Hebræerne 12
1 Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
| اَتو ہیتوریتاوَتْساکْشِمیگھَے رْویشْٹِتاح سَنْتو وَیَمَپِ سَرْوَّبھارَمْ آشُبادھَکَں پاپَنْچَ نِکْشِپْیاسْماکَں گَمَنایَ نِرُوپِتے مارْگے دھَیرْیّینَ دھاوامَ۔ |
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af Guds Trone.
| یَشْچاسْماکَں وِشْواسَسْیاگْریسَرَح سِدّھِکَرْتّا چاسْتِ تَں یِیشُں وِیکْشامَہَے یَتَح سَ سْوَسَمُّکھَسْتھِتانَنْدَسْیَ پْراپْتْیَرْتھَمْ اَپَمانَں تُچّھِیکرِتْیَ کْرُشَسْیَ یاتَناں سوڈھَوانْ اِیشْوَرِییَسِںہاسَنَسْیَ دَکْشِنَپارْشْوے سَمُپَوِشْٹَواںشْچَ۔ |
3 Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle,
| یَح پاپِبھِح سْوَوِرُدّھَمْ ایتادرِشَں وَیپَرِیتْیَں سوڈھَوانْ تَمْ آلوچَیَتَ تینَ یُویَں سْوَمَنَحسُ شْرانْتاح کْلانْتاشْچَ نَ بھَوِشْیَتھَ۔ |
4 Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
| یُویَں پاپینَ سَہَ یُدھْیَنْتودْیاپِ شونِتَوْیَیَپَرْیَّنْتَں پْرَتِرودھَں ناکُرُتَ۔ |
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, når du revses af ham;
| تَتھا چَ پُتْرانْ پْرَتِیوَ یُشْمانْ پْرَتِ یَ اُپَدیشَ اُکْتَسْتَں کِں وِسْمرِتَوَنْتَح؟ "پَریشینَ کرِتاں شاسْتِں ہے مَتْپُتْرَ نَ تُچّھَیَ۔ تینَ سَںبھَرْتْسِتَشْچاپِ نَیوَ کْلامْیَ کَداچَنَ۔ |
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig hver Søn, som han tager sig af."
| پَریشَح پْرِییَتے یَسْمِنْ تَسْمَے شاسْتِں دَداتِ یَتْ۔ یَنْتُ پُتْرَں سَ گرِہْلاتِ تَمیوَ پْرَہَرَتْیَپِ۔ " |
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
| یَدِ یُویَں شاسْتِں سَہَدھْوَں تَرْہِیشْوَرَح پُتْرَیرِوَ یُشْمابھِح سارْدّھَں وْیَوَہَرَتِ یَتَح پِتا یَسْمَے شاسْتِں نَ دَداتِ تادرِشَح پُتْرَح کَح؟ |
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
| سَرْوّے یَسْیاح شاسْتیرَںشِنو بھَوَنْتِ سا یَدِ یُشْماکَں نَ بھَوَتِ تَرْہِ یُویَمْ آتْمَجا نَ کِنْتُ جارَجا آدھْوے۔ |
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve?
| اَپَرَمْ اَسْماکَں شارِیرِکَجَنْمَداتاروسْماکَں شاسْتِکارِنوبھَوَنْ تے چاسْمابھِح سَمّانِتاسْتَسْمادْ یَ آتْمَناں جَنَیِتا وَیَں کِں تَتودھِکَں تَسْیَ وَشِیبھُویَ نَ جِیوِشْیامَح؟ |
10 thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
| تے تْوَلْپَدِنانِ یاوَتْ سْوَمَنومَتانُسارینَ شاسْتِں کرِتَوَنْتَح کِنْتْویشوسْماکَں ہِتایَ تَسْیَ پَوِتْرَتایا اَںشِتْوایَ چاسْمانْ شاسْتِ۔ |
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
| شاسْتِشْچَ وَرْتَّمانَسَمَیے کیناپِ نانَنْدَجَنِکا کِنْتُ شوکَجَنِکَیوَ مَنْیَتے تَتھاپِ یے تَیا وِنِییَنْتے تیبھْیَح سا پَشْچاتْ شانْتِیُکْتَں دھَرْمَّپھَلَں دَداتِ۔ |
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
| اَتَایوَ یُویَں شِتھِلانْ ہَسْتانْ دُرْبَّلانِ جانُونِ چَ سَبَلانِ کُرُدھْوَں۔ |
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
| یَتھا چَ دُرْبَّلَسْیَ سَنْدھِسْتھانَں نَ بھَجْییتَ سْوَسْتھَں تِشْٹھیتْ تَتھا سْوَچَرَنارْتھَں سَرَلَں مارْگَں نِرْمّاتَ۔ |
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
| اَپَرَنْچَ سَرْوَّیح سارْتھَمْ اےکْیَبھاوَں یَچَّ وِنا پَرَمیشْوَرَسْیَ دَرْشَنَں کیناپِ نَ لَپْسْیَتے تَتْ پَوِتْرَتْوَں چیشْٹَدھْوَں۔ |
15 og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
| یَتھا کَشْچِدْ اِیشْوَرَسْیانُگْرَہاتْ نَ پَتیتْ، یَتھا چَ تِکْتَتایا مُولَں پْرَرُہْیَ بادھاجَنَکَں نَ بھَویتْ تینَ چَ بَہَووپَوِتْرا نَ بھَوییُح، |
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
| یَتھا چَ کَشْچِتْ لَمْپَٹو وا ایکَکرِتْوَ آہارارْتھَں سْوِییَجْییشْٹھادھِکارَوِکْریتا یَ ایشَوسْتَدْوَدْ اَدھَرْمّاچارِی نَ بھَویتْ تَتھا ساوَدھانا بھَوَتَ۔ |
17 Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.
| یَتَح سَ ایشَوح پَشْچادْ آشِیرْوّادادھِکارِی بھَوِتُمْ اِچّھَنَّپِ نانُگرِہِیتَ اِتِ یُویَں جانِیتھَ، سَ چاشْرُپاتینَ مَتْیَنْتَرَں پْرارْتھَیَمانوپِ تَدُپایَں نَ لیبھے۔ |
18 I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
| اَپَرَنْچَ سْپرِشْیَح پَرْوَّتَح پْرَجْوَلِتو وَہْنِح کرِشْناوَرْنو میگھو نْدھَکارو جھَنْبھْشَ تُورِیوادْیَں واکْیاناں شَبْدَشْچَ نَیتیشاں سَنِّدھَو یُویَمْ آگَتاح۔ |
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.
| تَں شَبْدَں شْرُتْوا شْروتارَسْتادرِشَں سَمْبھاشَنَں یَتْ پُنَ رْنَ جایَتے تَتْ پْرارْتھِتَوَنْتَح۔ |
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes".
| یَتَح پَشُرَپِ یَدِ دھَرادھَرَں سْپرِشَتِ تَرْہِ سَ پاشاناگھاتَے رْہَنْتَوْیَ اِتْیادیشَں سوڈھُں تے ناشَکْنُوَنْ۔ |
21 Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og bæver."
| تَچَّ دَرْشَنَمْ ایوَں بھَیانَکَں یَتْ مُوسَسوکْتَں بھِیتَسْتْراسَیُکْتَشْچاسْمِیتِ۔ |
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
| کِنْتُ سِییونْپَرْوَّتو مَریشْوَرَسْیَ نَگَرَں سْوَرْگَسْتھَیِرُوشالَمَمْ اَیُتانِ دِوْیَدُوتاح |
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Ånder
| سْوَرْگے لِکھِتاناں پْرَتھَمَجاتانامْ اُتْسَوَح سَمِتِشْچَ سَرْوّیشاں وِچارادھِپَتِرِیشْوَرَح سِدّھِیکرِتَدھارْمِّکانامْ آتْمانو |
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
| نُوتَنَنِیَمَسْیَ مَدھْیَسْتھو یِیشُح، اَپَرَں ہابِلو رَکْتاتْ شْرییَح پْرَچارَکَں پْروکْشَنَسْیَ رَکْتَنْچَیتیشاں سَنِّدھَو یُویَمْ آگَتاح۔ |
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
| ساوَدھانا بھَوَتَ تَں وَکْتارَں ناوَجانِیتَ یَتو ہیتوح پرِتھِوِیسْتھِتَح سَ وَکْتا یَیرَوَجْناتَسْتَے رْیَدِ رَکْشا ناپْراپِ تَرْہِ سْوَرْگِییَوَکْتُح پَرانْمُکھِیبھُویاسْمابھِح کَتھَں رَکْشا پْراپْسْیَتے؟ |
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."
| تَدا تَسْیَ رَواتْ پرِتھِوِی کَمْپِتا کِنْتْوِدانِیں تینیدَں پْرَتِجْناتَں یَتھا، "اَہَں پُنَریکَکرِتْوَح پرِتھِوِیں کَمْپَیِشْیامِ کیوَلَں تَنَّہِ گَگَنَمَپِ کَمْپَیِشْیامِ۔ " |
27 Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
| سَ ایکَکرِتْوَح شَبْدو نِشْچَلَوِشَیاناں سْتھِتَیے نِرْمِّتانامِوَ چَنْچَلَوَسْتُوناں سْتھانانْتَرِیکَرَنَں پْرَکاشَیَتِ۔ |
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
| اَتَایوَ نِشْچَلَراجْیَپْراپْتَیرَسْمابھِح سونُگْرَہَ آلَمْبِتَوْیو یینَ وَیَں سادَرَں سَبھَیَنْچَ تُشْٹِجَنَکَرُوپینیشْوَرَں سیوِتُں شَکْنُیامَ۔ |
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
| یَتوسْماکَمْ اِیشْوَرَح سَںہارَکو وَہْنِح۔ |
