according to the rank of Melchizedek: (aiōn )
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Who, in the days of his flesh, having offered up, both supplications and entreaties unto him that was able to save him out of death, with mighty outcries and tears, and been hearkened to by reason of his devoutness,
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
Even though he was a son, yet learned, from what things he suffered, obedience;
9 og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios )
And, being made perfect, became, to all them that obey him, Author of salvation age-abiding; (aiōnios )
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
Being addressed by God as high-priest—according to the rank of Melchizedek.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Concerning whom, great, is our discourse, and of difficult interpretation, to express, seeing that, slothful, have ye become in the hearing;
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
For, even when ye ought to be teachers, by reason of the time, again, have ye, need, that one be teaching, you, what are the first principles of the oracles of God, and have become such as have, need, of milk, not, of strong food;
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
For, every one partaking of milk, is unskilled in discourse of righteousness, for he is, a babe;
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
But, to such as are mature, pertaineth, the strong food, to them who, by reason of habit, have their organs of perception well trained for discriminating both good and evil.