< 1 Mosebog 37 >
1 Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land
Jakob ngawn tah a napa kah lampahnah khohmuen Kanaan kho ahkhoa sak.
2 Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel, vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt Rygte om dem til deres Fader.
Jakob kah a rhuirhong he tah, Joseph kum hlai rhiha lo ca vaengah a mayarhoek taengah boivaa luem puei. Te vaengah anihte a napa yuu Bilhah ca rhoek nen khaw, Zilpah ca rhoek nen khaw cadong hmaih van. Tedae Joseph loh amih kah theetnah te a napa taengaha thaelaa puen pah.
3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham.
Tedae Joseph te tah a patong soi kah a ca van oeh dongah a carhoek boeih lakah anih te Israelloh a lungnah tih pendum angkidung khaw a saii pah.
4 Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.
Tedae a mayarhoek boeih lakah a napa loh aniha lungnah te a maya rhoek loh a hmuh uh vaengah amaha hmuhuet uh. Te dongah anih rhoepnah neh voek ham khaw coeng uh pawh.
5 Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.
Te vaengah Joseph loh manga man tih a mayarhoek taenglaa puen hatah a maya rhoek kah a hmuhuet uh te koepa khoep.
6 Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!
Te vaengaha mayarhoek la, “Hnatun uh laeh, he tlam he mang ka man.
7 Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!"
Lohma li kah cangpate mamih loh n'tum uh hatah kai kah cangpate thoo tih pai. Te vaengah nangmih kah cangpaloh a vael uh tih kai kah cangpa taengah bakop uh,” a ti nah
8 Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
Te dongah anih te a mayarhoek loh, “Kaimih soah manghai la na manghai vetih kaimih soahna boei khaw na boei tang venim?,” a ti na uh. Aniha hmuhuet uh te a mang, a olka neh koepa khoep.
9 Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!"
Te phoeiah manga tloe koepa man tih a mayarhoek taengah, “Mang koep ka man hatah khomik neh hla neh aisi hlai at loh kai taengah tarha bakop uh,” a ti nah tih a doek.
10 Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?"
A napa neh a mayarhoek taengaha doek bal dongah amah vik te a napa loh, “Mangna man te ba ham lae? Nang hmaiah diklai la bakop ham kai neh na nu neh na maya rhoek loh ka lo khaw ka lo uh a ya?,” a ti nah tih a ho.
11 Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.
Te dongah anih te a mayarhoek thatlai uh. Tedae a napa long tah olka tea kuem.
12 Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem,
Tedae a maya rhoek tah Shekhem ah a napa kah boiva luem sak hama caeh cet.
13 sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"
Te vaengah Israel loh Joseph la, “Na maya rhoek, te Shekhem ah luem uh pawt nim? Halo lamtah nang man amih taengla kan tueih pawn ve,” a ti nah. Te dongah amah te, “Ka om ngawn he,” a ti nah.
14 Så sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israel sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
Te dongah Joseph la,” Tahaeah cet lamtah, na maya rhoek kah sading sathal neh boiva kah sading sathal khaw na hmuh phoeiah kai taengah ol koep ham voei,” a ti nah. Te phoeiah Hebron kol lamkah Shekhem laa tueih tih Joseph khaw cet van.
15 Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: "Hvad søger du efter?"
Te vaengah lohma ah aka khohmang hlang te lawta hmuh hatah tekah hlang loh, “Balaena tlap dae? a tinah tiha dawt.
16 Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!"
Te vaengah Joseph loh, “Ka maya rhoek ni ka tlap. Mela a luem uh khaw han thui lah saw,” a ti nah.
17 Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.
Te dongah tekah hlang long te, “He lamloh puen uh, “Dothan la cet sih,” a ti uh khaw ka yaak ta,” a ti nah. Te dongah Joseph loh a mayarhoek hnukah cet tih amihte Dothan aha hmuh.
18 Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de Råd op om at dræbe ham
Tedae anih tea hla lamkaha hmuh uh tih amih taenga pha hlan ah mah ngawn ham anih tea rhaithi uh.
19 og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!
Te dongah a maya rhoek loh khat neh khat taengah, “Mang boei halo ke!
20 Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!"
Halo uh laeh, anih ke ngawn uhsih lamtah tangrhom pakhat khuila voei uh sih. 'Boethae mulhingloh a ngaeh coeng,’ ti na uh sih. A mangte metlam nim a om ve so uh sih,” a ti uh.
21 Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"
Tedae Reubenloh a yaak vaengah amih kut lamkah Joseph te a huul tih, “A kah hinglu he ngawn uh boel sih,” a ti nah.
22 Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen.
Reuben loh amih taengah, “Anih te thii long sak boeh, khosoek kah tangrhom khuila voei uh mai, anih soah kut hlah uh boel mai,” a ti nah. Te vaengah anih te amih kut lamloh huul ham neh a napa taengla mael puei ham a ngaih.
23 Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på,
Te dongah Joseph loh a mayarhoek taengla apha vaengah Joseph kah angkidung neh a pum dongkah pendum angkidung tea pit pauh.
24 tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.
Te phoeiah Joseph te a khuen uh tih tangrhom khuiaha voeih uh. Tangrhom te khaw hoengtih tui om pawh.
25 Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.
Tedae buh ca laa ngol uh vaengah a dan uh hatah Gilead lamkah Ishmael lambong aka lote lawta hmuh uh. Te vaengah Ishmael rhoek loh Egypt la suntlak puei ham kalauk dongah anhoi, thingpi neh myrrha phueih uh tih cet uh.
26 Så sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vor Broder ihjel og skjule Mordet?
Tedae Judah loh a manucarhoek la, “Mah manuca te mueluemnah neh n'ngawn uh mai cakhaw a thii loh m'bueih ni.
27 Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre gik ind på Forslaget.
Halo uh, anih he Ishmael taengah yoi uh sih. Ning kah a saa, manuca oeh dongah anih soah kut hlah thil boel sih,” a tinah hatah a manuca rhoek long khaw a rhoi uh.
28 Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.
Te dongah Median hlang, thimpomrhoek halo neh Joseph tea doek uh tih tangrhom lamloha khuen uh. Te phoeiah Joseph te Ishmael taengah tangka baelthong laa yoih uh. Te dongah Joseph te Egypt laa khuen uh.
29 Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine Klæder
Tedae Reuben loh tangrhom taenglaa bal vaengah tangrhom khuikah Josephte haha sawt dongah a himbai tea phen.
30 og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!"
Te phoeiah a manucarhoek tea paan tih, “Camoe te a om pawt dongah kai melam ka mael eh?,” a ti nah.
31 Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;
Te phoeiah Joseph kah angkidung tea loh uh. Maae tala ngawn uh kah thii dongah angkidung tea nuem uh.
32 og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"
Pendum angkidung te khawa loh uh tih a napa taenglaa khuen uh phoeiah, “Hekah angkidung ka hmuh uh he na capa kah himbai neh himbai pawt khaw hmat lah,” a ti na uh.
33 Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"
Te vaengah himbai te a hmat tih, “Ka capa kah angkidung la he, Josephte mulhing boethae loh pat pata ngaeh coini,” a ti.
34 Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage.
Jakob loh a himbai te a phen, a cinghen ah tlamhnia naak tih a capa ham hnin takuem puet nguekcoi.
35 Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans Fader begræd ham. (Sheol )
Te phoeiah anih aka hloep la a ca tongpa rhoek boeih neh a ca huta rhoek boeih khaw halo uh daea hloep ham khaw a aal. “Ka capa taengah saelkhui la rhahdoe cangpoem neh ka suntla ni,” a tinah tih Joseph kah a napate rhap. (Sheol )
36 Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.
Median hoel long khaw Joseph te Egypt kah imtawt mangpa Pharaoh imkhoem Potiphar taenglaa yoih uh.