Hebræerne 10

1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.

Reglene i Moseloven om forskjellige slags offer gir bare en uskarp skisse av alle de godene som skulle komme da Jesus Kristus ofret livet sitt. Øversteprestene som år etter år bærer fram offer, kan jo ikke gjøre seg selv eller noen andre fullkomne for evig.

2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?

I så tilfelle ville de ha sluttet å ofre, etter som både øversteprestene og folket ville ha blitt fullkomne en gang for alle og ikke lenger hatt dårlig samvittighet for syndene.

3 Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.

Nå fortsetter i stedet disse årlige ofrene med å minne menneskene gang på gang om syndene de har begått.

4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.

Blodet fra okser og geiter kan aldri ta bort syndene.

5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;

Derfor sa Kristus da han kom til verden:”Offer og gaver vil du ikke ha, men en kropp har du gjort til meg, slik at jeg kan være lydig mot deg.

6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.

Du gleder deg ikke over syndoffer og brennoffer, at de slakter dyr som de brenner på alteret.

7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."

Da sa jeg:’Se, her er jeg. Jeg har kommet for å gjøre din vilje, Gud, slik det var skrevet om meg i skriftrullen.’”

8 Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),

For det første sier altså Kristus at Gud ikke vil ha offer og gaver. Han gleder seg ikke over at prestene brenner dyr eller bærer fram andre offer for syndene til folket. Likevel står det i Moseloven at de skulle gjøre alt dette.

9 så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.

For det andre sier Kristus at han har kommet for å gjøre Guds vilje. Gud setter altså Moseloven til siden og erstatter alle offer med Kristi offer.

10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.

Jesus Kristus fulgte Guds vilje og ofret kroppen sin en gang for alle, for at vi skulle bli satt fri fra vår skyld og bli verdige å komme innfor Gud.

11 Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.

De prestene som tjener i den første pakten, bærer dag etter dag fram offer som aldri kan ta bort noen synd.

12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,

Jesus bar fram det ene offer for synden. Det gir oss tilgivelse i all framtid. Han satte seg på Guds høyre side for å regjere.

13 idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.

Der venter han nå på at hans fiender skal bli lagt som en skammel under føttene hans.

14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.

Gjennom det ene offer har han for all framtid gjort oss fullkomne i Guds øyne, slik at vi er verdige til å komme innfor Gud.

15 Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:

Guds Hellige Ånd vitner også for oss at dette er sant. Han sier først:

16 "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,

”Dette er den nye pakten jeg en dag vil inngå med dem, sier Herren: Jeg vil la dem skjønne min vilje og mine lover. Jeg vil gjøre det slik at de er lydige mot meg av hele sitt hjerte.”

17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."

Senere legger han til:”Jeg vil aldri mer huske på syndene og ondskapen deres.”

18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.

Når syndene nå en gang for alle er blitt tilgitt, da trengs det ikke flere offer.

19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,

Jesus ofret altså sitt blod for oss da han døde. Takket være det kan vi nå, kjære søsken, uten frykt gå rett inn i Det aller helligste der Gud finnes.

20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,

Jesus er den nye veien til Gud. Han er den som gir oss liv. Han tok bort det forhenget som skilte oss fra Gud. Forhenget til Det aller helligste revnet i to deler da han døde på korset.

21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:

Siden vi nå har en så stor øversteprest som regjerer over Guds folk,

22 så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;

da la oss gå rett inn til Gud selv, med hele hjertet fylt av tro på at han vil ta imot oss. Jesus har ved sitt blod gjort oss verdige til å komme innfor Gud, etter som syndene er tilgitt og kroppene våre er blitt vasket i rent vann.

23 lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;

La oss tillitsfullt holde fast ved håpet om til slutt å bli frelst for evig. Gud kommer til å innfri de løftene han har gitt oss.

24 og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger

La oss på alle måter oppmuntre hverandre til å vise kjærlighet og være hjelpsomme.

25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.

La oss ikke være likegyldige til møter og gudstjenester, slik som visse personer bruker å gjøre. La oss i stedet bruke disse anledningene til å styrke og oppmuntre hverandre, spesielt etter som dere ser at dagen nærmer seg da Gud skal dømme verden.

26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,

Dersom vi med vitende og vilje fortsetter å synde mot Gud, og det til tross for at vi har tatt imot det sanne budskapet om Jesus, da finnes det ikke lenger noe offer som kan gi oss tilgivelse for syndene våre.

27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.

Nei, da venter bare Guds fryktelige straff og en fortærende ild som skal utslette alle Guds fiender.

28 Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn;

Allerede den som nektet å være lydig mot Moseloven, ble uten skånsel drept, dersom to eller tre vitner kunne bevise hans skyld.

29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?

Hvor mye verre skal da ikke straffen bli for den som går bort fra Guds sønn. En slik person sier nei til den frihet fra skyld som han selv har fått oppleve ved at Jesus ofret blodet sitt og opprettet en ny pakt mellom Gud og menneskene. Han håner Guds Ånd som formidler denne kjærligheten og tilgivelsen fra Gud.

30 Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."

Vi vet hvem som har sagt:”Hevnen er min, og jeg skal straffe dem som fortjener det,” og:”Herren skal dømme sitt folk.”

31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.

Ja, det er fryktelig å bli straffet av den levende Gud.

32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,

Tenk tilbake på hvordan det var i den første tiden, da dere nettopp hadde tatt imot budskapet om Jesus. Da holdt dere fast ved troen midt i fryktelige lidelser.

33 idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.

Iblant ble dere selv hånet og mishandlet av mennesker, og iblant stilte dere solidarisk opp for å hjelpe andre som ble utsatt for det samme.

34 Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.

Dere led med dem som ble kastet i fengsel, og når de tok eiendelene, var dere likevel glade, etter som dere visste at dere eide noe bedre i himmelen, noe som hadde evig verdi.

35 Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;

Fortsett å være like uredde. Tenk på den store belønningen som venter!

36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen.

Det blir krevd langvarig utholdenhet dersom dere vil gjøre Guds vilje og få det han har lovet. Gud sier i Skriften:

37 Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.

”Om en kort tid kommer han som skal komme. Det skal ikke trekke ut for lenge.

38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."

Den som tror, blir skyldfri innfor meg og får leve. Om han derimot vender seg bort fra meg, har jeg ingen glede av ham.”

39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,

Vi tilhører ikke dem som vender seg bort fra Gud og gjennom det går fortapt. Nei, vi tilhører dem som tror på ham og blir frelst for evig.