< 1 Mosebog 32 >
1 men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;
Jakob loe caehhaih loklam ah caeh poe, to naah Sithaw ih van kaminawk mah anih to tongh o.
2 og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte han Stedet Mahanajim.
Jakob mah nihcae to hnuk naah, Hae loe Sithaw ih misatuh kaminawk ni, tiah thuih; to pongah to ahmuen to Mahanaim, tiah ahmin sak.
3 Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i Se'irs Land på Edoms Højslette,
Jakob mah Edom prae, Seir hmuen ah, amya Esau khaeah laicaehnawk to hmaloe ah patoeh.
4 og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil nu;
Anih mah nihcae khaeah, Ka angraeng Esau khaeah, Na tamna Jakob mah, Kai loe Laban khaeah ka caeh moe, vaihi doeh to ah ka oh vop;
5 jeg har samlet mig Okser, Æsler og Småkvæg, Trælle og Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"
maitawnawk, laa hrangnawk, tuunawk, tamna nongpa hoi nongpatanawk doeh ka tawnh; na mikcuk naakrak ah ka oh hanah, vaihi ka angraeng khaeah lokthuih hanah ang patoeh, tiah a naa o.
6 Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"
Laicaehnawk loe Jakob khaeah amlaem o let, anih khaeah, Nam ya Esau khaeah ka caeh o, vaihi nang hnuk hanah kami cumvai palito angzoh haih, tiah a thuih pae o.
7 Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,
Jakob loe paroeai zit moe, tasoeh pongah, angmah khae kaom kaminawk, tuunawk, maitawnawk hoi kaengkuu hrangnawk to, abu hnetto ah tapraek.
8 idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan dog den anden slippe bort."
Esau mah abu maeto tuh nahaeloe, kalah abu maeto loih nasoe, tiah a poek pongah to tiah a sak.
9 Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud, HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!
To naah Jakob mah, Aw, kam pa Abraham ih Sithaw, kam pa Issak ih Sithaw, Na prae hoi nangmah acaeng kaminawk khaeah amlaem ah, nang hae kang lensak han, tiah kai khaeah lokthuikung, Angraeng,
10 Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der, og nu er jeg blevet til to Lejre;
na tamna khaeah nam tuengsak ih na tahmenhaih hoi oepthohhaih tetta mataeng doeh hnuk han kam cuk ai; hae Jordan vapui kang kaat naah, cunghet khue ni ka tawnh; toe vaihi loe abu hnetto ah ka oh boeh.
11 frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han skal komme og slå mig, både Moder og Børn!
Kam ya ih ban, kam ya Esau ih ban thung hoi nang pahlong hanah, lawk kang thuih; anih loe kaimah hoi ka zu, ka caanawk hum hanah angzo tih, tiah zithaih ka tawnh.
12 Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"
Toe nangmah ni kai khaeah, Nang hae kang lensak moe, kroek laek ai ah kaom, tuipui taeng ih savuet zetto, na caanawk kang pungsak han, tiah nang thuih, tiah lawk a thuih.
13 Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en Gave til sin Broder Esau,
Anih loe aqum puek to ahmuen ah iih; a tawnh ih hmuennawk thung hoiah amya Esau to tangqum paek hanah,
14 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,
maeh amno cumvai hnetto, maeh tae pumphaeto, tuu tala cumvai hnetto, tuu tae pumphaeto,
15 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre, 20 Aseninder og 10 Æselhingste;
kaengkuu hrang amno qui thumto hoi a caanawk, maitaw tala qui palito hoi maitaw tae hato, laa hrang tala pumphaeto hoi a caa hato a qoih.
16 han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem Hjordene!"
To moinawk to a tamnanawk ban ah paek moe, abu tapraek pacoengah, Ka hmaa ah caeh oh, abu maeto hoi maeto salak kangthla ah caeh oh, tiah a naa.
17 Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift tilhører,
Nihcae thungah hmaloe koeh caeh kami khaeah, Kam ya Esau mah nang to hnuk naah, nang loe mi aa? Naa ah maw na caeh han? Na hmaa ih moinawk loe mi ih aa? tiah na dueng nahaeloe,
18 skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"
to moinawk loe na tamna Jakob ih ni; ka angraeng Esau paek han ih tangqum ni, khenah, anih loe hnukah angzoh, tiah thuih paeh, tiah a naa.
19 Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:
To tiah anih hnukah angzo abu hnetto hoi abu thumto kaminawk khaeah doeh, Esau na hnuk o nahaeloe, to tiah thui oh, tiah lok a paek.
20 "Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt imod mig!"
To pacoengah na tamna loe kaicae hnukah angzoh, tiah thui oh, tiah a naa. Hmaloe koek caeh kami mah paek ih tangqumnawk hoiah mikhmai ka sak han; to tiah nahaeloe anih hoi kang qum naah na talawk pae khoe doeh om tih, tiah a poek.
21 Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om Natten.
To pongah Jakob ih tangqumnawk to hmaloe ah caeh o haih; toe to na aqum ah, anih loe kaminawk ataihaih ahmuen ah ni a oh.
22 Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;
To na aqum ah Jakob loe angthawk moe, a zu hnik, a tamna nongpata hnik hoi a caa hatlaito caeh haih moe, Jabbok vapui ih tui amdaehaih ahmuen ah angkaat haih.
23 han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han alt. hvad han ejede, over.
Nihcae vapui zaeh ah thak pacoengah, a tawnh ih hmuennawk doeh a thaksak boih.
24 Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;
To pongah Jakob loe angmabueng oh sut; to naah anih loe kami maeto hoiah khodai ai karoek to angpanh.
25 og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han brødes med ham.
To kami mah anih to pazawk mak ai, tiah panoek naah, Jakob ih phaih to boh pae tuek; to tiah angpan hoi li naah Jakob ih phaih huh amkhraeng pae ving.
26 Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"
To kami mah, Na prawt lai ah, khodai tom boeh, tiah a naa. Toe Jakob mah, Tahamhoihaih nang paek ai nahaeloe, kang prawt mak ai, tiah a naa.
27 Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"
To kami mah, Na hmin loe mi aa? tiah a naa. Anih mah, Jakob, tiah a naa.
28 Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"
To naah to kami mah, Nang loe Sithaw hoi anih ih kaminawk hoiah nang panh moe, na pazawk boeh pongah, na hmin to Jakob, tiah kawk mak ai boeh; Israel, tiah ni kawk tih boeh, tiah a naa.
29 Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.
Jakob mah, Na hmin loe mi aa? Tahmenhaih hoiah na thui ah, tiah a naa. Toe anih mah, Tih hanah ka hmin nang dueng loe? tiah a naa. To pacoengah anih mah to ahmuen ah Jakob hanah tahamhoihaih paek.
30 Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."
Jakob mah mikhmai kangtong ah Sithaw to ka hnuk boeh, toe anih mah ka hinghaih ang pathlung, tiah a poek pongah, to ahmuen to Jakob mah Peniel, tiah ahmin sak.
31 Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på Hoften.
Penuel to poeng pacoeng loe khodai boeh; to naah Jakob loe khok kangbai baktiah lam caeh.
32 Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.
Anih mah Jakob ih phaih thaqui to atumh pae tuek pongah, vaihni ni khoek to Israel caanawk mah phaih thaqui taeng ih angan to caa o ai.