1 Mosebog 49
1 Derpå kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: "Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:
KAHEA aku la o Iakoba i kana mau keikikane, i aku la, E houluulu mai ia oukou iho i hai aku ai au ia oukou i na mea e hiki mai ana io oukou la i na la mahope.
2 Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!
E houluulu mai ia oukou iho, e lohe, e na keiki a Iakoba; e hoolohe mai ia Iseraela i ko oukou makuakane.
3 Ruben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!
E Reubena e, o oe no ka'u hiapo, o ko'u ikaika, a me ka hoomaka ana o ka ui o'u; ke kela ana i ka hanohano, ke kela ana i ka mana:
4 Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje. Skændigt handled du da han besteg mit Leje!
He hu wale me he wai la, aole oe e kela aku, no ka mea, pii aku la oe i ka moe o kou makuakane: alaila oe i hoohaumia iho ai: pii aka la ia i kuu wahi moe.
5 Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Våben.
O Simeona laua o Levi, he mau hoahanau laua: aia na mea hoomainoino ma ko laua hoolimalima.
6 I deres Råd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de Okser.
Ma ko laua wahi ohumu aole e hele aku kuu uhane, ma ko laua halawai aole e hui pu ia'ku ko'u naui: no ka mea, no ko laua inaina pepehi iho la laua i ke kanaka, a no ko laua makemake oki iho la laua i ke olona wawae o ka bipi.
7 Forbandet være deres Vrede, så vild den er, deres Hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!
E hoinoia ka laua inaina, no ka mea, he ino ia, a me ko laua huhu, no ka mea, he koikoi ia: e mahelehele au ia laua iloko o ka Iakoba, a e hoopuehu au in laua iloko o ka Iseraela.
8 Juda, dig skal dine Brødre prise, din Hånd skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.
E Iuda e, o oe ka mea a na hoahanau ou e hoomaikai ai: o kou lima, aia no ia ma ka a-i o kou poe enemi; e kulou iho hoi na keiki a kou makuakane imua on.
9 En Løveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!
He keiki a ka liona o Iuda, ua pii ae oe, e kuu keiki, mai ke pio ae: kukuli iho la ia, a moe iho la me he liona kane la, a me ka liona wahine; nawai ia e hoala ae?
10 Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.
Aole e lilo aku ke kookeo alii mai o Iuda aku, aole hoi ka mea webewehe kanawai maiwaena aku o kona mau wawae, a hiki mai ai o Silo; a ia ia ke akoakoa ana ae o na kanaka.
11 Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,
E hikii ana i kana keikihoki i ke kumuwaina, a me ke keiki a ka hokiwahine i ke kumuwaina maikai, holoi iho la ia i kona kapa i ka waina, a me kona aahu i ke koko o ka huawaina.
12 med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!
E ulaula kona mau maka i ka waina, e keokeo hoi kona mau niho i ka waiu.
13 Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.
E noho auanei o Zebuluna ma ke kahakai; oia no ke kahakai no na moku; a e hiki aku kona palena i Sidona.
14 Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,
He hoki ikaika no o Isakara e moe ana mawaena o na halemalumalu:
15 fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han Ryg under Byrden og blev en ufri Træl.
Ike iho la ia i ka maha he maikai ia, a i ka aina he oluolu ia, kulon iho la ia i kona hokua i ka ukana, a lilo iho la ia i kauwn e auhauia'i.
16 Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.
E hooponopono o Dana i kona hanauna a kanaka, e like me kekahi o na ohana o Iseraela.
17 Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen, så Rytteren styrter bagover!
He nahesa o Dana ma kapa alanui, he moolele ma ke ala; nana e nahu aku na kuekuewawae o ka lio, a e haule hope iho ka mea e hooholo ana ia ia.
18 På din Frelse bier jeg, HERRE!
Ua kali au i kou hoola ana, e Iehova.
19 Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene på dem.
O Gada, e lanakila mai ka poe kaua maluna ona, aka, e lanakila aku oia ma ka hope.
20 Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.
Mai Asera mai kana ai momona, a e haawi aku ia i na mea ono na na'lii.
21 Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.
O Napetali, he diawahine ia i kalaia'ku; ke hua mai nei ia i na huaolelo maikai.
22 Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, Ranker slynger sig over Muren.
He lala hua o Iosepa, he lala hua ma ka punawai: ke kolo ae nei na lala ona maluna o ka pa.
23 Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb på ham,
Ua hooeha nui mai, a ua pana mai hoi na mea pana ia ia, a ua inaina mai lakou ia ia.
24 men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,
Aka, ua mau no kona kakaka i ka ikaika, a ua hooikaikaia kona mau lima e na lima o ka Mea mana o Iakoba; (nolaila mai ke kahuhipa, ka pohaku no Iseraela; )
25 fra din Faders Gud han hjælpe dig! Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!
E ke Akua o kou makua, nana oe e kokua mai; e ka Mea mana loa hoi, nana oe e hoomaikai mai i na mea maikai o ka lani iluna, a o ka hohonu ilalo, i na mea maikai o ka u, a o ka opu.
26 Din Faders Velsignelser overgår de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Måtte de komme over Josefs Hoved, over Issen på Fyrsten blandt Brødre!
Ua oi aku ka hoomaikai ana o kou makuakane maluna o na hoomaikai ana o na mauna mau, a hiki aku hoi i na mokuna o na puu kahiko loa: maluna no auanei ia o ke poo o Iosepa, a maluna hoi o ka piko o ke poo o ka mea i hookaawaleia ae mai koua poe hanauna aku.
27 Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han Rov, om Aftenen deler han Bytte!"
E haehae o Beniamina me he iliohae la, i ke kakahiaka e ai iho ia i ke pio, a i ke ahiahi e puunaue ia i ka waiwai pio.
28 Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.
O keia poe a pau, o ka poe ohana ia a Iseraela he umikumamalua: a oia ka mea a ko lakou makuakane i olelo mai ai ia lakou, a i hoomaikai mai ai ia lakou; i kela kanaka keia kanaka e like me ka hoomaikai ana, ana i hoomaikai mai ai ia lakou.
29 Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen på Hetiten Efrons Mark.
Kauoha aku la oia ia lakou, i aku la, E huipu ana au me ko'u poe makua: e kanu pu hoi oukou la'u me na makua o'u ma ke ana maloko o ke kula o Eperona, no ka Heta,
30 i Hulen på Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,
Ma ke ana iloko o ke kula ma Makepela, ma ke alo o Mamere, ma ka aina o Kanaana, o ke kula a Aberahama i kuai ai me Eperona, no ka Heta, i wahi ilina kupapau nona.
31 hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.
Malaila lakou i kanu ai ia Aberahama, a me kana wahine me Sara, a malaila lakou i kanu ai ia Isaaka a me kana wahine mo Rebeka, a malaila hoi au i kanu ai ia Lea.
32 Marken og Hulen derpå blev købt af Hetiterne."
Ua kuaiia ke kula, a me ke ana iloko me na mamo a Heta.
33 Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud på Lejet. udåndede og samledes til sin Slægt.
A pau ka Iakoba kauoha ana i kana poe keiki, opili ae la ia i kona mau wawae maluna o kahi moe, kaili aku la ke aho, a huipu ia iho la ia me kona poe makua.
