1 Mosebog 29
1 Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.
Therfor Jacob passide forth, and cam in to the eest lond;
2 Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,
and seiy a pit in the feeld, and thre flockis of scheep restynge bisidis it, for whi scheep weren watrid therof, and the mouth therof was closid with a greet stoon.
3 som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.
And the custom was that whanne alle scheep weren gaderid togidere, thei schulden turne awei the stoon, and whanne the flockis weren fillid thei schulden put it eft on the mouth of the pit.
4 Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"
And Jacob seide to the scheepherdis, Brithren, of whennus ben ye? Whiche answeriden, Of Aran.
5 Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."
And he axide hem and seide, Wher ye knowen Laban, the sone of Nachor? Thei seiden, We knowen.
6 Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"
Jacob seide, Is he hool? Thei seiden, He is in good staat; and lo! Rachel, his douytir, cometh with his flok.
7 Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"
And Jacob seide, Yit myche of the dai is to come, and it is not tyme that the flockis be led ayen to the fooldis; sotheli yyue ye drynk to the scheep, and so lede ye hem ayen to mete.
8 Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."
Whiche answeriden, We moun not til alle scheep be gederid to gidere, and til we remouen the stoon fro the mouth of the pit to watir the flockis.
9 Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
Yit thei spaken, and lo! Rachel cam with the scheep of hir fadir.
10 og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.
And whanne Jacob seiy hir, and knewe the douytir of his modris brothir, and the scheep of Laban his vncle, he remeuyde the stoon with which the pit was closid;
11 Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;
and whanne the flok was watrid, he kisside hir, and he wepte with `vois reisid.
12 og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"
And he schewide to hir that he was the brothir of hir fadir, and the sone of Rebecca; and sche hastide, and telde to hir fadir.
13 og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
And whanne he hadde herd, that Jacob, the sone of his sistir, cam, he ran ayens hym, and he biclippide Jacob and kisside hym, and ledde in to his hows. Forsothe whanne the causis of the iurney weren herd,
14 og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.
Laban answeride, Thou art my boon and my fleisch. And aftir that the daies of o moneth weren fillid, Laban seide to him,
15 Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"
`Whethir for thou art my brothir, thou schalt serue me frely? seie thou what mede thou schalt take.
16 Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
Forsothe Laban hadde twei douytris, the name of the more was Lya, sotheli the lesse was clepid Rachel;
17 Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,
but Lya was blere iyed, Rachel was of fair face, and semeli in siyt.
18 og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter Rakel."
And Jacob louede Rachel, and seide, Y schal serue thee seuene yeer for Rachel thi lesse douytir.
19 Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"
Laban answeride, It is betere that Y yyue hir to thee than to anothir man; dwelle thou at me.
20 Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.
Therfor Jacob seruyde seuene yeer for Rachel; and the daies semyden fewe to hym for the greetnesse of loue.
21 Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"
And he seide to Laban, Yyue thou my wijf to me, for the tyme is fillid that Y entre to hir.
22 Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.
And whanne many cumpenyes of freendis weren clepid to the feeste, he made weddyngis,
23 Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
and in the euentid Laban brouyte in to hym Lya his douytir,
24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.
and yaf an handmaide, Selfa bi name, to the douyter. And whanne Jacob hadde entrid to hir bi custom, whanne the morewtid was maad, he seiy Lya,
25 Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg, har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"
and seide to his wyues fadir, What is it that thou woldist do? wher Y seruede not thee for Rachel? whi hast thou disseyued me?
26 Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;
Laban answerde, It is not custom in oure place that we yyue first the `lesse douytris to weddyngis;
27 men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."
fille thou the wouke of daies of this couplyng, and Y schal yyue to thee also this Rachel, for the werk in which thou schalt serue me bi othere seuene yeer.
28 Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter Rakel til Hustru.
Jacob assentide to the couenaunt, and whanne the wouke was passid,
29 Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
he weddide Rachel, to whom the fadir hadde youe Bala seruauntesse.
30 Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.
And at the laste he vside the weddyngis desirid, and settide the loue of the `wijf suynge bifore the former; and he seruede at Laban seuene othere yeer.
31 Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
Forsothe the Lord seiy that he dispiside Lya, and openyde hir wombe while the sistir dwellide bareyn.
32 Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"
And Lia childide a sone conseyued, and clepide his name Ruben, and seide, The Lord seiy my mekenesse; now myn hosebonde schal loue me.
33 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
And eft sche conseyuede, `and childide a sone, and seide, For the Lord seiy that Y was dispisid, he yaf also this sone to me; and sche clepide his name Symeon.
34 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.
And sche conseyuede the thridde tyme, and childide anothir sone, and she seide also, Now myn hosebonde schal be couplid to me, for Y childide thre sones to him; and therfor sche clepide his name Leuy.
35 Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.
The fourthe tyme sche conseyuede, and childide a sone, and seide, Now I schal knouleche to the Lord; and herfor she clepide his name Judas; and ceesside to childe.
