Hebræerne 12
1 Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Maram aduna chaoraba leichin-gumlaba sakhisingna eikhoibu koisinbagi maramna eikhoida ayetpa piriba khudingmak amasung eikhoibu yamna chetna yetliba pap adu hundoklasi. Aduga eikhoina khaangheibaga loinana eikhoigi mangda leiriba lamjel adu chensi.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af Guds Trone.
Eikhoigi thajabagi ahoubadagi aroiba phaoba tangjapham oiriba Ibungo Jisuda eikhoi mityeng thamsi. Mahakki mangda thambikhraba haraoba adugidamak Jisuna ikaiba adu thaoidana cross adu khaangjakhi, aduga Tengban Mapugi phambalgi yet thangbada phamthare.
3 Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle,
Nakhoi chokthadanaba amasung nakhoigi pukning hanthadanaba, papchenbasinggi akanba yengthiba khaangkhiba Ibungo mahakpu wakhal tou.
4 Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Nakhoina papki maiyokta soknabada, nakhoibu hatpa phaobadi nakhoi maiyoknadri.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, når du revses af ham;
Tengban Mapuna machasingda haibagumna nakhoida haikhi thougatpagi wa asi nakhoina kaorabra? “Ichanupa, MAPU IBUNGO-na nahakpu chumthokpiba matamda pukning chang-u, aduga mahakna nahakpu cheibiba matamda pukning hanthaganu.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig hver Søn, som han tager sig af."
Maramdi MAPU IBUNGO-na nungsiba makhoibu mahakna chumthokpi, Mahakna macha oina lousillabasingbu mahakna warakpi.”
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Ipadagi warakpa phangba oina awabadu khaang-u; Tengban Mapuna nahakpu mahakki macha ama oina toubiribani. Maramdi mapana waraktaba macha kana leibage?
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Macha khudingmak warakpa phangba ngaktani, nakhoibu warakpidrabadi, nakhoi chatnabi kaina pokpa machasingni, achumba machasing natte.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve?
Adugisu mathakta eikhoibu warakpiba mioibagi ipasing leiba ngaktani aduga madugidamak eikhoina makhoibu ikai khumnei. Adunadi eikhoina kayamuk henna eikhoigi thawaisinggi amasung hingbagi ipa adugi makha polloidra?
10 thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
Makhoina khwaidagi aphabani haina khanba adugi matung inna matam kharagidamak eikhoibu warakpi; adubu eikhoina Ibungo mahakki asengba aduda saruk yanaba eikhoigi phanabagidamak Tengban Mapuna eikhoibu warakpi.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Warakpa matam adudadi nungaiba oina ude, adubu cheina phang-i. Adum oinamak maduna tambiraba makhoising adudadi achumba chatpa amasung ingthabagi maheising yalhalli.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
Maram aduna choktharaba nakhut thanggatlu amasung sontharaba khuk-u kankhat-halu.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Khong tekpa misingna lambida chatpada makhong leithektanaba adubu phaba oinaba khong lambi adu leitem manahallu.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Mi pumnamakka ingthana leinaba amadi asengba punsi ama hingnaba hotnou maramdi asengba punsi ama yaodana kana amatana Mapu Ibungobu uba ngamloi.
15 og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Tengban Mapugi thoujal adudagi leithokkhidanaba ngaksellu. Kana amatana akhaba pambigum oiraktuna amadi maduna houraktuna mi kaya amabu madugi huduna khudongthiba thok-hanba oidasanu.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Kana amatana lamchat naidaba nattraga Esau-gumna chak chaluk amagidamak mahakki macha ahan ama oibagi hak adu yonthokkhiba Tengban Mapu ningdaba machat adugumna oidasanu.
17 Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.
Matungda mahakna mapagi yaipha thoujalbu phangninglammi adubu yakhide, mahakna mamitta mapi taduna haijaraba phaoba mahakna toukhiba adu amuk hongdokpa mahakna ngamkhide.
18 I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Sokpa yaba amasung meina chakpa; sukna mamba, amamba amasung akanba nong nungsit;
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.
peresinggagi makhonda amasung ngangliba khonjel adu tabasingna makha tanna wa amata makhoida ngangbidanaba nonjakhi,
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes".
maramdi “Karigumbada saana phaoba chingjao adu sokpa tarabadi sa adu nungna thaduna hatkadabani” haiba yathang piba adu makhoina khaangba ngamlamde, nakhoidi hairiba chingjao aduda lakpa natte.
21 Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og bæver."
Uriba adu asukki matik kiningngai oibana Moses-na asumna hai, “Eihak kibana nikle.”
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Adubu nakhoidi swarga dut lising lising leiriba ahingba Tengban Mapugi sahar, swargagi Jerusalem, Zion Chingjaoda lakle.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Ånder
Swargada maming isinkhraba Tengban Mapugi ahanba pokpa machasinggi haraona tinnaba aduda nakhoi lakle. Mioiba pumnamakki wayel mapu oiriba Tengban Mapugi maphamda amadi mapung phahanbikhraba aphaba misinggi thawaisinggi maphamda nakhoi lakle.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Anouba walepnaba adubu sem sabiba Jisugi maphamda amadi Ibungo mahakna khikpiriba ee haibadi Abel-gi ee-na ngangba wa adudagi henna phaba wa ngangliba ee adugi maphamda lakpani.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Ngangliba mahak adubu nakhoina yadaba toudanaba cheksillu. Taibangpanda leiba mahak aduna piba Tengban Mapugi wa adu tadaba mising adu nanthokkhide. Adunadi swargadagi ngangliba Ibungo mangondagi eikhoina leithoklabadi, eikhoina amukka henna nanthokpa ngamloi.
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."
Matam aduda mahakki khonjelna malembu niklammi, adubu houjikti Ibungo mahakna wasakle, “Amukka hanna eina malemda nattana swargasu yaona nikkani.”
27 Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
“Amukka hanna” hairiba wahei asina mayek sengna utlibadi semkhraba potsing nikkani amasung louthokkhigani, aduna nikpa yadaba potsing leihounabani.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
Maram aduna nik-hanba ngamloidaba leibak ama eikhoina phangjaba asigidamak eikhoi toubimal khangba utsi. Eikhoina toubimal khangsi amasung Tengban Mapubu ikai khumnaba amadi kibaga loinana khurumsi;
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
maramdi eikhoigi Tengban Mapudi chakthekliba meini.
