1 Mosebog 9
1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
Og Gud velsigna Noah og sønerne hans og sagde til deim: «De skal veksa og aukast og fylla jordi.
2 Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!
Age og otte skal dei bera for dykk alle dyri på jordi og alle fuglarne under himmelen, alt som krelar på marki og alle fiskarne i havet: i dykkar hender er dei gjevne.
3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
Alt som røyver seg og liver, for dykk skal det vera til føda. Som eg gav dykk dei grøne urterne, so gjev eg dykk alt dette.
4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!
Men kjøt med liv, med blodet i, det må de ikkje eta!
5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
Og berre dykkar eige blod vil eg hemna: eg vil krevja det att av kvart dyr, og av menneskjet og; kvar manns liv vil eg krevja att av hans bror.
6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
Den som tek manns blod, hans blod skal menner taka; for i Guds likning skapte han mannen.
7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"
Men de skal veksa og aukast; de skal yrja på jordi og auka dykk på henne.»
8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:
Og Gud sagde til Noah og sønerne hans, som var med honom:
9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
«Sjå, eg vil gjera ei pakt med dykk og med etterkomarane dykkar,
10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
og med kvart eit livande liv som hjå dykk er, både fuglar og fe og alle dei ville dyr som er hjå dykk, alle som gjekk ut or arki, alt som liver på jordi:
11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"
Ei pakt vil eg gjera med dykk, og aldri meir skal alt livande tynast i flaumen, og aldri meir skal det koma ei flod som legg jordi i øyde.»
12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
Og Gud sagde: «Dette er merket på pakti eg set millom meg og dykk og kvart livande liv som hjå dykk er, til æveleg tid:
13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
Bogen min set eg i skyi: han skal vera eit merke på pakti millom meg og jordi.
14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,
Og so tidt eg let skyer skyggja yver jordi, og bogen ter seg i skyi,
15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
då skal eg koma i hug den pakti som er millom meg og dykk og kvart livande liv av alt kjøt, og vatnet skal aldri meir verta ei flod som tyner alt kjøt.
16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden."
So skal bogen standa i skyi, og eg sjå honom og minnast ævordomspakti millom Gud og kvart livande liv av alt kjøt som til er på jordi.
17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!"
Dette, » sagde Gud til Noah, «er merket på den pakt eg hev sett millom meg og alt kjøt som til er på jordi.»
18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
Og Noahs-sønerne, som gjekk ut or arki, det var Sem og Kham og Jafet. Og Kham var far åt Kana’an.
19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
Desse tri var sønerne hans Noah, og frå deim hev alle folk på jordi greina seg ut.
20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.
Og Noah var jorddyrkar, og han var den fyrste som gjorde ein vinhage.
21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
Og han drakk av vinen, og vart drukken, og so klædde han seg naken midt inni tjeldbudi.
22 Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
Og då Kham, far åt Kana’an, såg far sin liggja naken, gjekk han ut og sagde det med båe brørne sine.
23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
Då tok Sem og Jafet ei kåpa og lagde på herdarne sine, og gjekk inn baklengs, og breidde kåpa yver far sin; og dei vende augo burt, so dei såg ikkje blygsli åt far sin.
24 Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
Då so Noah vakna av ruset, fekk han vita kva den yngste sonen hans hadde gjort imot honom.
25 sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"
Då sagde han: «Forbanna skal Kana’an vera! Den lågaste av alle trælar skal han vera for sine brøder.»
26 Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
So sagde han: «Lova vere Herren, Sems Gud, og Kana’an vera hans træl!
27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"
Gud gjere det romt for Jafet! Under tjeldi hans Sem skal han bu, og Kana’an vere hans træl.»
28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;
Etter storflodi livde Noah endå tri hundrad og femti år.
29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.
Og alle dagarne hans Noah vart ni hundrad og femti år. So døydde han.
