Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
For the lawe hauinge a schadewe of good thingis `that ben to come, not the ilke image of thingis, mai neuer make men neiyinge perfit bi the ilke same sacrifices, which thei offren without ceessing bi alle yeeris;
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?
ellis thei schulden haue ceessid to be offrid, for as myche as the worschiperis clensid onys, hadden not ferthermore conscience of synne.
3 Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.
But in hem mynde of synnes is maad bi alle yeris.
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
For it is impossible that synnes be doon awei bi blood of boolis, and of buckis of geet.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Therfor he entrynge in to the world, seith, Thou woldist not sacrifice and offryng; but thou hast schapun a bodi to me;
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
brent sacrificis also for synne plesiden not to thee.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."
Thanne Y seide, Lo! Y come; in the bigynnyng of the book it is writun of me, that Y do thi wille, God.
8 Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),
He seiynge bifor, That thou woldist not sacrificis, and offringis, and brent sacrifices for synne, ne tho thingis ben plesaunt to thee, whiche ben offrid bi the lawe,
9 så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
thanne Y seide, Lo! Y come, that Y do thi wille, God. He doith awei the firste, that he make stidfast the secounde.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
In which wille we ben halewid bi the offring of the bodi of Crist Jhesu onys.
11 Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
And ech prest is redi mynystrynge ech dai, and ofte tymes offringe the same sacrifices, whiche moun neuere do awei synnes.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,
But this man offringe o sacrifice for synnes, for euere more sittith in the riythalf of God the fadir;
13 idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
fro thennus forth abidinge, til hise enemyes ben put a stool of hise feet.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
For bi oon offring he made perfit for euere halewid men.
15 Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
And the Hooli Goost witnessith to vs; for aftir that he seide, This is the testament,
16 "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
which Y schal witnesse to hem after tho daies, the Lord seith, in yyuynge my lawes in the hertis of hem, and in the soulis of hem Y schal aboue write hem;
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."
and now Y schal no more thenke on the synnes and the wickidnessis of hem.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
And where remyssioun of these is, now is ther noon offring for synne.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Therfor, britheren, hauynge trist in to the entring of hooli thingis in the blood of Crist,
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
which halewide to vs a newe weie, and lyuynge bi the hiling, that is to seie,
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
his fleisch, and we hauynge the greet preest on the hous of God,
22 så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
neiye we with very herte in the plente of feith; and be oure hertis spreined fro an yuel conscience, and oure bodies waischun with clene watir,
23 lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
and holde we the confessioun of oure hope, bowinge to no side; for he is trewe that hath made the biheeste.
24 og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
And biholde we togidere in the stiring of charite and of good werkis; not forsakinge oure gadering togidere,
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
as it is of custom to sum men, but coumfortinge, and bi so myche the more, bi hou myche ye seen the dai neiyynge.
26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Forwhi now a sacrifice for synnes is not left to vs, that synnen wilfuli, aftir that we han take the knowyng of treuthe.
27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Forwhi sum abiding of the dom is dreedful, and the suyng of fier, which schal waste aduersaries.
28 Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn;
Who that brekith Moises lawe, dieth withouten ony merci, bi tweine or thre witnessis;
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?
hou myche more gessen ye, that he disserueth worse turmentis, which defouleth the sone of God, and holdith the blood of the testament pollut, in which he is halewid, and doith dispit to the spirit of grace?
30 Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."
For we knowen him that seide, To me veniaunce, and Y schal yelde. And eft, For the Lord schal deme his puple.
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
It is ferdful to falle in to the hondis of God lyuynge.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
And haue ye mynde on the formere daies, in which ye weren liytned, and suffriden greet strijf of passiouns.
33 idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.
And in the `tothir ye weren maad a spectacle bi schenschipis and tribulaciouns; in an othir ye weren maad felowis of men lyuynge so.
34 Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
For also to boundun men ye hadden compassioun, and ye resseyueden with ioye the robbyng of youre goodis, knowinge that ye han a betere and a dwellinge substaunce.
35 Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Therfor nyle ye leese youre trist, which hath greet rewarding.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen.
For pacience is nedeful to you, that ye do the wille of God, and bringe ayen the biheest.
37 Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
For yit a litil, and he that is to comynge schal come, and he schal not tarie.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."
For my iust man lyueth of feith; that if he withdrawith hym silf, he schal not plese to my soule.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,
But we ben not the sones of withdrawing awei in to perdicioun, but of feith in to getynge of soule.
