< 1 Mosebog 35 >

1 Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"
Tedae Pathen loh Jakob la, “Thoo, Bethel la cet lamtah pahoi khosa. Te phoeiah na maya Esau mikhmuh lamkah na yong vaengah nang taengah aka phoe Pathen ham hmueihtuk khaw pahoi saii,” a ti nah.
2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,
Te dongah Jakob loh amah imkhuikho neh a taengkah aka om boeih taengah, “Nangmih lakli kah kholong pathenrhoek te voei uh. Te phoeiah caihcil uh lamtah na himbaite tho uh laeh.
3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"
Thoo uhsih lamtah Bethel la cet uh sih. Ka citcai tue vaengah kai aka doo tih ka caeh long ah kai taengah aka om Pathen ham hmueihtuk pahoi ka saii ni,” a ti nah.
4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.
Te dongah amih kut kah kholong pathenrhoek boeih neh a hna dongkah hnaii te Jakob taengaha paek uh tih Jakob loh Shekhem taengkah rhokael hmuiaha up.
5 Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.
Tedaea caeh uh neh Pathen kah mueirhih loh khopuei kaepvai ah yaal tih Jakob ca te hloem uh pawh.
6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;
Te phoeiah Jakob neh amah taengkah a pilnam boeih loh Kanaan kho kah Luz Bethel tea pha uh.
7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.
Te vaengah hmueihtuk pahoia suem tiha hmuen te El Bethela sui. A maya mikhmuh lamloh a yong vaengah khaw te rhoek ah ni anih ham Pathena phoe pah dongah ni.
8 Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.
Rebekah kah cakhoem Deboraha duek vaengah khaw Bethel kungdak kah thingnu hmuiaha up tih a mingte Allon Bakuth la a khue.
9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;
Paddanaram lamkah koep a mael vaengah khaw Jakob taengah Pathena phoe pah tih yoethen a paek.
10 og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.
Te vaengah Pathen loh anih te, “Na ming he Jakob dae na mingte Jakob la n'khue voel pawt vetih Israel ni nang ming la aka om eh?,” a ti nah. Te dongah a ming te Israellaa khue bal.
11 Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og. Konger skal udgå af din Lænd;
Te phoeiah anih te Pathen loh, “Kai he Pathen Tlungthang ni. Pungtai lamtah namtomah ping uh. Namtom hlangping khaw nang lamkah ha thoeng vetih na pumpu lamloh manghai thoeng uh ni.
12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"
Abraham neh Isaak taengah ka paek hmuen te nang taengah kan paek vetih nang phoeikah na tiingan taengah khaw khohmuen te ka paek ni,” a ti nah.
13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;
Tekah hmuen ah Jakob neha cal rhoi pangthuem Pathente anih taeng lamloh vik cet.
14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.
Te dongah amah neha voeknah hmuen ah Jakob loh kaama lingtih kaam lungte tuisia suep tih situia bueih.
15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.
Te phoeiah Pathen loh amaha voek nah hmuen ming te Jakob loh Bethel la pahoia khue.
16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.
Te phoeiah Bethel lamkah puen uh tih Epharath la caeh ham kho te a lak om pueng dae Rakhel te camoe om tih a ca om bahoeng kuel.
17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"
Tedae a ca om aa tloh vaengah anih te ca aka om sak loh, “Tahae kah khaw nang ham tongpa la koepaom dongah rhih boeh,” a ti nah.
18 Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
A duek tom kah a hinglua pat thuk vaengah camoe mingte Benoni laa khue. Tedae a napa long tah anih te Benjaminlaa khue.
19 Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;
Te vaengah Rakhel duek tih Epharath Bethlehem long ah tea up.
20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.
Rakhel kah hlan soah Jakob loh kaama ling te tihnin due Rakhel phuel kah kaam la om.
21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
Te phoeiah Israelte cet tih Mikdaleder kaha voel ah dapa tuk.
22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;
Tedae tekah kho ah khosa la Israela om vaengah Reubente cet tih a napa kah yula Bilhah taengaha yalhte Israelloh a yaak. Te vaengah Jakob ca rhoek hlang hlai nit om uh.
23 Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;
Leah ca rhoek ah Reubente Jakob caming la om tih Simeon, Levi, Judah, Issakhar neh Zebulun omuh.
24 Rakels Sønner: Josef og Benjamin;
Rakhel ca rhoi la Joseph neh Benjamin om.
25 Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;
Rakhel imom Bilhah ca rhoi la Dan neh Naphtali om.
26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.
Leah salnu Zilpah ca la Gad neh Asher he om tih Paddanaram ah Jakob ca tongpalaa cun pah.
27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
Te phoeiah Jakob loh Mamre Kiriatharba Hebron kah a napa Isaak taenglaa pha. Teah te Abraham khaw Isaak khaw bakuep.
28 Isaks Leveår var 180;
Te vaengah Isaak kah khohnin loh kum ya neh kum sawmrhet lo coeng.
29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,
Isaak khaw pal tiha duek vaengah patong kum soep la a pilnam taengah khoem uh coeng. Anih te a ca rhoi Esau neh Jakobloh a up.

< 1 Mosebog 35 >