1 Mosebog 30

1 Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"

Jakob han caa maeto doeh sah pae ai, tito Rachel mah panoek naah, Rachel mah amya to ut; to pongah Jakob khaeah, Nawkta to na paek ah, to tih ai nahaeloe ka duek han boeh, tiah a naa.

2 Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"

Jakob loe Rachel nuiah palungphui moe, anih khaeah, Kai loe nang caa kaaksak thaih Sithaw ah maw ka oh? tiah a naa.

3 Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"

To naah anih mah, Khenah, ka tamna Billah khaeah caeh ah, anih mah caa na sah pae nasoe, anih rang hoiah imthung takoh kang doet toeng han, tiah a naa.

4 Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

To pongah anih mah a tamna Billah to zu ah paek; anih to Jakob mah iih haih.

5 Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

Anih loe zokpomh moe, Jakob hanah capa mae to sak pae.

6 og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.

To naah Rachel mah, Sithaw mah kai ang bomh, tahmen ka hnikhaih lok ang thaih pae moe, capa maeto ang paek boeh, tiah thuih; to pongah anih mah Dan, tiah ahmin phui.

7 Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

Rachel ih tamna Billah loe zokpomh let moe, Jakob hanah capa maeto sak pae let.

8 og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

Rachel mah, Kamya hoi kang pan hoi moe, ka pazawk boeh, tiah thuih. To pongah anih mah Naphtali, tiah ahmin sak.

9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

Leah mah doeh caa ka sah ai boeh, tiah panoek naah, a tamna Zilpah to caeh haih moe, Jakob han zu ah paek.

10 og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

Leah ih tamna Zilpah mah Jakob han capa maeto sak pae.

11 sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.

To naah Leah mah, Misatuh kami abu to angzoh, tiah thuih; to pongah anih mah Gad, tiah ahmin phui.

12 Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

Leah ih tamna Zilpah mah Jakob hanah capa maeto sak pae let.

13 og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

To naah Leah mah, Kang hoe parai, nongpatanawk mah tahamhoih kami, tiah na kawk o tih, tiah thuih pongah, Asher, tiah ahmin phui.

14 Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"

Cang aah tue naah, Reuben loe lawk ah caeh, to naah tasi ah patoh ih mandrake thaih to a hnuk moe, amno Leah khaeah sinh pae. Rachel mah Leah khaeah, Na capa mah sin ih tasi thingkung to na paek thoem ah, tiah a naa.

15 Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"

Toe anih mah, Ka sava nang lomh to khawt ai vop maw? Ka capa ih mandrake thaih doeh na lak bae han vop maw? tiah a naa. Rachel mah, Na capa ih mandrake thaih nang paek pongah, Jakob loe vaiduem nang khaeah iip nasoe, tiah a naa.

16 Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.

Duembang ah Jakob loe lawk hoiah amlaem, anih to Leah mah dawt moe, Kai na iip haih ah, ka capa ih mandrake thaih hoiah nang kang tlai boeh, tiah a naa. To pongah to na qum ah anih khaeah a iih.

17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

Sithaw mah Leah ih lok to tahngaih pae, anih mah zokpomh let moe, Jakob hanah capa pangato haih sak pae let.

18 og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

To naah Leah mah, Ka tamna nongpata to ka sava hanah ka paek pongah, Sithaw mah kai han tangqum ang paek, tiah thuih; to pongah anih to Issakar, tiah ahmin phui.

19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

To pacoengah Leah loe zokpomh let, Jakob hanah capa tarukto haih sak pae let.

20 og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

To naah Leah mah, Sithaw mah atho kana tangqum kai han ang paek boeh, ka sava hanah capa tarukto ka sak pae boeh pongah, vaihi loe kai khaeah ni om tih boeh, tiah thuih; to pongah anih to Zebulun, tiah ahmin sak.

21 Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

To pacoengah canu maeto sak moe, anih to Dinah, tiah ahmin phui.

22 Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,

To naah Sithaw mah Rachel to poek, Sithaw mah anih ih lok tahngaih pae moe, anih ih caa im to paongh pae.

23 så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."

Anih loe zokpomh moe, capa maeto sak; Sithaw mah patoekhaih ang takhoe pae boeh, tiah a thuih;

24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig endnu en Søn!"

to pongah anih ih ahmin to Joseph, tiah sak; Angraeng mah kalah capa na paek let nasoe, tiah a thuih.

25 Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

Rachel mah Joseph tapen pacoengah loe, Jakob mah Laban khaeah, Ka ohhaih ahmuen, ka prae ah, na caehsak lai ah.

26 giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

Ka zu hoi ka caanawk han tok kang sak pae baktih toengah, nihcae to na paek ah loe, na caehsak lai ah; nazetto maw nang hanah tok kang sak pae, tito na panoek, tiah a naa.

27 Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."

Toe Laban mah anih khaeah, Na mikcuk naakrak ah ka oh nahaeloe, om raeh; nang pongah ni Angraeng mah tahamhoihaih ang paek, tito ka panoek, tiah a naa.

28 Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"

To pacoengah, Na toksakhaih atho thui ah kang paek han hmang, tiah a naa.

29 Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

Jakob mah anih khaeah, Kawbang maw tok kang sak pae moe, na pacah ih moinawk doeh ka ban thungah kawbang maw pung o, tito na panoek boeh.

30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"

Kai kang zo ai naah hmuen zetta ni na tawnh, vaihi loe pung parai boeh; kai kang zoh nathuem hoi kamtong Angraeng mah tahamhoihaih ang paek boeh; kaimah ih imthung takoh hanah loe natuek naah maw tok ka sah tih boeh? tiah a naa.

31 Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

Anih mah, To tih nahaeloe timaw kang paek han? tiah a naa. Jakob mah, Tidoeh na paek hmah; toe ka koeh baktiah nang sak pae nahaeloe, nang ih tuunawk to kang toep pae poe han.

32 Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

Vaihniah nang tuu pacahhaih ahmuen ah ka caeh moe, aem kaom tuunawk, kamnum hoi kanglung angbaeh tuunawk hoi aem kaom maeh caanawk to ka tapraek han; aem kaom maeh, kamnum hoi kanglung angbaeh tuunawk loe ka toksakhaih atho ah om nasoe.

33 i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."

To tiah ni hmabang ah ka toksakhaih atho na hmaa ah phak naah, ka toenghaih mah kai han lok na thui tih; kai taham moinawk thungah aem kaom ai maeh, kamnum hoi kanglung angbaeh ai tuucaanawk om nahaeloe, to maeh hoi tuu loe kai mah paquk, tiah amnoek thai tih, tiah a naa.

34 Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"

Laban mah, Khenah, na thuih ih lok baktiah om nasoe, tiah a naa.

35 Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,

To na niah anih mah aem kaom maeh, aem kaom maeh amno, kanglung hoi aem kaom maeh, rong kamunm hoi kamling angbaeh tuucaanawk to pahoe boih moe, a caanawk ban ah paek.

36 og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede Resten af Labans Hjord.

Angmah ohhaih ahmuen hoi Jakob ohhaih ahmuen loe ni thumto caeh, to ahmuen ah tuunawk to a suek; Jakob loe kanghmat Laban ih tuunawk to toep pae.

37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;

Toe Jakob loe Poplar thing, almond thing hoi azawn ah kaom kahing thing tanghang to lak moe, a thung ih ngan kanglung to amtuengsak hanah, ahin to a saih.

38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;

Tuunawk tuinaek han angzoh o naah apa cuuk o pongah, angan kanglung amtueng hanah ahin saih ih thing to tuunawk mah hnuk o thai hanah, tui naekhaih okduk hmaa ah a suek pae.

39 Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.

To naah a suek ih thing hmaa ah tuunawk to apaa cuuk o, to pongah caa tapen naah doeh aem kaom ah tacawt boih.

40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

Jakob mah tuucaanawk hoi maeh caanawk to ahmuen kalah ah tapraek moe, aem kaom tuu hoi maeh, kamnum hoi kamling angbaeh tuu hoi maehnawk to Laban ih tuu pacahhaih ahmuen bangah angqoisak; to tiah Laban ih tuu hoi angmah ih tuunawk to angbaeh han ai ah a suek.

41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

Thacak tuunawk apa cuuk han koeh o naah, ahin saih ih thing taengah apa cuuk o pongah, Jakob mah ahin saih ih thing to tui paekhaih okduk hmaa ah suek pae.

42 men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

Toe tuunawk thazok o naah loe, ahin saih ih thing to suem pae ai; to pongah thazok tuunawk loe Laban ih tuu ah oh moe, thacak tuunawk loe Jakob ih tuu ah oh o.

43 På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

To tiah Jakob loe angraeng parai; tuunawk, maehnawk, tamna nongpa hoi nongpatanawk, kaengkuu hrang hoi laa hrangnawk a tawnh mang.