1 Mosebog 43

1 Men Hungersnøden var hård i Landet;

Prae thungah khokhahaih nung parai vop.

2 og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten, sagde deres Fader til dem: "Køb os igen lidt Føde!"

Izip prae thung hoi phawh o ih cang to caak o boih pacoengah ampa mah, nihcae khaeah, Caeh o let ah loe, cang to na qan pae o let raeh, tiah a naa.

3 Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!

Toe Judah mah anih khaeah, To ih kami mah, Nam nawk na hoi o ai nahaeloe, ka mikhmai nang hnu o thai mak ai, tiah ang thuih boeh.

4 Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og købe dig Føde;

Kam nawk to kaicae hnukah nang zohsak nahaeloe, ka caeh o tathuk moe, cang to kang qan pae o han;

5 men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!"

toe anih to nang zosak ai nahaeloe, ka caeh o tathuk mak ai; to kami mah, Nam nawk na hoi o ai nahaeloe, ka mikhmai na hnu o thai mak ai, tiah a thuih boeh, tiah a naa.

6 Så sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte Manden, at I havde en Broder til?"

Israel mah, kai raihaih paek hanah, tikhoe kam nawk oh vop, tiah na thuih o loe? tiah a naa.

7 De svarede: "Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi svarede ham på hans Spørgsmål; kunde vi vide, at han vilde sige: Bring eders Broder herned!"

Nihcae mah, To kami mah kaimacae kawng hoi imthung takoh kawng, nam pa hing vop maw? Nam nawk kalah oh vop maw? tiah ang dueng; kaicae mah doeh ang dueng ih lok ni ka pathim pae o; nam nawk haeah na hoi o tathuk ah, tiah thui tih tito mi mah maw panoek? tiah a naa.

8 Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig, så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi og du og vore Børn!

To pacoengah Judah mah ampa Israel khaeah, Kaicae boih, nangmah hoi nawkta to dueh ai, ka hing o thai hanah, nawkta to kai hoi nawnto patoeh ah, kang thawk o moe, ka caeh o roep han boeh, tiah a naa.

9 Jeg svarer for ham, af min Hånd må du kræve ham: bringer jeg ham ikke til dig og stiller ham for dit Åsyn, vil jeg være din Skyldner for bestandig;

Anih to kahoih ah ka khetzawn han hmang; anih to nang khaeah kang zo haih let ai moe, na hmaa ah kang pha haih let ai nahaeloe, ka hing thung zaehaih ka zok han; kai khaeah anih to na suk ah;

10 havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to Gange!"

hae tiah pakaahaih om ai nahaeloe, ka caeh o moe, vai hnetto doeh kam laem o han boeh, tiah a naa.

11 Så sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke være anderledes, gør da i alt Fald således: Tag noget af det bedste, Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave, lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks, Pistacienødder og Mandler;

To naah ampa Israel mah nihcae khaeah, To tiah om nasoe, tiah na poek o nahaeloe, hae tiah sah oh; hae prae thung ih kahoih koek thingthai, tak angnok koi hmuihoih, khoitui zetta, aan ah thuh ih hmuihoih, myrrh, thingthai mu hoi almond mu to phaw oh loe, to kami hanah tangqum ah paek oh.

12 og tag dobbelt så mange Penge med, så I bringer de Penge tilbage, som var lagt oven i eders Sække; måske var det en Fejltagelse;

Phoisa to kamtlai ah sin pae oh; nangmacae ih dip thungah kaom phoisa to sin oh loe, paek o let ah; anih mah pacaeng pazae moeng mue.

13 og tag så eders Broder og drag atter til Manden!

Nam nawk hae caeh o haih ah, angthawk oh loe, to kami khaeah caeh o let ah.

14 Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, så han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg være barnløs, så lad mig da blive det!"

To kami mah to ih nam nawk to prawt moe, Benjamin na hoih o let thai hanah, Thacak Sithaw mah nangcae to tahmen nasoe; kai loe ka caanawk pongah, palungset hoiah ni ka oh han boeh, tiah a naa.

15 Så tog Mændene deres Gave og dobbelt så mange Penge med; også Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de fremstillede sig for Josef.

To pongah nihcae mah tangqum hoi phoisa to kamtlai ah sin o moe, Benjamin doeh caeh o haih; angthawk o moe, Izip prae ah caeh o tathuk pacoengah, Joseph hmaa ah angdoet o.

16 Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: "Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig."

Nihcae salakah kaom Benjamin to Joseph mah hnuk naah, angmah ih im khenzawnkung khaeah, Hae kaminawk hae ka im ah caeh haih ah, maitaw maeto bop oh loe, buh raenghhaih to sah ah; athun naah nihcae hoi nawnto buh ka caak han, tiah a naa.

17 Manden gjorde, som Josef bød, og førte Mændene ind i Josefs Hus.

Joseph mah thuih ih lok baktih toengah to kami mah sak pae, nihcae to Joseph im ah caeh haih.

18 Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: "Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler."

Joseph im ah a caeh haih pongah nihcae loe tasoeh o, canghni cang qan han a caeh o tangsuek naah aicae dip thungah phoisa oh let pongah ni, im ah ang caeh haih boeh; aicae hae na bop ueloe, nganbawh kana na paek tih boeh, tamna ah suek pacoengah, aicae ih laa hrangnawk doeh laa boih tih boeh, tiah a poek o.

19 Derfor trådte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset

To pongah Joseph im toepkung khaeah caeh o moe, thok taengah anih khaeah lokthuih pae o.

20 og sagde: "Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe Føde,

Nihcae mah, Aw angraeng, kaicae loe canghniah haeah cang qan han kang zoh o vai boeh.

21 og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. da lå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage

Ataihaih im ka phak o naah, dip to ka paongh o, to naah kaimacae ih dip thungah phoisa tabu angmah toengroeng ah ka hnuk o let; to pongah vaihi kang sin o let.

22 og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der har lagt Pengene i vore Sække!"

Cang qan hanah kalah phoisa doeh ka sin o let; mi mah maw kaicae ih dip thungah phoisa pacaeng, tito ka panoek o ai, tiah naa o.

23 Men han svarede: "Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge har jeg modtaget!" Og han førte Simeon ud til dem.

Anih mah, Lunghoihta hoiah om oh, mawn o hmah; nangcae ih Sithaw, nangcae ampa ih Sithaw mah ni nangcae ih dip thungah phoisa to ang pacaengh pae; nangcae ih phoisa loe ka hnuk bae, tiah a naa. To pacoengah anih mah Simeon to nihcae khaeah caeh haih.

24 Så førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.

Im toepkung mah nihcae to Joseph im ah caeh haih, khok amsaeh han tui a paek moe, laa hrangnawk doeh rawkcak pacah.

25 Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi de hørte, at de skulde spise der.

To ah buhcaak han oh, tiah a thaih o pongah, Joseph athun buhcaak han angzoh naah tangqum hae paek si, tiah a thuih o moe, tangqumnawk to pathok o.

26 Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.

Joseph im ah amlaem naah, a sinh o ih tangqum to imthung ah Joseph han paek o moe, a hmaa ah long ah akuep pae o.

27 Han hilste på dem og spurgte: "Går det eders gamle Fader vel, ham, I talte om? Lever han endnu?"

Ngan na tui o maw? Nang thuih o ih nam pa mitong loe ngantui maw? A hing vop maw? tiah a dueng.

28 De svarede: "Det går din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!" Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.

Nihcae mah, Na tamna kaicae ampa loe hing vop, ngan doeh tui vop bae, tiah a naa o; to pacoengah a hmaa ah akuep o moe, khingyahaih paek o.

29 Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: "Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og han sagde: "Gud være dig nådig, min Søn!"

A khet naah amno ih capa, amnawk Benjamin to a hnuk, Anih loe nang thuih o ih, nam nawk asoi koek maw? tiah a naa. Sithaw mah na tahmen nasoe, ka capa, tiah a naa.

30 Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.

Amnawk nuiah palungset pongah, qahhaih ahmuen pakrong hanah karangah a caeh ving; angmah ih imthung ah a caeh moe, to ah a qah.

31 Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: "Sæt Maden frem!"

Mikhmai pathlak pacoengah, angzoh let, qah amsumh pacoengah, Buhcaak hanah patoemh oh, tiah a naa.

32 Så blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.

Angmabueng caak hanah buh to patoemh pae o, anih ih nawkamyanawk caak hanah doeh ahmuen kalah ah buh to patoem pae o; anih hoi nawnto buhcaa Izip kaminawk hanah doeh buh to patoem pae o toeng; Izip kaminawk hanah panuet thoh pongah, Izip kaminawk loe Hebru kaminawk hoi nawnto buhcaa o ai.

33 De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og den yngste nederst, og Mændene undrede sig og så på hverandre;

Nawkamyanawk loe kacoeh koek hoi kanawk koek khoek to, angmacae ih saning baktih toengah Joseph hmaa ah anghnut o; nihcae loe maeto hoi maeto ang khet o moe, dawnrai o.

34 og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem Gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige sammen med ham.

Joseph mah nihcae caak hanah buh pazet naah, Benjamin to kalah kaminawk pongah alet pangato kamtlai ah a paek; nihcae loe naek o moe, anih hoi nawnto kanawm ah oh o.