< Hebræerne 3 >

1 Derfor, hellige Brødre, delagtige i en himmelsk Kaldelse! ser hen til vor Bekendelses Udsending og Ypperstepræst, Jesus,
Xundaⱪ ikǝn, ǝy muⱪǝddǝs ⱪerindaxlar, ǝrxtin bolƣan qaⱪiriⱪⱪa ortaⱪ nesip bolƣanlar, ɵzimiz etirap ⱪilƣan Rosul wǝ Bax Ⱪaⱨin, yǝni Əysaƣa kɵngül ⱪoyup ⱪaranglar.
2 der var tro imod den, som beskikkede ham, ligesom også Moses var det i hele hans Hus.
Huddi Musa [pǝyƣǝmbǝr] Hudaning pütün ailisidǝ hizmǝt ⱪilƣanda Hudaƣa sadiⱪ bolƣandǝk, umu ɵzini tǝyinlǝp hizmǝtkǝ Ⱪoyƣuqiƣa sadiⱪ boldi.
3 Thi han er kendt værdig til større Herlighed end Moses, i samme Mål som den, der har indrettet et Hus, har større Ære end Huset selv.
Lekin ɵyni bǝrpa ⱪilƣuqi ɵzi bǝrpa ⱪilƣan ɵydinmu artuⱪ xɵⱨrǝtkǝ sazawǝr bolƣinidǝk, Umu Musadin artuⱪ xan-xǝrǝpkǝ layiⱪtur.
4 Thi hvert Hus indrettes af nogen; men den, som har indrettet alt, er Gud.
Qünki ⱨǝmmǝ ɵyning bǝrpa ⱪilƣuqisi bardur; lekin pütün mǝwjudatning bǝrpa ⱪilƣuqisi bolsa Hudadur.
5 Og Moses var vel tro i hele hans Hus, som en Tjener, til Vidnesbyrd om, hvad der skulde tales;
Musa bolsa hizmǝtkar salaⱨiyiti bilǝn Hudaning pütün ailisidǝ sadiⱪliⱪ bilǝn keyinki axkarilinidiƣan ixlarƣa guwaⱨliⱪ berix hizmitini ⱪilƣan.
6 men Kristus er det som en Søn over hans Hus; og hans Hus ere vi, såfremt vi fastholde Håbets Frimodighed og Ros urokket indtil Enden.
Lekin Mǝsiⱨ bolsa Hudaning ailisigǝ Oƣul salaⱨiyiti bilǝn ⱨɵküm süridu; wǝ ǝgǝr biz jasaritimiz wǝ ümidimizdin bolƣan iptiharliⱪni ahirƣiqǝ qing tutsaⱪ, dǝrwǝⱪǝ Hudaning axu ailisigǝ tǝwǝ bolƣan bolimiz.
7 Derfor, som den Helligånd siger: "I Dag, når I høre hans Røst,
Xunga, [muⱪǝddǝs yazmilarda] Muⱪǝddǝs Roⱨning deginidǝk, Bügün, ǝgǝr silǝr [Hudaning] awazini anglisanglar,
8 da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, på Fristelsens Dag i Ørkenen,
Əyni qaƣlarda Uni ƣǝzǝplǝndürüp, qɵl-bayawanda Uni siniƣan künidikidǝk, Yürikinglarni ⱪattiⱪ ⱪilmanglar!
9 hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig på Prøve, og de så dog mine Gerninger i fyrretyve År.
Mana xu yǝrdǝ ata-bowiliringlar Meni sinidi, ispatlidi ⱨǝm Mening ⱪilƣanlirimni ⱪiriⱪ yil kɵrüp kǝlgǝnidi.
10 Derfor harmedes jeg på denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje,
Mǝn xu dǝwrdin bizar bolup: — «Bular kɵnglidǝ daim adaxⱪanlar, Mening yollirimni ⱨeq bilip yǝtmigǝn.
11 så jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile" -
Xunga Mǝn ƣǝzǝplinip ⱪǝsǝm iqip: — «Ular Mening aramliⱪimƣa ⱪǝt’iy kirmǝydu» dedim».
12 så ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, så at han falder fra den levende Gud.
Əmdi ⱪerindaxlar, ⱨeqⱪaysinglarda yaman niyǝtlik wǝ etiⱪadsiz ⱪǝlb bolmisun, xundaⱪla uning mǝnggü ⱨayat Hudadin yüz ɵrümǝslikigǝ kɵngül bɵlünglar;
13 Men formaner hverandre hver Dag, så længe det hedder "i Dag", for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag.
pǝⱪǝt «bügün»la bolidikǝn, ⱨeqⱪaysinglar gunaⱨning azduruxliri bilǝn kɵnglünglarning ⱪattiⱪlaxmasliⱪi üqün ⱨǝr küni bir-biringlarni jekilǝnglar.
14 Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, såfremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden.
Dǝslǝptiki hatirjǝmlikimizni ahirƣiqǝ qing tutsaⱪla, dǝrwǝⱪǝ Mǝsiⱨ bilǝn xerik bolƣan bolimiz.
15 Når der sigs: "I Dag, - når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen":
Yuⱪirida eytilƣinidǝk: — «Bügün, ǝgǝr silǝr [Hudaning] awazini anglisanglar, Əyni qaƣlarda [Uni] ƣǝzǝplǝndürgǝn künidikidǝk, Yürikinglarni ⱪattiⱪ ⱪilmanglar!»
16 hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses?
(Əmdi Uning awazini anglap turup, Uni ƣǝzǝplǝndürgǝnlǝr kimlǝr idi? Musa pǝyƣǝmbǝrning yetǝkqilikidǝ Misirdin [ⱪutulup] qiⱪⱪan axu [Israillarning] ⱨǝmmisi ǝmǝsmu?
17 Men på hvem harmedes han i fyrretyve År? Mon ikke på dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen?
U ⱪiriⱪ yil kimlǝrgǝ ƣǝzǝplǝndi? Yǝnila xu gunaⱨ ɵtküzüp, yiⱪilip jǝsǝtliri qɵldǝ ⱪalƣanlarƣa ǝmǝsmu?
18 Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige?
Xundaⱪla U kimlǝrgǝ Ɵz aramliⱪimƣa ⱪǝt’iy kirmǝysilǝr dǝp ⱪǝsǝm ⱪildi? Ɵzigǝ itaǝt ⱪilmiƣanlarni ǝmǝsmu?
19 Og vi se, at de ikke kunde gå ind på Grund af Vantro.
Xunga bulardin kɵrüwalalaymizki, ularning [aramliⱪⱪa] kirmǝsliki etiⱪadsizliⱪi tüpǝylidin idi).

< Hebræerne 3 >