1 Mosebog 3
1 Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"
Mia basa banda fo LAMATUALAIN tao sia raefafoꞌ ia, mengge a nahine pepeko-lelekoꞌ lenaꞌ basa e. Lao esa, hambu mengge sa natane inaꞌ a nae, “Tebꞌe, do? Lamatualain ai hei nae, ‘Afiꞌ mia hau boaꞌ mana sia osi ia, to?’”
2 Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
Inaꞌ a nataa nae, “Hokoꞌ! Hai bole mia! Te akaꞌ a hau esa sia osi a taladꞌa na, Lamatualain ai hai fo afiꞌ mia. Ana nae hai afiꞌ mia, ma afiꞌ nggama boa na, te hokoꞌ naa, hai mate.”
3 kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"
4 Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø;
Te mengge a nataa nae, “Weh! Naa, nda tebꞌe sa! Hei nda mate sa.
5 men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!"
Lamatualain memaꞌ ai taꞌo naa, huu Ana bubꞌuluꞌ mete ma hei mia hau a boa na, naa, hei mihine bee maloleꞌ ma bee deꞌulakaꞌ, onaꞌ Eni boe.”
6 Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
Boe ma, inaꞌ a nita hau a malole na seli, no boa na onaꞌ maladꞌaꞌ. Ana dꞌua nae, “Mete ma au ua boaꞌ ia, neꞌo au uhine.” Basa ma, ana etu boaꞌ naa, de naa. Ma nendi fee sao na, de ana o naa boe.
7 Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
Ara raa basa ma, aiboiꞌ ma rahine rae sira maꞌaholaꞌ. Naa de, ara nato hau roo fo babꞌata ao nara.
8 Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
Bꞌobꞌo na ma, ara rena LAMATUALAIN lao-laoꞌ sia osi a. De ara keke mia hau sa deaꞌ, naa fo, LAMATUALAIN nda nita se sa.
9 Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"
Te LAMATUALAIN noꞌe touꞌ a nae, “Adam! Ho sia bee?”
10 Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!"
Touꞌ a nataa nae, “Au rena hara Ma sia ia. Te au mae, huu au maꞌaholaꞌ. Naa de, au keke.”
11 Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"
Boe ma Lamatualain nae, “Seka nafadꞌe oi ho maꞌaholaꞌ? Taꞌo bee? Ho mua hau boaꞌ fo Au aiꞌ a, to?”
12 Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg."
Nataa nae, “Inaꞌ ia, fo Lamatualain fee dadꞌi nonoo ngga, ana mana fee au hau boaꞌ a, fo ua!”
13 Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."
Boe ma LAMATUALAIN olaꞌ no inaꞌ a nae, “Ho tao saa, ia?” Nataa nae, “Mengge a mana eꞌedik nala au! Naa de, au ua ma.”
14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
Basa ma, LAMATUALAIN huku-doki mengge a nae, “Huu tatao ma, Au hukun nggo. Mia basa banda ra, akaꞌ a mesaꞌ nggo dai huku-dokiꞌ ia. Mia oras ia losa mate, nodꞌo mendiꞌ a tenda ma, ma mua siaꞌ a rae a.
15 Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!"
Au tao nggo mo inaꞌ ia bamusuꞌ mikindooꞌ a. Hei ruꞌa nggi tititi-nonosi mara o, taꞌo naa boe. Dei fo, tititi-nonosi mara ero atahori ra ei tingga nara. Te inaꞌ a tititi-nonosi na esa, tutu nalutu langga ma.”
16 Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"
Basa ma, Lamatualain nafadꞌe inaꞌ a nae, “Au fee nggo sususaꞌ naeꞌ leleꞌ muiru, ma bꞌonggi no doidꞌosoꞌ seli. Te taꞌo naa o, ho feꞌe hii-nau mo sao ma. Ma ana mana nauli nggo.”
17 Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
Boe ma Lamatuaꞌ nafadꞌe touꞌ a nae, “Ho nda tungga Au parenda ngga sa, te tunggaꞌ a sao ma hihii na, de mua hau boaꞌ fo Au aiꞌ a. Naa de Au huku-dokiꞌ nggo boe. Ma Au o huku-doki rae a boe. Mia oras ia losa mate, ho musi tao ues naeꞌ aꞌali rae, fo feꞌe hambu mua na. Naa fo, musodꞌa.
18 Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
Onaꞌ mae ho sela mataꞌ-mataꞌ o, akaꞌ a duri-nggaut a mori.
19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!"
De ho musi tao ues naeꞌ, fo rae a fee nggo mua. Ma mbusa ma musi nandali losa ho mate. Au tao nggo mia rae, de mete ma mate nggo, naa, dadꞌi baliꞌ rae.”
20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.
Basa naa ma, Adam babꞌae sao na ‘Hawa’ (sosoa na ‘mana masodꞌa’), huu basa atahori masodꞌaꞌ ra ina na, eni.
21 Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.
Boe ma LAMATUALAIN tao buas mia banda rouꞌ, de seluao neu se.
22 Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!"
Basa ma LAMATUALAIN olaꞌ nae, “Ia naa, atahori rahine bee maloleꞌ ma bee deꞌulakaꞌ, onaꞌ Hita boe. Afiꞌ losa ara o raa boaꞌ mia hau mana fee se rasodꞌa rakandoo.”
23 Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;
Naa de, Ana oi hendiꞌ se mia osi Eden. Ara risiꞌ mamana feaꞌ, de aꞌali rae, fo rasodꞌa mia rae a.
24 og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.
Lamatualain oi basa se ma, Ana denu ate malida Nara mia sorga, fo reu ranea osi seriꞌ rulu. Ara toꞌu tafaꞌ mana mbila onaꞌ ai, de lalaes neu-nema. Lamatualain denu se ena dalaꞌ rala neu, huu Ana nda nau atahori ra reu etu hau boaꞌ mana fee se rasodꞌa rakandoo.
