1 Mosebog 27
1 Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: "Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"
Kane Isaka oseti kendo wengene noseimore makoro ok nyal neno, noluongo Esau wuode makayo kendo owachone niya, “Wuoda.” Eka Esau nodwoke niya, “An ka.”
2 Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer
Isaka nowacho niya, “Koro asedoko moti kendo ok angʼeyo ndalo thona.
3 tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
Omiyo koro sani kaw gigi mag lweny kaka atungʼ kod asere kendo idhi e thim ikelna ring le.
4 lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"
Tedna ringʼo mamit mana kaka ahero cha kendo ikelna mondo acham mondo mi amiyi gwethna kapok atho.”
5 Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,
To Rebeka nochiko ite ka Isaka wuoyo gi wuode Esau. Kane Esau osewuok odhi e thim mondo odhi oneg le kendo okel,
6 sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader sige til din Broder Esau:
Rebeka nowacho ne Jakobo wuode niya, “Nawinjo ka wuonu wacho ni owadu Esau niya,
7 Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min Død.
‘Kelna ring le kendo ilosna mamit mondo acham mondo agwedhi e nyim Jehova Nyasaye kapok atho.’
8 Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:
Koro wuoda chik iti malongʼo kendo tim gima awachoni.
9 Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
Dhiyo e kweth mag jamni kendo ikelna nyidiek ariyo mopugno, mondo mi atedne wuonu ringʼo mamit kaka ohero-cha.
10 bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig før sin Død!"
Bangʼ mano iterne wuonu mondo ocham bangʼe ogwedhi kapok otho.”
11 Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;
Jakobo nowacho ne Rebeka min mare niya, “Esau omera en ngʼat ma rayier an to an gi del mapoth
12 sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"
Datim nangʼo ka diponi wuora omula? Donge abiro nenora ngʼama wuonde kendo biro kelona kwongʼ kar gweth.”
13 Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"
Min Jakobo nonyise niya, “Wuoda, we mondo kwongʼno omaka, in to tim mana gima awacho; dhiyo kendo ikelnagi.”
14 Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.
Omiyo Jakobo nodhi mokelo nyidiek mopugno ne min mare kendo noloso chiemo mamit mana kaka wuon-gi ohero.
15 Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;
Eka Rebeka nokawo lewni mabeyo mag Esau wuode maduongʼ mane oyudo en-go e ot kendo ne orwako ne Jakobo wuode matin.
16 Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det glatte på hans Hals,
Kendo Rebeka nokawo piende diego moumogo bede Jakobo kod ngʼute kuonde maonge yier.
17 og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde tillavet.
Eka nomiyo Jakobo wuode chiemo molos mamit kod kuon mane osetedo.
18 Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"
Jakobo nodhi ir wuon mare kendo owachone niya, “Wuora.” Eka Isaka nopenje niya, “Wuoda, to in ngʼa?”
19 Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"
Jakobo nodwoko wuon mare niya, “An Esau wuodi makayo. Asetimo kaka ne inyisa. Yie ia malo ibed piny kendo icham ring le ma akeloni mondo mi igwedha.”
20 Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Møde!"
Isaka nopenje niya, “To ne iyude piyo nade wuoda?” Nodwoke niya, “Jehova Nyasaye ma Nyasaye nogwedha.”
21 Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"
Eka Isaka nowacho ne Jakobo niya, “Sud machiegni mondo mi amuli, wuoda, mondo mi angʼe adier ka in wuoda Esau koso.”
22 Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"
Jakobo nobedo machiegni gi wuon mare Isaka, mano mule kendo owachone niya, “Dwol to mar Jakobo, to lwedo to gin lwet Esau.”
23 Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans Broder Esaus. Så velsignede han ham.
Isaka ne ok nyal fwenye nikech lwetene ne rayier ka mag Esau owadgi, kuom mano nogwedhe.
24 Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!"
“Bende in wuoda ma Esau adier?” Isaka nopenje. Eka Jakobo nodwoke ni, “Ee en an.”
25 Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
Eka nowacho niya, “Wuoda, koro kelna ring le mondo acham, mondo mi agwedhi.” Jakobo nokelone ringʼo mi ochamo bende nokelone divai mi omadho.
26 Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Søn!"
Eka Isaka wuon mare nowachone niya, “Bi ka wuoda mondo inyodha.”
27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
Kuom mano nodhi ire ma onyodhe. Kane Isaka owinjo tik lepe, nogwedhe kendo owachone niya, “Ee, tik mar wuoda dungʼ mamit machalo gi tik mar puodho, ma Jehova Nyasaye osegwedho.
28 Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod!
Mad Nyasaye miyi koth moa e polo kod piny ma omewo kod cham mogundho, kod divai manyien.
29 Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet, hvo dig velsigner!"
Mad oganda duto bed jotichni kendo ji duto omiyi duongʼ. Bed ruoth ewi oweteni duto kendo mad yawuot minu omiyi duongʼ. Ngʼato angʼata mokwedi mondo okwede kendo ngʼato angʼata mogwedhi nogwedhi.”
30 Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;
Bangʼ ka Isaka nosetieko gwedho Jakobo kendo Jakobo ne pok odhi mabor, to gikanyono Esau nochopo koa dwar.
31 også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!"
En bende noloso chiemo mamit kendo nokelo ne wuon mare. Eka Esau nowacho ne wuon mare niya, “Wuora, aa malo ibed piny mondo mi icham ringʼo malosoni kendo igwedha.”
32 Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, din førstefødte!"
Isaka wuon-gi nopenjo niya, “In ngʼa?” Nodwoke niya, “An Esau, wuodi makayo.”
33 Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!"
Isaka nobwok matek ahinya kendo owacho niya, “To kara macha ne en ngʼa, mane onego le kendo okelona? Nende achamo ringʼono kapok ibiro kendo agwedhe; kendo kuom adier asegwedhe.”
34 Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"
Kane Esau owinjo weche wuon mare, noywak malit ka en-gi mirima mager kowachone wuon mare niya, “Wuora, gwedha an bende!”
35 Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!"
To nowachone niya, “Owadu nobiro mowuonda mi okawo gwethni.”
36 Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"
Esau nowacho niya, “Kara ma emomiyo nochake ni Jakobo? Osewuonda koro nyadiriyo: Nokawo duongʼ mar nywolna kendo koro okawo gwethna!” Eka Esau nopenjo wuon mare niya, “Bende gweth moro didongʼna?”
37 Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?"
Isaka nodwoko Esau niya, “Asekete ruodhi kendo wedene duto aseketo obed jotichne bende asegwedhe gi cham kod divai. Koro ere gima anyalo timoni wuoda?”
38 Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og græd.
Esau nowacho ne wuon mare niya, “In mana kod gweth achiel kende wuora? Yie igwedha an bende!” Eka Esau noywak matek gi dwol maduongʼ.
39 Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde ovenfra;
Wuon mare Isaka nodwoke niya, “Inidag e piny maonge mwandu, kendo motwo ma ok yud koth.
40 af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"
Ligangla ema nomiyi chiemo kendo inibed jatij owadu. To ka iyudo loch to iningʼanyne, kendo nia e bwo lochne.”
41 Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!"
Esau nomako sadha gi Jakobo nikech gweth mane wuon-gi osemiyo Jakobo. Nowacho e chunye niya, “ndalo mag tho wuora chiegni, bangʼe abiro nego Jakobo owadwa.”
42 Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;
Kane Rebeka onyisi gima Esau wuode makayo paro timo, noluongo Jakobo wuode ma chogo kendo owachone niya, “Esau owadu nigi paro mar negi.”
43 adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan
Koro wuoda, tim gima awachoni: Ring idhi Haran ir Laban owadwa.
44 og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,
Dak kode kuno mondi nyaka mirimb owadu dog chien.
45 til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"
Ka mirimb owadu oserumo kuomi kendo wiye osewil gi gima ne itimone, to abiro oroni wach mondo iduog ia kuno. Ere gima omiyo yawuota ariyo ditho odiechiengʼ achiel?
46 Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"
Eka Rebeka nowacho ne Isaka niya, “ajok gi ngima nikech nyi jo-Hiti-gi. Ka Jakobo bende nyalo kawo dhako mana kuom nyi jo-Hiti-gi, to owinjore atho.”
