1 Mosebog 28
1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.
Xuning bilǝn Isⱨaⱪ Yaⱪupni qaⱪirip, uningƣa bǝht-bǝrikǝt tilǝp, uningƣa jekilǝp: — Sǝn Ⱪanaaniylarning ⱪizliridin hotun alma;
2 Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!
bǝlki ⱪopup, Padan-Aramƣa, anangning atisi Betuǝlning ɵyigǝ berip, u yǝrdin anangning akisi Labanning ⱪizliridin hotun alƣin.
3 Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.
Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Tǝngri seni bǝht-bǝrikǝtlǝp, awutup, sǝndin kɵp hǝlⱪlǝrni qiⱪirip kɵpǝytkǝy,
4 Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"
Xundaⱪla Ibraⱨimning bǝht-bǝrikitini sanga wǝ sening bilǝn nǝslinggǝ bǝrgǝy; xundaⱪ ⱪilip sǝn ⱨazir Musapir bolup turuwatⱪan yǝrni, yǝni ǝslidǝ Huda Ibraⱨimƣa bǝrgǝn zeminni igilǝysǝn! — dedi.
5 Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.
Xuning bilǝn Isⱨaⱪ Yaⱪupni yolƣa saldi. U Padan-Aramƣa, aramiy Betuǝlning oƣli, Yaⱪup bilǝn Əsawning anisi Riwkaⱨning akisi Labanning ⱪexiƣa ⱪarap mangdi.
6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,
Əsaw Isⱨaⱪning Yaⱪupⱪa bǝht-bǝrikǝt tilǝp, uni Padan-Aramƣa xu yǝrdin hotun elixⱪa ǝwǝtkǝnlikini, xundaⱪla uningƣa bǝht-bǝrikǝt tilǝp, uninga jekilǝp: Sǝn Ⱪanaaniylarning ⱪizliridin hotun almiƣin, degǝnlirini uⱪup, Yaⱪupningmu ɵz ata-anisiƣa itaǝt ⱪilip, Padan-Aramƣa kǝtkinini kɵrginidǝ,
7 og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.
8 Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,
Əsaw: — ⱪanaanylarning ⱪizliri atam Isⱨaⱪning nǝziridǝ yaman kɵrünidikǝn, dǝp bilip yǝtti.
9 og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.
U Ismailning ⱪexiƣa berip, ⱨazirⱪi hotunlirining üstigǝ Ibraⱨimning oƣli Ismailning ⱪizi, Nebayotning singlisi Maⱨalatni hotunluⱪⱪa aldi.
10 Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.
Yaⱪup bolsa Bǝǝr-Xebadin qiⱪip, Ⱨaran tǝrǝpkǝ mengip,
11 På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.
bir yǝrgǝ yetip kǝlgǝndǝ, kün olturup kǝtkǝqkǝ xu yǝrdǝ ⱪonmaⱪqi boldi. U xu yǝrdiki taxlardin birini elip, bexiƣa yastuⱪ ⱪilip ⱪoyup, uhliƣili yatti.
12 Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;
U bir qüx kɵrdi: — Mana, uqi asmanlarƣa taⱪixidiƣan bir pǝlǝmpǝy yǝrdǝ tiklǝklik turatti; Hudaning pǝrixtiliri uningda qiⱪip-qüxüp turuxatti.
13 og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;
Mana, Pǝrwǝrdigar uning üstidǝ turatti. U: — «Mǝn bolsam atang Ibraⱨimning Hudasi wǝ Isⱨaⱪning Hudasi bolƣan Pǝrwǝrdigardurmǝn; Mǝn sǝn yatⱪan bu zeminni sening bilǝn nǝslinggǝ berimǝn.
14 dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;
Nǝsling bolsa yǝrning topisidǝk kɵp bolup, sǝn mǝƣrip bilǝn mǝxriⱪⱪǝ, ximal bilǝn jǝnubⱪa yeyilisǝn; sǝn wǝ nǝslingning wasitisi bilǝn yǝr yüzidiki barliⱪ ailǝ-ⱪǝbililǝr bǝht-bǝrikǝt tapidu.
15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"
Mana, Mǝn sǝn bilǝn billidurmǝn, ⱪǝyǝrgǝ barsang seni aman-esǝn saⱪlap, bu zeminƣa seni ⱪayturup kelimǝn; qünki sanga eytⱪan sɵzümni ada ⱪilmay turup, seni taxlimaymǝn» — dedi.
16 Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HERREN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!"
Andin Yaⱪup oyƣinip: — Bǝrⱨǝⱪ, Pǝrwǝrdigar bu yǝrdidur, lekin mǝn uni bilmǝptimǝn, — dedi.
17 Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"
U ⱪorⱪup ketip: Bu jay alamǝt dǝⱨxǝtlik bir jay ikǝn! Bu Hudaning ɵyi bilǝn asmanning dǝrwazisidin baxⱪa ⱨeq jay ǝmǝstur, — dedi.
18 Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.
Yaⱪup ǝtisi sǝⱨǝr ⱪopup, bexining astiƣa ⱪoyƣan taxni elip, [hatirǝ] tüwrük süpitidǝ tiklǝp, üstigǝ zǝytun meyi ⱪuyup ⱪoydi.
19 Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.
U jayning ismini Bǝyt-Əl dǝp atidi; ǝmma ilgiri u jayning eti Luz idi.
20 Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig,
Andin Yaⱪup ⱪǝsǝm bilǝn wǝdǝ ⱪilip: — Əgǝr Huda mening bilǝn billǝ bolup, bu sǝpirimdǝ meni saⱪlap, yegili nan, kiygili kiyim berip,
21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal HERREN være min Gud,
Mǝn atamning ɵyigǝ aman-esǝn yenip barsam, undaⱪta Pǝrwǝrdigar mening Hudayim bolidu;
22 og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"
Xuningdǝk mǝn hatirǝ tüwrük süpitidǝ tiklǝp ⱪoyƣan bu tax Hudaning ɵyi bolidu; ⱨǝm xundaⱪla sǝn manga beridiƣan barliⱪ nǝrsilǝrning ondin bir ülüxini sanga tǝⱪdim ⱪilmay ⱪalmaymǝn, — dedi.
