1 Mosebog 8

1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;

А Бог се опомену Ноја и свих звери и све стоке што беху с њим у ковчегу; и посла Бог ветар на земљу да узбије воду.

2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,

И затворише се извори бездану и уставе небеске, и дажд с неба престаде.

3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.

И стаде вода опадати на земљи, и једнако опадаше после сто педесет дана;

4 På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,

Те се устави ковчег седмог месеца дана седамнаестог на планини Арарату.

5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.

И вода опадаше све већма до десетог месеца; и првог дана десетог месеца показаше се врхови од брда.

6 Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,

А после четрдесет дана отвори Ноје прозор на ковчегу, који беше начинио;

7 og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.

И испусти гаврана, који једнако одлеташе и долеташе докле не пресахну вода на земљи.

8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;

Па пусти и голубицу да би видео је ли опала вода са земље.

9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.

А голубица не нашавши где би стала ногом својом врати се к њему у ковчег, јер још беше вода по свој земљи; и Ноје пруживши руку ухвати је и узе к себи у ковчег.

10 Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;

И почека још седам дана, па опет испусти голубицу из ковчега.

11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.

И пред вече врати се к њему голубица, и гле, у кљуну јој лист маслинов, који беше откинула; тако позна Ноје да је опала вода са земље.

12 Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.

Али почека још седам дана, па опет испусти голубицу, а она му се више не врати.

13 I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.

Шест стотина прве године века Нојевог први дан првог месеца усахну вода на земљи; и Ноје откри кров на ковчегу, и угледа земљу суву.

14 På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.

А другог месеца двадесет седмог дана беше сва земља сува.

15 Da sagde Gud til Noa:

Тада рече Бог Ноју говорећи:

16 "Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner

Изађи из ковчега ти и жена твоја и синови твоји и жене синова твојих с тобом;

17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"

Све звери што су са тобом од сваког тела, птице и стоку и шта год гамиже по земљи, изведи са собом, нека се разиђу по земљи, и нека се плоде и множе на земљи.

18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;

И изиђе Ноје и синови његови и жена његова и жене синова његових с њим.

19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.

Све звери, све ситне животиње, све птице и све што се миче по земљи по својим врстама изиђоше из ковчега.

20 Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.

И начини Ноје жртвеник Господу, и узе од сваке чисте стоке и од свих птица чистих, и принесе на жртвенику жртве паљенице.

21 Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!

И Господ омириса мирис угодни, и рече у срцу свом: Нећу више клети земље с људи, што је мисао срца човечијег зла од малена; нити ћу више убијати све што живи, као што учиних.

22 Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"

Од сада докле буде земље, неће нестајати сетве ни жетве, студени ни врућине, лета ни зиме, дана ни ноћи.

A Dove is Sent Forth from the Ark