1 Mosebog 28
1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.
HEA aku la o Isaaka ia Iakoba, hoomaikai aku la ia ia, kauoha aku la ia ia, i aku la, Mai lawe oe i wahine nau no na kaikamahine a ko Kanaana,
2 Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!
E ku ae, e hele aku oe i Padanarama, i ka hale o Betuela o ka makuakane o kou makuwahine; a e lawe oe i wahine nau nolaila, no na kaikamahine a Labana a ke kaikunane o kou makuwahine.
3 Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.
E hoomaikai mai ke Akua mana ia oe, e hoohua mai kela ia oe, e hoomahuahua hoi ia oe, i lilo oe i poe kanaka he nui:
4 Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"
E haawi mai hoi oia nou i ka pomaikai o Aberahama, nou, a no kau poe mamo me oe; i hooiliia nou ka aina au e noho malihini nei, ka mea a ke Akua i haawi mai ai no Aberahama.
5 Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.
Hoouna aku la o Isaaka ia Iakoba: a hele aku la ia i Padauarama io Labana la, i ke keiki a Betuela no Suria, i ke kaikunane o Rebeka, o ka makuwahine o Iakoba laua o Esau.
6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,
A ike iho o Esau, ua hoomaikai mai o Isaaka ia Iakoba, a ua hoouna aku ia ia e hele i Padanarama, e lawe i wahine nana mai ia wahi mai; a i kana hoomaikai ana ia ia, kauoha aku la ia, i ka i ana, Mai lawe oe i wahine nau no na kaikamahine a ko Kanaana;
7 og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.
A ua hoolohe mai o Iakoba i kona makuakane, a me kona makuwahine, a ua hala aku la i Padanarama;
8 Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,
A ike iho la o Esau, aole i oluolu o Isaaka o kona makuakane i na kaikamahine a ko Kanaana;
9 og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre Hustruer.
Alaila, hele aku la o Esau io Isemaela la, a hui mai la me kana mau wahine, ia Mahalata i ke kaikamahine a Isemaela a ke keiki a Aberahama, oia ke kaikuwahine o Nebaiota, i wahine nana.
10 Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.
Hele aku la o Iakoba mai Beereseba aku, i kona hele ana i Harana.
11 På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der, da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.
A hiki aku la ia i kau wahi, a noho iho la ilaila i ka po; no ka mea, ua napoo ka la: lawe ae la ia i kekahi o na pohaku o ia wahi i uluna nona, a moe iho la ilaila.
12 Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;
Moe iho la ia i ka uhane; aia hoi, ku mai la kekahi ala haka maluna o ka honua, a hiki aku la kona welau i ka lani: aia hoi, ua ikea na anela o ke Akua i ka pii ana ae, a i ka iho ana mai maluna o ka haka.
13 og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og dit Afkom;
Aia hoi, ku mai la o Iehova maluna ae o ka haka, i mai la, Owau no Iehova ke Akua o Aberahama o kou kupunakane, a ke Akua o Isaaka: e haawi aku no au i ka aina au e moe iho ai nou, a no kau poe mamo;
14 dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle Jordens Slægter velsignes;
A e like auanei ka nui o kau poe mamo me ka lepo o ka honua, a e palahalaha ana ae oe i ke komohana, i ka hikina, i ke kukulu akau, a i ke kukulu hema: ia oe no a i kau poe mamo e hoopomaikaiia'i na ohana a pau o ka honua.
15 se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig, men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"
Aia hoi, me oe no wau, a e malama auanei ia oe i na wahi a pau au e hele ai, a e hoihoi mai no wau ia oe i keia aina; no ka mea, aole au e haalele ia oe, a pau i ka hanaia e au ka mea a'u i olelo aku ai ia oe.
16 Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HERREN er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!"
Ala ae la o Iakoba mai kona hiamoe ana, i iho la ia. He oiaio, maanei no o Iehova, aole nae au i ike.
17 Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"
Eehia iho la ia, i iho la, He wahi eehia keia! o ka hale wale no keia no ke Akua, o ka ipuka hoi keia o ka lani.
18 Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.
Ala ae la o Iakoba i kakahiaka nui, lalau aku la ia i ka pohaku ana i uluna ai, hooku ae la i eho, a ninini iho la i ka aila maluna o kona welau.
19 Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.
Kapa iho la ia i ka inoa o ia wahi, o i Betela: o Luza ka inoa mamua o ua kulanakauhale la.
20 Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at spise og Klæder at iføre mig,
Hoohiki aku la o Iakoba i ka hoohiki ana, i aku la, Ina e noho pu ke Akua me au, a e malama mai ia'u ma keia ala a'u e hele nei, a e haawi mai i ai na'u e ai ai, a i kapa hoi e aahu ai,
21 og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal HERREN være min Gud,
A hoi hou mai au i ka hale o ko'u makuakane me ka maluhia; alaila o Iehova no ko'u Akua:
22 og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"
A o keia pohaku a'u i hooku ae nei i kukulu, a e lilo auanei ia i hale no ke Akua: a e haawi io aku no wau nou i ka hapaumi o na mea a pau au e haawi mai ai ia'u.
