< Hebræerne 2 >

1 Derfor bør vi des mere agte på det, vi have hørt, for at vi ikke skulle rives bort.
Puleino lusutu tuviekhe mbulongolo ukhulutilila khugala ugutuga pulikhe, ukhuta putulekhe ukhulengiwa khutale nago
2 Thi når det Ord, som taltes ved Engle, blev urokket, og hver Overtrædelse og Ulydighed f1k velforskyldt Løn,
Ulwakhuva yiegave uvujumbwe uvuvaunchoviwe na vasuhwa vwa yielweli, pukhila vunangi nuvugalukhi vukyupilila uluvungu iwene.
3 hvorledes skulle da vi undfly, når vi ikke bryde os om så stor en Frelse, som jo efter først at være bleven forkyndt ved Herren, er bleven stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham,
Putukavaga ndakhiikhi ukhwipokha uvupokhi uvuvaha noluvu? — uvupokhi vuwa pavutanchi wa nchoviwe Nutwa nukhuvonekha khulyufwe nakhuvala uvuvapulikhe.
4 idet Gud vidnede med både ved Tegn og Undere og mange Hånde kraftige Gerninger og ved Meddelelse af den Helligånd efter sin Villie.
U Nguluve voope avuvonisye khufihwani, nifidego, na mumbombo imbaha inchilipapingi, nakhuvuvonole wa mepo umbalanche inchuanchigavile ukhu kongana nuvunogwe wa mwene yuywa.
5 Thi det var ikke Engle, han underlagde den kommende Verden; om hvilken vi tale.
U Nguluve sakhiviekhe eikhilunga ikhikoncha, eikhyutukhukhinchovelela inongwa ncha kyeene, pasi pa vasuhwa.
6 Men en har vidnet et Sted og sagt: "Hvad er et Menneske, at du kommer ham i Hu? eller en Menneskesøn, at du ser til ham?
Puleino umunu nongi atuvuliele aponu nongi vuita, “Umunu vie veeni, pu ave vakhu kumbukha? Pamo mwana va munu, nekhe undolelee?
7 Du gjorde ham en kort Tid ringere end Engle; med Herlighed og Ære kronede du ham;
Upelile umunu ukhuva ideebe ukhulutilila avasuhwa; ufwulinche uluding'olielo lwa wudwaadwa nu lwimikho. (Nchingahincha: amamenyu aga. “Umbikhile pakyanya pa mbombo nchakho, gasimuli mbusimbe uwukhatale.)
8 alle Ting lagde du under hans Fødder". - Idet han nemlig underlagde ham alle Ting, undtog han intet fra at være ham underlagt. Nu se vi imidlertid endnu ikke alle Ting underlagte ham;
Uviekhile khila khinu pasi pamalunde gakho.” puleino uNguluve aveikhile khila khinu pasi pa munu. Sakhile khile khinu kyukyooni khikyo khisikhuli pasi pa mwene. Puleino ulu lieno satwilola tukhaale khila khinu khingave pasi pamwene.
9 men ham, som en kort Tid var bleven gjort ringere end Engle, Jesus, se vi på Grund af Dødens Lidelse kronet med Herlighed og Ære, for at han ved Guds Nåde må have smagt Døden for alle.
Paninie niyo, twilola umwene uviapeliwe mukhasekhe pasi ukhulutiliela avasuhwa— uYesu, uvi, savule yavunkuvilwa wamwene nuvufwe wa mwene, afwalei nchiwe uludinglulielo lwa wudwadwanu khwi mikhiwa. Pu leino nduhungu lwa Nguluve uYesu avonji nche uvufwe wa mwene, savuli ya munu uvie avenchaga.
10 Thi det sømmede sig ham, for hvis Skyld alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, når han førte mange Sønner til Herlighed, da at fuldkomme deres Frelses Ophavsmand igennem Lidelser.
Lwale lunoomu ukhuta uNguluve, ulwakhuva khila khinu pukhile savuli ya mwene nukhugendela mumweene, aanogile ukhwincha na vaana vavingi mbudwaaada nukhuva anogile ukhupela eindongonchi mumbupokhi vwavo vadulufu mumbo nkuvilwa wa mwene.
11 Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
Ulwakhuva vuvavieli ula uviveikha ulwimikho navala uvuviveikhiwa ulwimikho, vooni vihuma mukhivumbukhu khimo, uNguluve ulwakhuv khu eili ula uvikhuvaveikha ulwimikho khwa Nguluve sifwa isoni ukhuta valukolwe.
12 når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig."
Iita, “Yanikhuvavula eilitaw lyakho khuva lukololwango, yanikhwimba ukhuta uve ukhuhuma igati mundulundamano.”
13 Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."
Hange iita, “Yanikhwide ekha mumwene.'” Na khange, “'Lola apa punile na vaana uvu uNguluve amele.”
14 Efterdi da Børnene ere delagtige i Blod og Kød, blev også han i lige Måde delagtig deri, for at han ved Døden skulde gøre den magtesløs, som har Dødens Vælde, det er Djævelen,
Pulieno ulwakhuva avaana va Nguluve vooni vikyupilila umbili nu kisa, vuvuwa na yu Yesu aupilile ifinu filafila, ukhuta ukhugendela mbufwe akave ukhufweeyula ula uvyalienuvu vaha wa vufwe, uvi uyu vindugu.
15 og befri alle dem, som på Grund af Dødsfrygt vare under Trældom al deres Livs Tid.
Eiyi yale ewo ukhuta avaveikhe mbulegeefu vala vooni uvu ukhugenela mbudwanchi wavufwe vataamage imilamile gyavo gyooni mutwa.
16 Thi det er jo dog ikke Engle, han tager sig af, men Abrahams Sæd tager han sig af.
Mbwayielweli savasuhwa uvuikhuvatanga. Puleino ikhuvalanga avanki vumbukhu khya Abrahamu.
17 Derfor måtte han blive sine Brødre lig i alle. Ting, for at han kunde blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone Folkets Synder.
Puleino yale lusutu umweene ave ndavalukololwe vamwene munjila nchooni, Ukhuta pu ave intekhenchi umbaha unyakhisa hange igoloofu khuvaanu va Nguluve, nu khuta ave na makha gakhuhumya ulusyiekhilo lwa mbivi ncha vaanu.
18 Thi idet han har lidt, kan han som den, der selv er fristet, komme dem til Hjælp, som fristes.
Ulwakhuva uYiesu yuywa nkuvilwe nukhugeliwa alienamakha gakhuvalanga vala avaviseliwa.

< Hebræerne 2 >