1 Mosebog 47
1 Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."
Te phoeiah Joseph cet tih Pharaoh taengah, “A pa neh ka manucarhoek khaw, a boiva khaw, a saelhung khaw, amah taengkah aka om boeih te Kanaan kho lamkah halo uh tih Goshen kho ah om uh ke,” a ti nah tih a puen pah.
2 Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao.
Te phoeiah a manuca khui kah hlang pangaa khuen tih Pharaoh hmai aha khueh.
3 Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!"
Te vaengah Pharaoh loh Joseph kah a manucarhoek te, “Nangmih kah bibite balae,” a tinah hatah amih loh Pharaoh la, “Na sal rhoek he kamamih khaw, a pa rhoek long khaw boiva ni ka dawn uh,” a ti na uh.
4 Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen."
Te phoeiah Pharaoh la, “Kanaan kho ah khokha tlung tih na salrhoek kah boiva hama luemnahaom pawt dongah hekah khohmuen ah bakuep ham ka lo uh. Te dongah na sal rhoek he Goshen kho ah kho n'sak sak uh mai,” a ti na uh.
5 Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;
Te dongah Pharaoh loh Joseph la, “Na pa neh na manucarhoek nang taengah aka lo rhoek te,
6 Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"
'Na hmai kah Egypt kho khuikah khohmuen then Goshen kho ah na pa neh na manucarhoek te khosak sak. Te phoeiah amih khuikah tatthai hlangrhoek tena ming atah amihte kai kah boiva mangpa la khueh,” a ti nah tih a uen.
7 Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.
Te phoeiah Joseph loh a napa Jakob tea khuen tih Pharaoh hmai aha pai sak hatah Jakob loh Pharaoh te yoethen a paek.
8 Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Leveår?"
Te vaengah Pharaoh loh Jakob la, “Nang kah hingnaha kum khohnin loh meyet a lo van coeng,” a ti nah.
9 Jakob svarede ham: "Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres Udlændigheds Tid."
Te dongah Jakob loh Pharaoh la, “Ka lampahnah kum khohnin he kum pasoi neh thumkip vel a pha coeng. Tedae ka hingnah kum khohnin he yoethae yoehu la om tih a parhoek a lampahnah tue vaengkaha hingnah kum khohnin tea pha moenih,” a ti nah.
10 Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.
Te phoeiah Jakob loh Pharaoh te yoethen a paek tih Pharaoh taeng lamkah pahoi nong.
11 Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao havde befalet.
Te phoeiah Pharaoh kah a uen vanbangla Joseph loh a napa neh a manucarhoek te Egypt kho ah khohut pakhat a paektih khohmuen then Raameses kho ah kho a sak sak.
12 Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.
Te dongah Joseph loh a napa neh a manucarhoek khaw, a napa imkhui boeih neh camoe ka dongkah caak ham khaw a cangbam pah.
13 Der fandtes ikke mere brød Korn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.
Tedae khokha bahoeng tlung tih Egypt kho neh Kanaan khote khokha loha khah dongah kho takuem ah caak om pawh.
14 Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.
Te vaengah Joseph loh Egypt khohmuen neh Kanaan kho ah cangtham a lai ham rhoek kah tangkaa hmuh te boeiha coi. Te phoeiah Joseph loh tangka te Pharaoh im laa khuen.
15 Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: "Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!"
Tedae Egypt kho neh Kanaan kho kah tangka tea khawk uh vaengah Egypt rhoek loh Joseph te boeiha paanuh tih, “Kaimih he caak m'pae laeh. Tangka ka khawk uh cakhaw ba ham lae nang hmaiah ka duek uh eh?,” a ti uh.
16 Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."
Tedae Joseph loh, “Tangkaa boeih oeh atah na boiva te m'pae uh lamtah nangmih kah boiva te kan khueh mako,” a ti nah.
17 Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres Hjorde.
Te dongah amamih kah boiva te Joseph taenglaa khuen uh tih Joseph loh marhang khaw, boiva tuping khaw, saelhung boiva khaw, laak ham khaw caaka paek pah tih tekah kum ah ngawn tah amih kah boiva boeih te khaw caak neha khool.
18 Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde: "Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;
Tedae tekah kum thok tiha kum bae atah Egypt rhoek loh Joseph taengla halo uh tih, “Ka boeipa taengah ka phah uh moenih. Tangka khaw boeih coeng tih boiva neh rhamsa loh ka boeipa taeng a pha coeng dongah kaimih pum neh ka khohmuen pawt atah ka boeipa hmai aha paih om voelpawh.
19 lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!"
ba ham lae nang mikhmuh ah ka duek uh eh. Kaimih he khaw, ka khohmuen he khaw n'lai uh. Kaimih khaw ka khohmuen khaw caak neh ka thung coeng atah kamamih neh ka khohmuen loh Pharaoh sal la ka om uh bitni. Tedae cangti nan paek tih ka hing uh daengah man ka duek uh pawt sui tih tolrhumloh a pong pawt sue,” a ti uh.
20 Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom Landet i Faraos Besiddelse;
Tedae khokha te amih taengaha tlung pah vaengah Egypt rhoek loh a khohmuen rhipa yoih uh tih Egypt kho pum te Pharaoh ham Josephloh a lai pah coeng dongah Pharaoh kah khohmuen la poeh.
21 og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden.
Te dongah Egypt khorhia bawt neh a khat ben lamkah pilnam te amah loh khopuei khuilaa puen.
22 Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.
Tedae khosoih rhoek kah khohmuen ngawn tah Pharaoh loh khosoihrhoek ham a paek khotlueh la a om dongah lai van pawh. Te vaengah khosoih rhoek loh Pharaoh kah a paek khotlueh tea caak uh tih a khohmuen te yoi uh pawh.
23 Derpå sagde Josef til Folket: "Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Såsæd til Jorden;
Te phoeiah Josephloh a pilnam la, “Tihninah namamih khaw, na khohmuen khaw Pharaoh ham ka lai coeng he. Tedae cangti he namamih ham lo uh lamtah khohmuen te tawn uh ngawn.
24 men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn."
A vuei a thaih a om vaengah pangate Pharaoh taengah pae uh lamtah palite namamih ham neh lohma kah cangti la, namah cakoa caak ham neh na carhoek loha caak ham khaw om saeh,” a ti nah.
25 De svarede: "Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min Herres Gunst, så vil vi være Faraos Trælle!"
Te vaengah, “Ka boeipa kah mikhmuh ah mikdaithen la m'hmuh uh tih mamih n'hlun atah Pharaoh taengah sal la ka om uh bitni,” a ti uh.
26 Således gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.
Te dongah Josephloh a khueh oltlueh vanbangla tahae khohnin duela Egypt kho ah hlopngate Pharaoh hut la om. Khosoih rhoek kah khohmuen buengte amamih loh a hutnah tih Pharaoh hut la om pawh.
27 Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og såre talrige.
Te vaengah Israel loh Egypt kho kah Goshen khohmuen ahkhoa sak tih a kawt la a kawt dongah pungtai uh tih muep ping uh.
28 Jakob levede i Ægypten i sytten År, så at Jakobs Levetid blev 147 År.
Jakob khaw Egypt kho ah kum hlai rhih hing tih Jakob kah a hingnah kum khohnin long khaw kum pasoi likip neh kum rhih lo coeng.
29 Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.
Te vaengah Isreal kah a duek ham khohninloh a yoei coeng dongah a capa Joseph tea khue tih, “Nang mikhmuh ah mikdaithen ni ka dang atah ka phai hmuiah na kut tloeng laeh. Sitlohnah neh uepomnah khaw Kai hamna saii atah kai he Egypt kho n'up boel mai.
30 Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal gøre, som du siger."
Te phoeiah a parhoek taengah ka yalh atah kai he Egypt lamkah nan khuen vetih amih kah phuel ah nan up ni,” a tinah hatah, “Na ol bangla kamah loh ka saii bitni,” a ti nah.
31 Da sagde han: "Tilsværg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.
Te vaengah, “Kamah taengah toemngam dae,” a tinah hataha toemngam tih Israelte baiphaih dongkah a lu taengah bakop.
