1 Mosebog 48
1 Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var syg. Da tog han sine Sønner, Manasse og Efraim, med sig
Bangʼ kinde moko Josef nowinjo wach ni wuon mare tuo, kuom mano nokawo yawuote ariyo Manase kod Efraim mondo odhi onene.
2 Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på Lejet
Kane Jakobo owinjo wach ni Josef wuode obiro nene, nochukore mobet e kitandane.
3 Jakob sagde til Josef: "Gud den Almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;
Jakobo nowacho ne Josef, “Nyasaye Maratego nofwenyorena Luz e piny Kanaan, kendo kanyo ema nogwedha.
4 og han sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom og gøre dig til en Mængde Stammer, og jeg vil give dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!
Kendo nowachona niya, ‘Abiro miyo inyaa kendo ibed gi nyithindo mangʼeny. Abiro timi oganda mar ji, kendo abiro miyo nyikwayi pinyni mondo obed girkeni manyaka chiengʼ.’
5 Nu skal dine to Sønner, der er født dig i Ægypten før mit komme til dig her i Ægypten, være mine, Efraim og Manasse skal være mine så godt som Ruben og Simeon;
“Eka yawuoti ariyo mane inywolo e piny Misri kane pok abiro iri ka ibiro kwan kaka nyithinda; Efraim kod Manase biro bedo nyithinda mana kaka Reuben kod Simeon.
6 derimod skal de Børn, du har fået efter dem, være dine; men de skal nævnes efter deres Brødres Navne i deres Arvelod
Nyithindo ma ibiro nywolo bangʼ-gi ema nobed magi; to kar chamo girkeni, nokwan-gi mana kaka joka Efraim kod Manase.
7 Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem".
Kane aduogo aa Padan, nabuok malich ka Rael minu otho e piny Kanaan kane pok wachopo Efrath. Kuom mano ne aike e bath yo madhi Efrath” (ma tiende ni Bethlehem).
8 Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: "Hvem bringer du der?"
Kane Israel oneno yawuot Josef nopenjo niya, “Magi ngʼa gini?”
9 Josef svarede sin Fader: "Det er mine Sønner, som Gud har skænket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg kan velsignedem!"
Josef nowacho ne wuon mare niya, “Gin yawuowi ma Nyasaye osemiya ka.” Eka Israel nowacho niya, “Kelgi ira ka mondo agwedhgi.”
10 Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem.
Koro wenge Israel ne ok nyal neno maber nikech hike noniangʼ. Kuom mano Josef nosudo nyithindo machiegni kendo Israel nokwakogi monyodhogi.
11 Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet håbe at få dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"
Israel mowachone Josef niya, “Ne ok apar mar neno wangʼi kendo to koro Nyasaye oseyiena maneno nyaka nyithindi bende.”
12 Derpå tog Josef dem bort fra hans Knæ og kastede sig til Jorden. på sit Ansigt.
Eka Josef nogolo nyithindogo e chong Israel kendo nokulore nyaka e lowo.
13 Josef tog så dem begge, Efraim i sin højre Hånd til venstre for Israel og Manasse i sin venstre Hånd til højre for Israel, og førte dem hen til ham;
Kendo Josef nomako lwet nyithindo ariyogo, Efraim e bade korachwich kochomo bad Israel koracham, kendo Manase koracham kochomo bad Israel korachwich kendo nokelogi machiegni gi Israel.
14 men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved, uagtet han var den yngste. og sin venstre Hånd lagde han på Manasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.
To Israel norieyo bade ma korachwich moketo ewi Efraim wuowi ma chogo, kendo bade ma koracham ewi Manase kata obedo ni en ema ne en wuowi maduongʼ.
15 Derpå velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis Åsyn mine Fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet mig: fra min første Færd og til nu,
Eka nogwedho Josef mowachone niya, “Mad Nyasaye ma wuonena Ibrahim kod Isaka nowuothogo, Nyasaye ma osebedo jakwadh ngimana nyaka ndaloni,
16 den Engel, der har udløst mig fra alt ondt, velsigne Drengene, så at mit Navn og mine Fædre Abrahams og Isaks Navn må blive nævnet ved dem, og de må vokse i Mængde i Landet!"
Malaika ma oseresa e chandruok duto mad gwedh raweregi. Mad nyinga kod nying Ibrahim kwara kod Isaka wuora sik kuomgi, kendo gimedre gibed oganda maduongʼ e piny.”
17 Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre Hånd på Efraims Hoved, var det ham imod, og han greb sin Faders Hånd for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;
Kane Josef oneno ka wuon mare keto lwete ma korachwich ewi Efraim ne ok obedo mamor; kuom mano, nogolo lwet wuon-gi ewi Efraim moketo ewi Manase.
18 og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke således, Fader, thi denne er den førstefødte; læg din højre Hånd på hans Hoved!"
Josef nowachone niya, “Ooyo, wuora ma e wuowi ma kayo: ket lweti ma korachwich e wiye.”
19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"
To wuon-gi nodagi mowachone niya, “Angʼeyo mano nyathina. Manase bende biro bedo oganda maduongʼ. To kata kamano owadgi matin nobed giduongʼ moloye kendo nyikwaye nobed ogendini mangʼeny.”
20 Således velsignede han dem på den Dag og sagde: "Med eder skal Israel velsigne og sige: Gud gøre dig som Efraim og Manasse!" Og han stillede Efraim foran Manasse.
Nogwedhogi chiengʼno, kendo owachonegi niya, “Ka Israel dwaro gwedho ngʼato to nokonyre gi nyingu kowacho kama, ‘Mad Nyasaye gwedhi kaka osegwedho Efraim kod Manase.’” Kuom mano noketo Efraim obedo maduongʼ ne Manase.
21 Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.
Eka Israel nowacho ne Josef niya, “Koro achiegni tho, to Nyasaye biro bedo kodu kendo nodwoku e piny kwereu.
22 Dig giver jeg ud over dine Brødre en Højderyg, som jeg har fravristet Amonterne med mit Sværd og min Bue!"
To in, kendo kaka ngʼama duongʼne owetene, amiyi lowo mane akawo kuom jo-Amor gi ligangla kod atungʼ.”
