1 Mosebog 41
1 To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;
Seli too rua ma, mane Masir a nalamein nae, eni nambari sia loe Nil suu na.
2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
Aiboiꞌ ma, nita sapi mbaruna hitu. Rou nara manggadidilaꞌ. Ara dea reu mia loe a, de raa uru sia naa.
3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;
Boe ma, sapi hitu fai, dea reu mia loe a. Ao nara nggodaꞌ ra. Ara rambariiꞌ deka ro sapi maao ka hituꞌ ra.
4 og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.
Basa ma, sapi nggoda ka hituꞌ ra odꞌo hendi sapi maaoꞌ ra. Boe ma maneꞌ a nggengger de fela.
5 Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
Nda dooꞌ sa ma, ana sungguꞌ seluꞌ fai, de nalamein. Nita are mbule maisiꞌ hitu dea rema mia are huu meulauꞌ esa.
6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
Basa ma, nita seluꞌ, are mbule lakaꞌ hitu, loe-lesu rae reu, dai ani matobꞌiꞌ.
7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.
Boe ma basa are mbule lakaꞌ ra odꞌo hendi are mbule maisi ka hituꞌ ra. Basa naa ma, maneꞌ a fela. Dei de ana nahine, eni nalamein fai.
8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
Fefetu anan ma, maneꞌ a namedꞌa nda maloleꞌ sa. De ana parenda atahori ra reu roꞌe basa mana tiroura ra ma atahori mahineꞌ sia Masir ra. Basa de ana dui meit na neu se, te nda hambu esa nahine meit na sosoa na sa.
9 Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.
Basa ma, pagau mana tao mataꞌ neu maneꞌ a nininu na, nasanedꞌa Yusuf. De nafadꞌe maneꞌ a nae, “Ama maneꞌ. Au musi utaa sala.
10 Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
Maꞌahulu naa, amaꞌ namanasa au, o nonoo ngga, de tao hai bui rala mi.
11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
Tetembaꞌ esa ma, hai ruꞌa nggi milimein. Esa-esaꞌ no meit na, ma meit naa ra, esa-esaꞌ no sosoa na.
12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;
Sia bui rala o hambu atahori Ibrani esa feꞌe soruꞌ. Malangga bui a soꞌu e dadꞌi malangga mana tao mataꞌ sia bui. Hai dui meit mara neu e. Boe ma ana nafadꞌe meit naa ra sosoa na.
13 og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."
De ama maneꞌ soꞌu baliꞌ au. Te nonoo ngga naa, nenehukun mate. De basa naa ra, onaꞌ atahori Ibrani naa oꞌola na!”
14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
Maneꞌ a rena nala ma, ana denu atahori lai-lai reu haꞌi Yusuf mia bui a. De Yusuf neu eu timi fulu na, tao ao na meuꞌ-meuꞌ, ma nggati bua-baꞌu na, fo neu nandaa no maneꞌ a.
15 Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."
Ana losa, boe ma maneꞌ a olaꞌ nae, “Taꞌo ia. Au ulumein, te nda hambu atahori esa nahine meit naa sosoa na sa. Te atahori rafadꞌe au rae, ho malaꞌ.”
16 Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"
Boe ma Yusuf nataa nae, “Ama maneꞌ. Au o nda alaꞌ saa saꞌ boe. Akaꞌ a Lamatualain mana nalaꞌ tebꞌe meit ma sosoa na. Ana nau nafadꞌe dala maloleꞌ neu ama maneꞌ.”
17 Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;
Boe ma, maneꞌ a dui nae, “Sia meit ngga, au umburiꞌ sia loe Nil suu na.
18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;
Hambu sapi maaoꞌ hitu, rou nara manggadidilaꞌ. Ara dea rema mia loe a, de raa uru mia loe suu na.
19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
Basa ma sapi feaꞌ hitu rema. Te sapi naa ra nggoda ruiꞌ. Sia rae Masir ia, au nda feꞌe ita sapi nggodaꞌ onaꞌ naa sa!
20 og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;
De au titindindiꞌ a. Huu aiboiꞌ ma, sapi nggoda kahituꞌ ra, odꞌo hendi sapi maao kahituꞌ ra.
21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.
Ara odꞌo basa ma, ao nara nggodaꞌ feꞌe na ena. Boe ma au fela boe.
22 Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
Basa ma, au sungguꞌ seluꞌ, de ulumein fai. Ita are mbule maisiꞌ hitu, dea rema mia are hauꞌ esa.
23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
Boe ma, ita are mbuleꞌ lakaꞌ hitu, loe-lesu rae reu, dai ani matobꞌiꞌ.
24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."
Boe ma are mbule lakaꞌ ra, odꞌo hendi are mbule maisi ka hituꞌ ra. Ma au fela boe. Au dui meit naa ra reu atahori mahineꞌ ra. Te nda hambu esa nahine sosoa na saꞌ boe.”
25 Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
Dei de Yusuf nafadꞌe nae, “Ama maneꞌ. Meit ka ruaꞌ naa ra sosoa na akaꞌ esa. Lamatualain nafadꞌe memaꞌ ama maneꞌ, saa fo Eni nae tao.
26 De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.
Meit naa ra sosoa na taꞌo ia: sapi ka hitu maaoꞌ naa ra, ma are mbule maisi ka hituꞌ naa ra, naeni fula-fai betas too hitu. Sosoa nara akaꞌ esaꞌ a.
27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.
Boe ma, sapi nggoda kahituꞌ ra, ma are mbule laka kahituꞌ naa ra, fula-fai ndoe-laꞌas too hitu.
28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!
No taꞌo naa, Lamatualain nafadꞌe memaꞌ saa fo Eni nae taoꞌ a. Naa, onaꞌ au olaꞌ faꞌ ra.
29 Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;
Dei fo hita hambu fula-fai betas too hitu ndule mamanaꞌ sia nusa Masir ia.
30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
Basa fo hita hambu fula-fai ndoe-laꞌas too hitu. Fula-fai ndoe-laꞌas naa manaseliꞌ, losa nda hambu nanaat sia nusaꞌ ia sa. Basa atahori ndoe rala seli, de nda afiꞌ rasanedꞌa fula-fai betas naa sa ena.
31 så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.
32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
Dadꞌi ama maneꞌ nalamein lao rua naa ra, sosoa na nae, Lamatualain nafadꞌe memaꞌ saa fo Eni nae taoꞌ naa. Nda doo sa te, ara sangga rae dadꞌi ena.
33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
Huu naa, au oꞌe taꞌo ia: malole lenaꞌ ama maneꞌ sangga atahori mahineꞌ esa mana tao mataꞌ nalaꞌ no maloleꞌ. Fo soꞌu e fo tao malolole nusaꞌ ia.
34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;
Fula-fai betas too hitu naa, malole lenaꞌ ama maneꞌ soꞌu atahori feaꞌ fai, fo radꞌuru nanaat lenaꞌ, fo banggi neu lima ma mbedaꞌ babanggiꞌ esa.
35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,
Ara musi tungga ama maneꞌ parenda na, fo reu haꞌi are mia basa kamboꞌ sia Masir. Fo ara mbedaꞌ are sia soka-poleꞌ ra fo nenea malolole.
36 for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."
Fo too hitu ndoe-laꞌas losa, te, hita feꞌe taꞌena nanaat. Naa fo nda hambu atahori mate ndoes sa.”
37 Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
Maneꞌ no pagau monaeꞌ ra rena Yusuf oꞌola na ma, ara tungga e.
38 og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"
Maneꞌ a olaꞌ nae, “Lamatualain Dula-dalen koasa na, sia Yusuf. Naa de, hita nda bisa hambu atahori feaꞌ lenaꞌ e sa.”
39 Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;
Maneꞌ a olaꞌ no Yusuf nae, “Lamatualain nafadꞌe basa ia neu nggo. Ia naa, hai feꞌe bubꞌuluꞌ ho mahineꞌ. Ma ho dudꞌuꞌa ma lenaꞌ basa atahori.
40 du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."
Naa de, ia naa au soꞌu nggo dadꞌi fetor ngga. Dei fo basa rauinggu nggara tungga parenda ma. Te akaꞌ a au fo lenaꞌ nggo.”
41 Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"
Basa naa ma, maneꞌ a olu hendi ndeli stempel na, de olu neu Yusuf lima uꞌu na. Boe ma olaꞌ nae, “No ndeli ia, au soꞌu nggo dadꞌi fetor ngga sia basa nusa Masir ia.” Boe ma ana olu badꞌu naru meulauꞌ esa neu Yusuf, ma boꞌoli rante liloꞌ neu boto na.
42 Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.
Ma ana fee kareta ndara karua na neu Yusuf fo sae. Atahori rela raꞌahuluꞌ reu mataꞌ ma nggasi rasafafali rae, “We! Soi dalaꞌ o! Fee hadat! Fetor nema tungga ia.” No taꞌo naa, maneꞌ a soꞌu Yusuf dadꞌi fetor sia nusa Masir.
44 Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"
Basa naa ma, maneꞌ a olaꞌ no Yusuf nae, “Taꞌo ia. Ho bubꞌuluꞌ au ia maneꞌ. Te au ufadꞌe basa atahori sia Masir ia ae, mete ma ho nda munggoloꞌ sa naa, ara nda bole tao saa saꞌ boe.”
45 Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.
Basa naa ma, maneꞌ a babꞌae Yusuf Safnat Panea, tungga atahori Masir ra naran. Ana naꞌasasaoꞌ Yusuf no inaꞌ esa, naran Asnat. Yusuf ama ari na, naran Potifera. Eni mana tao mataꞌ neu agama sia kambo On. No taꞌo naa, Yusuf dadꞌi atahori monaeꞌ sia nusa Masir.
46 Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
Leleꞌ maneꞌ a soꞌu Yusuf, ana too telu nulu ena. Basa ma, ana neu lao ndule basa mamanaꞌ sia nusa Masir.
47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;
Sia too hitu fula-fai betas naa, osi ra nanaat nara nae na seli.
48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.
Yusuf denu radꞌuru nanaat lenaꞌ ra, de mbedaꞌ se. Are mia mamana deka kamboꞌ bee naa, mbedaꞌ se sia soka-poleꞌ sia kamboꞌ naa.
49 Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.
Are fo ana nadꞌuruꞌ naa, nae na seli. Onaꞌ saraaeꞌ sia tasi suu na, de nda hambu atahori uku rala sa ena.
50 Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;
Fula-fai ndoe-laꞌas nda feꞌe losa sa te, Yusuf sao na Asnat bꞌonggi ana touꞌ rua.
51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."
Yusuf olaꞌ nae, “Lamatualain tao au liliiꞌ doidꞌoso ngga leleꞌ au lao hela ama ngga ume na.” Naa de ana babꞌae ana ulu na Manase (lii na naꞌe a onaꞌ dedꞌea feaꞌ, fo sosoa na ‘liliiꞌ’).
52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."
Ana hambu ana karua na, boe ma olaꞌ fai nae, “Au hambu doidꞌosoꞌ naeꞌ sia mamanaꞌ ia. Te Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ, ma au hambu anaꞌ sia ia.” De ana babꞌae anaꞌ naa Efraim (sosoa na ‘hambu anaꞌ’).
53 Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,
Fula-fai betas too hita a basa ma,
54 begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
fula-fai ndoe-laꞌas too hita losa, nandaa no saa fo Yusuf nafadꞌe maꞌahulu na. Sia mamana feaꞌ, atahori ndoe, te basa mamanaꞌ sia Masir, hambu nanaat.
55 Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"
Dꞌoo-dꞌoo ma, atahori Masir ra o ndoe boe. De ara reu roꞌe nanaat sia maneꞌ a. Boe ma ana denu se risiꞌ Yusuf, fo tunggaꞌ a Yusuf parenda na.
56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;
Te ndoe-laꞌas manaseliꞌ, de basa atahori sia Masir o ndoe boe. Dei de, Yusuf sefi soka-poleꞌ ra de seo are fee atahori Masir ra.
57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.
Basa naa ma, atahori ra mia bee-bꞌee rema hasa nanaat mia Yusuf sia Masir. Huu ndoe-laꞌas manaseliꞌ.
