Hebræerne 10
1 Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme årlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
Olkhueng tah aka lo ham hno then kah mueihlip la om tih anih te hno taktak kah muei moenih. Kum takuem ah hmueih te amah la a nawn uh dae a soep la phat paan sak thai pawh.
2 Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, når de een Gang vare rensede?
Te koinih hmueih a nawn te bawt tlaih mahpawh. Te dongah vaikhat thothueng neh a cim sak te tholhnah dongah mingcimnah khueh voel mahpawh.
3 Men ved Ofrene sker År for År Ihukommelse af Synder.
Tedae kum takuem tholh poekkoepnah amih ah aka om te,
4 Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
vaito neh maae thii loh tholh a khoe tloel dongah ni.
5 Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: "Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
Te dongah Diklai la aka kun loh, “Hmueih neh nawnnah na ngaih moenih. Tedae namah pum te kai ham na hmoel.
6 Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
Tholh dongah hmaihlutnah khaw na lungtlun uh pawh.
7 Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie."
Te vaengah, 'Ka pawk coeng ne, Pathen na kongaih saii hamla kai kawng te cayol awn dongah a daek,’ ka ti nah.
8 Medens han først siger: "Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i" (og disse frembæres dog efter Loven),
A sokah hmueih khaw nawnnah hmaihlutnah khaw tholh kongah na ngaih pawt tih na lungtlun pawh tila ka thui. Te te olkhueng bangla a nawn rhoek ni,” a ti.
9 så har han derefter sagt: "Se, jeg er kommen for at gøre din Villie." Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
Te phoeiah, “Namah kongaih saii ham ka pawk coeng he,” a ti. Lamhma te a thup daengah ni a pabae te a thoh pai eh.
10 Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
A kongaih loh Jesuh Khrih kah pum te a nawn bangtlang dongah a ciim la n'om uh.
11 Og hver Præst står daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
Te phoeiah khosoih boeih loh hnin takuem pai tih tho a thueng vaengah amah la hmueih a nawn taitu dae te long te tholh a khoe thai moenih.
12 Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Hånd,
Tedae amah loh tholhnah yueng vaikhat la hmueih a nawn tih Pathen kah bantang ah kumhal la ngol coeng.
13 idet han for øvrigt venter på, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
Te lamkah a tloihsoi ah a rhal te a kho kah khotloeng la a khueh duela a rhing.
14 Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
Vaikhat la nawnnah lamloh te rhoek te kumhal due rhuemtuet la a ciim sak.
15 Men også den Helligånd giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
Te dongah Mueihla Cim long khaw mamih taengah a phong.
16 "Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage," siger Herren: "Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
Te phoeiah, “He paipi tah te khohnin phoeiah ni amih taengah ka hal eh?,” a ti. Boeipa loh, “Ka olkhueng he amih thinko ah ka paek coeng tih amih kopoek ah ka daek ni.
17 og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme."
Te phoeiah amih kah tholh neh olaeknah te ka poek khuep voel mahpawh,” a ti.
18 Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
Amih kah khodawkngainah tah melae? Tholh ham hmueih a om pawt ah.
19 Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
Te dongah, manuca rhoek, Jesuh thii rhang neh hmuencim ah kunnah ham sayalh la om coeng.
20 som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
Tekah hniyan lamloh mamih ham aka hing longpuei thai a ong coeng. Te tah amah pum ni a thui.
21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
Te phoeiah Pathen im kah khosoih puei n'khueh uh coeng.
22 så lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
Tangnah kah ngaikhueknah dongah thinko oltak neh paan uh sih. A thae la mingcimnah thinko te haek uh sih lamtah pum te tui cil neh tuihlu uh sih.
23 lader os fastholde Håbets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
Ol aka caeng kung te a uepom dongah aka cak ngaiuepnah dongkah olphoei mah pom uh sih.
24 og lader os give Agt på hverandre, så vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
Te phoeiah lungnah, bibi then dongah umyanah ham khat neh khat hmat uh thae sih.
25 og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det så meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
Mamih kah humtunnah he pakhat kah khosing bangla phap uh boel lamtah hloep uh thae. Heyet khaw khohnin a yoei te boeih na hmuh ngai coeng.
26 Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
Oltak kah mingnah te n'dang phoeiah mamih he kalthalh la n'tholh he tholh hlah ham hmueih a om moenih.
27 men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
Tedae laitloeknah mueirhih neh aka kingkalh te dolh ham aka cai kosi hmai pakhat ni a lamtawnnah coeng.
28 Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn;
Khat khat loh Moses kah olkhueng te a aal vaengah sitlohnah om kolla panit pathum kah laipai neh duek.
29 hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd?
Pathen capa aka suntlae rhoek loh tholhphu a thae la muep a yook ham te na poek uh nim. Te nen la a ciim dae, paipi dongah thii te rhalawt la a poek dongah lungvatnah Mueihla ni a hnael.
30 Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk."
“Kutthungnah he kai kah, ka sah bitni,” a ti khaw m'ming. Te phoeiah Boeipa loh a pilnam te lai a tloek pueng ni.
31 Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
Aka hing Pathen kut ah cungku te mueirhih la om.
32 Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
Te dongah hnukbuet kah a tue te thoelh uh. Te vaengkah loehlangnah muep aka hmuh loh patangnah te ueh uh.
33 idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.
A ngen vaengah hnaelcoenah neh phacip phabaem neh a yan uh. A ngen vaengah tebang khosa rhoek kah pueipo la na om uh.
34 Thi både havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
Thongtla rhoek te khaw na rhen uh. Nangmih kah khuehtawn te halhkanah neh aka rhawt khaw omngaihnah neh na doe uh. Khuehtawn then neh aka kuei amah a om te na ming uh.
35 Kaster altså ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
Te dongah na sayalhnah te voei uh boeh. Te long te taphu a len a khueh.
36 thi I have Udholdenhed nødig, for at I, når I have gjort Guds Villie, kunne opnå Forjættelsen.
Uehnah uh ham he a ngoe. Te daengah ni Pathen kah kongaih aka saii loh olkhueh te na dang uh eh.
37 Thi "der er endnu kun en såre liden Stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
Kolkalh pueng ah aka pawk long tah boeih boeih ha pawk vetih koe mahpawh.
38 Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham."
Tedae ka hlang dueng tah tangnah neh hing ni. Te vaengah tonga koinih anih soah ka hinglu loh a lungtlun mahpawh.
39 Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse,
Mamih tah pocinah ham tonganah pawt tih hinglu dangnah ham tangnah n'khueh uh.
