1 Mosebog 37
1 Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land
Ia, Yakob se dudꞌui na. Leleꞌ naa, Yakob neu leo baliꞌ sia rae Kanaꞌan, fo maꞌahulu na, aman Isak mamana leleon.
2 Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel, vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader.
Leleꞌ naa, Yakob anan esa mia sao na Rahel, naran Yusuf. Ana too sanahulu hitu ma, no aꞌa nara reu ranea hiek-lombo ra. Aꞌa nara, anaꞌ mia Yakob sao nara, Bilha ma Silpa. Te Yusuf ia, mana nendi-nendiꞌ dedꞌeat fee ama na, soꞌal aꞌa nara.
3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham.
Bonggi Yusuf te, Yakob lasiꞌ ena. Naa de ana sue Yusuf lenaꞌ ana na laen ra. Lao esa, Yakob soo badꞌu naru meulauꞌ esa, fee Yusuf.
4 Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.
Aꞌa nara rahine ama na sue Yusuf lenaꞌ, de ramanasa e seli. Ara nda nau ola-olaꞌ malolole ro e sa ena.
5 Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.
Tetembaꞌ esa ma, Yusuf nalamein. De nafadꞌe meit naa neu aꞌa nara nae, “We! Hei rena dei! Au ulumein ae basa nggita paꞌa are-nggandum sia osi rala. Au are ngga nambariiꞌ ndos. Te hei are mara rambariiꞌ nduleꞌ au are ngga, ma beꞌutee neu are ngga.” Aꞌa nara rena rala ma, ramanasa e.
6 Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!
7 Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!"
8 Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
Boe ma ara ai Yusuf rae, “Woi! Mbei ma ho mae dadꞌi hai malangga mana parenda ma, do?” Ara ramanasa e seli, huu nafadꞌe meit naa.
9 Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!"
Basa naa ma, Yusuf nalamein seluꞌ fai. De ana nafadꞌe aꞌa nara nae, “We! Au ulumein fai. Au ita relo, fulan, ma nduuꞌ sanahulu esa. Basa se beꞌutee malolole neu au.”
10 Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?"
Yusuf dui basa meit naa neu aman no aꞌa nara ma, aman ai e nae, “Meit saa ka naa! Ho duꞌa mae au, o inam, ma aꞌa mara ima idꞌu ei ma, do? Ho seli, ma!”
11 Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.
De Yusuf aꞌa nara rambedꞌaꞌ ralaꞌ ro e. Te aman dudꞌuꞌa meit naa nakandooꞌ a.
12 Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem,
Faiꞌ esa ma, Yusuf aꞌa nara rendi ama na hiek-lombo nara losa deka no kambo Sikem.
13 sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"
Nda dooꞌ sa ma, ama na nae, “Yusuf e! Aꞌa mara ranea hiek-lombo deka no Sikem. De muote fo muu seꞌu se dei.” Yusuf nataa nae, “Malole amaꞌ.”
14 Så sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israel sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
Boe ma ama na nae, “Muu dei, fo seꞌu aꞌa mara ro hiek-lombo nggara. Ara ona bee naa, baliꞌ mufadꞌe au.” Boe ma, Yusuf lao hela rae Hebron moo na, de nakandoo Sikem neu.
15 Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: "Hvad søger du efter?"
Losa naa, de sangga se ndule mooꞌ a. Basa ma, nandaa no atahori esa. De atahori naa natane e nae, “Ho sangga saa?’.
16 Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!"
Yusuf nataa nae, “Toꞌo. Au sangga aꞌa nggara. Ara mboo hiek-lombo sangga uru deka-deka ia. Toꞌo nita se boe, do?”
17 Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.
Nafadꞌe nae, “Ara nda sia ia sa. Oi rae reu sia deka-deka kambo Dotan.” Boe ma, Yusuf neu tungga aꞌa nara, losa nita se sia Dotan.
18 Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de Råd op om at dræbe ham
Yusuf feꞌe sia dodꞌooꞌ, te ara rita e ena. Boe ma ara maꞌiraꞌ rae tao risa e.
19 og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!
Esa nafadꞌe esa nae, “Mete dei. Malangga meit a nema ena!
20 Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!"
Ata tao tisa e leo, do? Basa fo honda hendiꞌ e nisiꞌ oe mates rala neu. Dei fo tafadꞌe amaꞌ tae banda fui ra raa hendi e. Basa fo ata mete meit nara, taꞌo bee!”
21 Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"
Rena nala naa ma, aꞌa Ruben na sangga dalaꞌ fo nae fee ne nasodꞌa. De ana ai odꞌi nara nae, “We! Ata afiꞌ tao tisa e!
22 Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen.
Malole lenaꞌ ata tumbuꞌ e nisiꞌ oe mates ia rala. Sia ia mamana maꞌabambiꞌ, de atahori nda rahine sa. Sadꞌi afiꞌ tasaiꞌ raa na.” Ana olaꞌ taꞌo naa, huu ana nae mboꞌi Yusuf, fo denu e baliꞌ.
23 Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på,
Yusuf losa boe ma, aꞌa nara toꞌu rala e, de sidꞌa hendi badꞌu naru meulau na.
24 tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.
Basa ma, ara lea dudꞌui e, de timba e oe mates rala neu.
25 Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.
Basa boe ma ara baliꞌ reu raa. Ara feꞌe raa, aiboiꞌ ma, rita nononggoꞌ esa nema. Nononggoꞌ naa, banda onta nara fua bua danggan, onaꞌ hau maꞌameniꞌ, bumbu-bumbu, ma modꞌo mataꞌ-mataꞌ. Tao-tao te nononggoꞌ naa atahori Ismael mia kambo Gilead rae laoꞌ dooꞌ reu sia Masir.
26 Så sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vor Broder ihjel og skjule Mordet?
Basa ma, Yahuda nafadꞌe odꞌi-aꞌa nara nae, “Weh! Malole lenaꞌ taꞌo ia. Afiꞌ tisa e. Hita hambu saa, boe? Mae ona bee o, nda taꞌafuniꞌ tala raa na sa.
27 Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre gik ind på Forslaget.
Malole lenaꞌ seo hendiꞌ e neu atahori Ismael ra. Mae tao taꞌo bee mbali e o, eni, hita odꞌi bꞌonggi na. De afiꞌ taꞌahinaꞌ e!” Boe ma, basa se tungga oꞌola na.
28 Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.
Basa naa ma, nandaa no atahori mana danggan naa ra tungga naa, Yusuf aꞌa nara lea e mia oe rala. De ara seo e neu atahori Ismael ra, no feli na doi fulaꞌ rua nulu. Basa ma, ara rendi Yusuf Masir neu.
29 Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine Klæder
Ara seo Yusuf, te Ruben nda bubꞌuluꞌ sa. Leleꞌ ana baliꞌ nisiꞌ oe mataꞌ a neu, ana nggengger nala seli, huu Yusuf nese ena. De ana sisidꞌa bua na sia ao na, huu ralan susa nala seli.
30 og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!"
Boe ma ana baliꞌ nisiꞌ odꞌi nara nae, “Aweee! Anaꞌ a nese ia ena. Ia naa, au ae tao taꞌo bee fai?”
31 Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;
Basa ma ara hala hiek esa, de haꞌi Yusuf badꞌu meulau na, de boroꞌ e neu raaꞌ.
32 og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"
Haꞌi rala badꞌu fo akaꞌ raaꞌ naa, de rendi fee ama na, ma rafadꞌe rae, “Amaꞌ! Hai here mala badꞌu ia. Mete sobꞌa. Afiꞌ losa odꞌi Yusuf ena na.”
33 Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"
Yakob mete badꞌu a ma, nahine neuꞌ ena. Nataa nae, “Aweee! Memaꞌ ia au ana ngga badꞌu na. Mitaꞌ mae banda fui ra raa e sia bee ena. Aweee! Au ana ngga mate ena!”
34 Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage.
Basa naa ma, Yakob sisidꞌa badꞌu na, de olu karon abas, huu ana susa nala seli. Boe ma ana nggaee nakandondooꞌ a anan doo na seli.
35 Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans Fader begræd ham. (Sheol h7585)
Basa ana touꞌ ma ana ina nara rema radadale, te nda rala e sa. Ana nae, “Hokoꞌ! Au susa losa mate. Au nda bisa liliiꞌ anaꞌ ia sa.” De Yakob susa nakandooꞌ a, huu nasanedꞌa anan Yusuf mana mateꞌ a. (Sheol h7585)
36 Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.
Leleꞌ Yakob feꞌe susa taꞌo naa, te atahori danggan naa ra losa Masir ena. De reu seo Yusuf neu malangga esa, naran Potifar. Eni, mane Masir a malangga nanea na.
