1 Mosebog 8
1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;
Hinlah Pathen in Noah le gamsa hole gancha ho kong sunga umjouse ageldoh jingin, Leiset chunga huipi hattah ahin nun sahin ahile twisanglen chu ahung kem lheh tai.
2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,
Leinoi lam a twi ho jong along kang tan, chule chunglam a van'a kona go nasa tah a ju jong athip tan ahi.
3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.
Hichun twisanglen chu leiset chunga kon in ni jakhat le ni som nga jouvin akang hei hoitan ahi.
4 På den syttende Dag i den syvende Måned sad Arken fast på Ararats Bjerge,
Hiti chun ni somle ni sagi lhinni lha sagi chan na chun kong chu Ararat molchunga ahung kinga tai.
5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Måned, og på den første Dag i denne Måned dukkede Bjergenes Toppe frem.
Lhani le akeh jouvin twi chu ahung kemtul tul'in mol dang dang ho jong molvum ahung kimu pantan ahi.
6 Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,
Chujouvin ni somli jou chun Noah in huikot kong sunga asem chu ahin hong doh tan,
7 og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.
Hichun vavom khat alha doh in ahile, leiset chung adung avaiyin aleng len, leiset chunga twi akan loulai jeh'in ahung kinungle kit tai.
8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;
Chuin Noah in jong leiset chunga twi kang soh tam ti vetna dingin vakhu khat alendoh sah kit'in ahi.
9 men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
Hinlah vakhu chu kingah na ding mun amu hihlaiye, Ajeh chu twijin leiset achup nahlai jeh in ahung ki nungle kitin, hichun Noah in vakhu chu akhut a adomlhan asung langa akoi lha kit tai.
10 Derpå biede han yderligere syv Dage og sendte så atter Duen ud fra Arken;
Chuin ni sagi akho ngaiyin, chujouvin kong'a kon chun vakhu chu alha doh kit'a ahile,
11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.
Vakhu chu nilhah lang in ama henglam'a ahung kile kit'in, vetau amuh achun athah beh a kiloulha Olive thingna khat ahin pon, hijeh chun Noah in jong leiset chunga twipi akangsoh tai, ti ahedoh pai jin ahi.
12 Derpå biede han syv Dage til, og da han så sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.
Chujouvin Noah jong ni sagi ma akho ngai kit'in vakhu chu alha doh kit'in ahile vakhu chu ahung kinung le kit tapoi.
13 I Noas 601ste Leveår på den første Dag i den første Måned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han så sig om, se, da var Jordens Overflade tør.
Noah hinkho chu kum jagup le kum khatna lha masapen, chu che lha ni masapen ni chun leiset chunga twipi abonchan akang soh heltan, hijeh chun Noah'in jong kong kusin chu ahoh lhan agahven ahile leiset chung chu ana go heltan ahi.
14 På den syv og tyvende Dag i den anden Måned var Jorden tør.
Hiti chun lhani jou don chun leiset chung hoitah in ago hel tai.
15 Da sagde Gud til Noa:
Hichun Pathen in ahoulimpin hitin ati,
16 "Gå ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine Sønnekoner
“Na boncha uvin kong sunga kon chun pot doh tauvin, nangma nahin, na jinu ahin, na chapate ahiuvin, chule na moute ahi uvin kilhon doh pin.
17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber på Jorden, ud med dig, at de kan vrimle på Jorden og blive frugtbare og mangfoldige på Jorden!"
Tahsa a hing ganhing jouse, naum khompi ho vachate ahi uvin, gancha ho ahi uvin, leiset chunga a op'a kitholtho ho ahiuvin, hiche ho chu leiset letthe thua ahung chikhai uva, ahung hinphat uva chule ahung punjalna ding uvin hinpui doh tan,” ati.
18 Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;
Hichun Noah ahin, ajinu ahin, achapate ho ahin amoute toh konga kon chun ahung potdoh tai.
19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber på Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.
Chuin gancha jouse alen aneo abonchauvin vacha ho ahiuvin ni ni in akop kop in anu khat le achal khat konga konin ahung potdoh'un ahi.
20 Derpå byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre på Alteret.
Hichun Noah in maicham Pathen henga asemin, hi achun aman kipeh dohna maicham pumgo thilto saho chule vacha ho amaho akipeh doh na dung jui cheh in pumgo thilto ding in agou vam in ahi.
21 Og da HERREN indåndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, således som jeg nu har gjort!
Chuin anam tui maicham ahung kisem jeh chun Pathen alung lhai lheh jengin hitin ama aki houlim in aseiye, “Mihem jeh in keiman leiset hi gaosap kit tapong'e, ajeh chu mihem lung ngaito him him hi aneocha kipat'a hung gilou pan ahi tai; chule ganhing ka semsa ho jong hi sumang kit tapong'e.
22 Herefter skal, så længe Jorden står, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!"
Iti nama jongle leiset aum laisen muchi tuphat, chang aat phat, gam dap phat, gamsat phat, nipi lai le phalbi lai, sun laile jan beilou ding ahi,” ati.
A Dove is Sent Forth from the Ark
