< Hebræerne 12 >

1 Derfor lader også os, efterdi vi have så stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane,
Hagi e'i ana hu'negu korapama Anumzamofontema zamentintima hu'naza vahe'mo'za, hamponkna hu'za regagirantenazagu, tazeri knama nehia zane, kumimo'enema rugagino tazeneria zana netreta, Anumzamo'ma tagima hu'nea agamareno tragi zokagopina tagareta kazigazi huta vanune.
2 idet vi se hen til Troens Begynder og Fuldender, Jesus, som for den foran ham liggende Glædes Skyld udholdt et Kors, idet han ringeagtede Skændselen, og som har taget Sæde på højre Side af Guds Trone.
Tagra tavuraga Jisasinte kentesune, tamentintima azeri knarema huzamofo agafa'a mani'ne. Na'ankure Agranena musezamo avega'antenegeno, agazegura osuno kazigazi huno knazana erino keka zafarera vuteno, menina Anumzamofo azantamaga kaziga mareri agaterenea tratera mani'ne.
3 Ja, tænker på ham, som har udholdt en sådan Modsigelse imod sig af Syndere, for at I ikke skulle blive trætte og forsagte i eders Sjæle,
Hagi kumi vahe'mo'zama e'inahukna knazama Jisasima amizageno kazigazi huno erino vu'neazanku, nentahita tamagu'a kragogo onkita tamentintia otreho.
4 Endnu have I ikke stået imod indtil Blodet i eders Kamp imod Synden,
Kumi'ma agaterenaku'ma hama hutama e'nafina, korana oraginaze.
5 og I have glemt Formaningen, der jo dog taler til eder som til Sønner: "Min Søn! agt ikke Herrens Tugtelse ringe, vær heller ikke forsagt, når du revses af ham;
Hagi tamagra tamagekaninazo, Anumzamo'ma tamazeri hanaveti nanekema mofavre naga'agna huno tavumaroma anteneana anage hu'ne, Mofavrenimoka Anumzamo'ma tamavumaroma antesia zankura amnezane huta antahi oza osiho, tamazeri fatgoma hunaku'ma hanave kema nehanigeno'a tamagu'amo'a kragogo onkino.
6 thi hvem Herren elsker, den tugter han, og han slår hårdelig hver Søn, som han tager sig af."
Na'ankure Anumzamo'a avesinte'nemofona, azeri fatgo nehie. Na'ankure Nagri mofavre huno himofona, kano amino azeri fatgo nehie hu'ne. (Prov-Knr 3:11, 12)
7 Holder ud og lader eder tugte; Gud handler med eder som med Sønner; thi hvem er den Søn, som Faderen ikke tugter?
Anumzamo'a Agri mofavregna hu'nageno knazana neramie hutma nentahita kazigazi huta knazana erita viho. Na'ankure ina mofavremofo nefa'a avumrora nonte huta hugahune.
8 Men dersom I ere uden Tugtelse, hvori alle have fået Del, da ere I jo uægte og ikke Sønner.
Anumzamo'a ana miko mofavre zaga'a zamazeri fatgo nehie. Hagi kagrima kazeri fatgoma osanigenka, kagra nerera'ene nefa omani mofavregna hugahane.
9 Fremdeles, vore kødelige Fædre havde vi til Optugtere, og vi følte Ærefrygt; skulde vi da ikke meget mere underordne os under Åndernes Fader og leve?
Hagi ama mopafi nerafaza tazeri fatgoma hazageta antahinezamune. Hagi tagrama avamupi, Nerafa agorga anteramita manisunana manivava osugahuno?
10 thi hine tugtede os for nogle få Dage efter deres Tykke, men han gør det til vort Gavn, for at vi skulle få Del i hans Hellighed.
Na'ankure ama mopafi nerafaza antahi'naza avamente onasia kafufima manisunku tazeri fatgo nehaze. Hianagi Anumzamoma tazeri fatgoma nehia zamo'a knare'zantfa hu'negu, Agri ruotage zampina manigahune.
11 Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
Avumroma antezana musezana omane'neanki atafi ufregahie. Hianagi e'inahukna kantema maninesuno'a, henka mizana arimpa fru erino manigahie.
12 Derfor, retter de slappede Hænder og de lammede Knæ,
E'ina hu'negu hanave'a omanea kazane kahirahima nerea krena erinte fatgo huo.
13 og træder lige Spor med eders Fødder, for at ikke det lamme skal vrides af Led, men snarere helbredes.
Hagi kagamoma vania kana erintefatgo nehugeno, hanavezmi nomanegeno zamagamo haviza hu'nesia vahe'mo'za, oti hanavenetiza trakara osu'za kavaririza viho.
14 Stræber efter Fred med alle og efter Helliggørelsen, uden hvilken ingen skal se Herren;
Miko vahe'enena hanavetinka karimpa fru hunka nemaninka, mani ruotage nehunka, agru hunka manio. Na'ankure mani ruotage osunesimo'a Ramofona onkegahie.
15 og ser til, at ikke nogen går Glip af Guds Nåde, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gør Skade, og de mange smittes ved den;
Anumzamofo asunkuzampintima evuramizankura ogava agava hiho. Atrenkeno tamarimpa hezamo'a, tamagu'afina akara heno hazenkezana avreno omena, anazantetira miko vahe'mo'za havizana osiho.
16 at ikke nogen er en utugtig eller en vanhellig som Esau, der for een Ret Mad solgte sin Førstefødselsret.
Atrenkeno kefo avu'avazamo'a tamazeri traka nosina, koma Isoma Anumzamofo amagena hunenteno, ese mofavremo eri asomuma atreneakna osiho.
17 Thi I vide, at han også siden, da han ønskede at arve Velsignelsen, blev forkastet (thi han fandt ikke Rum for Omvendelse), omendskønt han begærede den med Tårer.
Henkama ana asomuma erinakura agu'areti zavineteno, agu'a rukrahe huno asunkura hu'neanagi agra e'orine. (Jen-Agf 27:30-40.)
18 I ere jo ikke komne til en håndgribelig og brændende Ild og til Mulm og Mørke og Uvejr,
Tamagra ama mopafi Sainai agonare teve anefa nehigeno, haninenkigeno, hanave zahoko netigeno, Israeli vahe'mo'za hu'nazankna agonare ome'naze.
19 og ikke til Basunens Klang og til en talende Røst, hvorom de, der hørte den, bade, at der ikke mere måtte tales til dem.
Ufeneregeno, mago vahe'mo kezatino nehige'za, Israeli vahe'mo'za zamagogogu nehu'za, Mosesena asamiza hugeno taganeno hu'naze.
20 Thi de kunde ikke bære det, som blev påbudt: "Endog om et Dyr rører ved Bjerget, skal det stenes".
Na'ankure Anumzamo'ma zamasimia nanekegura koro hu'naze. Zagakafamo'enema ana agonarema erava'o hanigenka havenu ahefriho hune. (Eks-Ati 19:13)
21 Og - så frygteligt var Synet - Moses sagde: "Jeg er forfærdet og bæver."
Ana zama fore'ma hige'za ke'naza zankura tusi koro nehazageno, Mosese enena tusiza huno koro nehuno, Nagranena nahirahi neregena koro nehue huno hu'ne. (Eks-Ati 19:12-22, 20:18-21.)
22 Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes Titusinder i Højtidsskare
Hu'neanagi kagra ko Saioni agonare, kasefa huno mani'nea Anumzamofo kumapi monafinka Jerusalemi kumate, hampriga osu'nea ankero kevumo'za muse hu'za mani'nafi ehanatinane.
23 og til de førstefødtes Menighed, som ere indskrevne i Himlene, og til en Dommer, som er alles Gud, og til de fuldkommede retfærdiges Ånder
Hagi kagra Anumzamofo zage mofavremokizmi zamagi'a monafinka krentenege'za atru hu'nafi e'nane. Kagra Anumzamofonte mika vahe refko nehia Nete e'nane. Miza sezamantege'za fatgo huza agru huza mani'naza vahe'mofo avamuzmimo mani'nea kumate kagra e'nane.
24 og til den nye Pagts Mellemmand, Jesus, og til Bestænkelsens Blod, som taler bedre end Abel.
Jisasi'ma amuno ne'mo'ma kasefa hagerafi huvempa kema huno kora tagitre'nea koramo'a, Ebeli korana agaterenea Nete e'enane.
25 Ser til, at I ikke bede eder fri for den, som taler. Thi når de, som bade sig fri for ham, der talte sit Guddomsord på Jorden, ikke undslap, da skulle vi det meget mindre, når vi vende os bort fra ham, der taler fra Himlene,
Hagi kema neramasamia Anumzamofo kema rutregezankura kava hiho. Na'ankure Israeli vahe'mo'za Sainai agonareti kema zamasamige'za rutagre'nazana Agrira agate'orenazanki, tagra ina'kna huta monafinti kema rutragesunana Agrira agateregahune?
26 han, hvis Røst dengang rystede Jorden, men som nu har forjættet og sagt: "Endnu een Gang vil jeg ryste, ikke alene Jorden, men også Himmelen."
Agrama Sainai agonare'ma kema nehigeno'a, agerumo'a ama mopa azeri tore hu'ne. Hianagi Agra huvempa huno, Nagra mago'anena mopagera eritore osugahuanki, monane eritore hugahue hu'ne. (Hag 2:6)
27 Men dette "endnu een Gang" giver til Kende, at de Ting, der rystes, skulle omskiftes, efterdi de ere skabte, for at de Ting, der ikke rystes, skulle blive.
E'inahu kema hu'neana, Anumzamo'ma ana miko tro'ma hunte'nea zantamimo'a tagosi hanigeno, tagosi'ma osania zantamimo'a mevava hugahie.
28 Derfor, efterdi vi modtage et Rige, som ikke kan rystes, så lader os være taknemmelige og derved tjene Gud til hans Velbehag, med Ængstelse og Frygt.
E'ina hu'negu tagrama e'neruna kumara eri tagosi osu hanavenentake kuma e'nerune. Hu'negu Anumzamofona muse hunenteta, tagu'a anteramita Agri'ma avesinigeno muse hania mono huntesune.
29 Thi vor Gud er en fortærende Ild.
Na'ankure tagri Anumzamo'a srasra huno teno erivagare tevegna hu'ne.

< Hebræerne 12 >