< Hebræerne 5 >

1 Thi hver Ypperstepræst tages iblandt Mennesker og indsættes for Mennesker til Tjenesten for Gud, for at han skal frembære både Gaver og Slagtofre for Synder,
For every high-priest, being taken from among men, is appointed for men in things pertaining to God, that he may offer both gifts and sacrifices for sins;
2 som en, der kan bære over med de vankundige og vildfarende, eftersom han også selv er stedt i Skrøbelighed
being able to be forbearing toward the ignorant and the erring, since he himself also is compassed with infirmity;
3 og for dens Skyld må frembære Syndoffer, som for Folket således også for sig selv
and by reason of this infirmity he must, as for the people, so also for himself, offer sacrifice for sins.
4 Og ingen tager sig selv den Ære, men han kaldes af Gud, ligesom jo også Aron.
And no one taketh this honor to himself, but when called by God, as was Aaron.
5 Således har ej heller Kristus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag,"
Thus Christ did not glorify himself to be made high-priest, but he who said to him, “Thou art my Son, I this day have begotten thee;”
6 som han jo også siger et andet Sted: "Du er Præst til evig Tid, efter Melkisedeks Vis," (aiōn g165)
as also he saith in another place, “Thou art a priest for ever, after the order of Melchizedek.” (aiōn g165)
7 han, som i sit Køds Dage med stærkt Råb og Tårer frembar Bønner og ydmyge Begæringer til den, der kunde frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Angst,
Who in the days of his flesh, when he had offered up prayers and supplications, with strong crying and tears, to him that was able to save him from death, and was heard by reason of his godly reverence,
8 og således, endskønt han var Søn, lærte Lydighed af det, han led,
though a son yet learned his obedience from what he suffered;
9 og efter at være fuldkommet blev Årsag til evig Frelse for alle dem, som lyde ham, (aiōnios g166)
and being perfected became the author of everlasting salvation to all who obey him, (aiōnios g166)
10 idet han af Gud blev kaldt Ypperstepræst efter Melkisedeks Vis.
being addressed by God as high-priest after the order of Melchizedek.
11 Herom have vi meget at sige, og det er vanskeligt at forklare, efterdi I ere blevne sløve til at høre.
Of whom we have much to say, and hard to be explained, seeing ye have become dull of hearing.
12 Thi skønt I efter Tiden endog burde være Lærere, trænge I atter til, at man skal lære eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne sådanne, som trænge til Mælk og ikke til fast Føde.
For while on account of the length of time ye ought to be teachers, ye again have need that some one should teach you the first elements of the oracles of God, and are become such as have need of milk, and not of solid food.
13 Thi hver, som får Mælk, er ukyndig i den rette Tale, thi han er spæd;
For every one that feedeth on milk is unacquainted with the word of righteousness; for he is a babe;
14 men for de fuldkomne er den faste Føde, for dem, som på Grund af deres Erfaring have Sanserne øvede til at skelne mellem godt og ondt.
but solid food belongs to those who are of full age, who by use have their senses exercised to discern both good and evil.

< Hebræerne 5 >