< 1 Mosebog 26 >

1 Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.
Abraham tue vaengkah aka om khokha lamhma bangla khohmuen ah khokha hlawta om dongah Gerar kah Philisti manghai Abimelek taengla Isaak cet.
2 Og HERREN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;
Te vaengah anih taengah BOEIPA phoe tih, “Egypt la cet boeh. Nang taengah kan thui khohmuen ah rhaehrhong mai.
3 bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;
Hekah kho ahna bakuep cakhaw, 'Hekah khohmuen pum he nang neh nang kah tiingan taengah ka paek ni, ' tila na pa Abraham taengah ka toemngam sut olhlo te ka thoh hamcoeng dongah nang taengah ka om vetih nang yoethen kan paek ni.
4 og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes,
Na tiingan khaw vaan aisi bangla ka pungtai sak vetih na tiingan taengah hekah khohmuen boeih ka paek vaengah nang kah tiingan rhang neh diklai namtom boeiha yoethen uh ni.
5 fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."
Te dongah ni Abraham loh ka ola hnatun tih ka kueknah, ka olpaek, ka khosing neh ka olkhueng te a ngaithuen,” a ti nah.
6 Så blev Isak boende i Gerar.
Isaak loh Gerar ahkhoa sak.
7 Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.
Te vaengahte hmuen kah hlang loh a yuu kawnga dawt uh. Te vaengah, “Rebekah he a mueimae then tih anih kongahte hmuen kah hlang rhoek loh kai n'ngawn uh ve,” a ti. “Ka yuu ni,” ti hama rhih tih, “Ka ngannu ni,” a ti nah.
8 Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.
Teah te kuma sena om phoeiah Philisti manghai Abimelek loh bangbuet lamkaha dan hatah Isaak loh a yuu Rebekaha lawte lawta hmuh.
9 Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes Skyld."
Te dongah Abimelek loh Isaak tea khue tih, “Anih he na yuu taktak a? Tedae bahamlae, 'Anih he ka ngannu ni, ' na ti,” a ti nah. Te dongah Isaak loh, “Anih kongah ka duek ve,” ka ti dongah ni,” a ti nah.
10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"
Te dongah Abimelek loh, “Kaimih taengah balae na saii he? Pilnam khuikah pakhat loh na yuu taengah yalh koinih kaimih soah tholhnah nan pup hloe mai,” a ti nah.
11 Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand eller hans Hustru, skal lide Døden."
Te dongah Abimelek loh pilnam boeih tea uen tih, “Hekah hlang neh a yuu te aka ben tah duek rhoe duek saeh,” a ti nah.
12 Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERREN velsignede ham,
Isaak loh khohmuena tawn tih BOEIPA loh yoethen a paek dongah amah kum aha pueh yakhata dang.
13 så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev såre mægtig,
Tekah hlang khaw pantai tih thoeih la thoeih coeng. Te dongaha khawknah hil boeilentih rhoeng.
14 og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover blev Filisterne skinsyge på ham.
Te vaengah anih kah tuping boiva neh saelhung boiva khaw, imkhut khaw muepa khueh. Te dongah Philisti rhoek te anih taengah thatlai uh.
15 Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage, kastede Filisterne til. og fyldte dem med Jord;
Te dongah a napa Abraham tue vaengah a napa kah sal rhoek loh a too uh tuito boeih te Philisti rhoek loh a toeng sak uh tih laipi neh a et pauh.
16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for stærk!"
Te dongah Abimelek loh Isaak te, “Nang he kaimih lakah bahoengna tahoeng dongah kaimih taeng lamloh nong laeh,” a ti nah.
17 Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.
Isaak loh te lamkah nong phoeiah Gerar soklong ah rhaeh tih pahoikhoa sak.
18 Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.
Te vaengah a napa Abraham tue vaengaha too uh dae Abrahama duek phoeiah Philisti rhoek loh a toeng sak tuito tui te Isaak loh koepa too. Te dongah tuito ming te a napa kah ming sui pheklaa sui.
19 Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;
Tedae Isaak kah sal rhoek loh soklong aha too uh hatah hingnah tui tuito te a hmuh uh.
20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.
Tedae Gerar kah boiva aka dawnrhoek neh Isaak kah boiva aka dawnrhoek toh uh thae tih, “Kaimih kah tui ni,” a ti uh. Te dongah amih neha tukvat uh thae vanbangla Esek tuito tila a minga sui.
21 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.
Te phoeiah tuitoa tloea too uh hatah te dongah khaw toh uh thae bal tih a mingte Sitnaha sui.
22 Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu har HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"
Te lamloh puen uh tih tuitoa tloea too vaengah toh uh thae voel pawh. Te dongah, “BOEIPA loh mamih ham hmuen han saelh tih khohmuen ah m'pungtai uh ni he,” a ti. Te phoeiah a mingte Rehobotha sui.
23 Så drog han derfra til Be'ersjeba.
Te phoeiah te lamloh Beersheba la cet.
24 Samme Nat åbenbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams, Skyld!"
Tedae tekah hlaem ah anih taengla BOEIPA phoe tih, “Kai he na pa Abraham kah Pathen ni. Nang taengah ka om tih ka sal Abraham kong ah nang yoethen kan paek phoeiah na tiingan te ka ping sak ham dongah rhih boeh,” a ti nah.
25 Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENs Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.
Te dongah hmueihtuk pahoia suem tih BOEIPA ming tea phoei. Te phoeiah amah kah dap khaw pahoia tuk tih Isaak kah sal rhoek loh tuito pahoia vueh uh.
26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin Hærfører Pikol.
Te vaengah Gerar lamkah Abimelek neh amah kah baerhoep Ahuzzath khaw, amah kah caempuei mangpa Phikolte Isaak taengla halo uh.
27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader mig og har jaget mig bort fra eder?"
Te dongah Isaak loh amih te, “Nangmih loh kai nan hmuhuet uh tih na taeng lamkah kaina haek uh phoeiah kai taengla balae nan loh uh,” a ti nah.
28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,
Te vaengah amih loh, “BOEIPA tah nang taengah om tila ka hmuh rhoe ka hmuh uh coeng. Te dongah kaimih laklo ah khaw, kaimih laklo neh nang lakloah olcaeng om saeh lamtah nang taengah moi bop sih ka ti uh.
29 at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HERRENs velsignede!"
Nang te kam ben uh pawt tih nang taengaha then bueng ni ka saii uh. Te dongah nang khaw sading la kan tueih uh. BOEIPA loh yoethen m'paek vanbangla kaimih taengaha thaena saii pawt mako,” a ti uh.
30 Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.
Te dongah amih ham buhkoknaha saii tiha caaka ok uh.
31 Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, og de drog bort i Fred.
Te phoeiah mincang ah thoo uh tih hlang khat neh khat te toemngam uh rhoi tih amih te a tueih phoeiah Isaak khaw ngaimong la voei.
32 Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd, de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"
Tedae tekah khohnin ah Isaak kah sal rhoek halo uh tih a taengah a too uh tuito kongmai kawng te puen uh. Te vaengah a taengah, “Tui ka hmuh uh coeng,” a ti nauh.
33 Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Be'ersjeba.
Te vaengah tekah hmuen te Shebaa sui dongah khopuei ming khaw tahae khohnin due Beersheba la om.
34 Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.
Esau khaw kum sawmlia lo ca vaengaha yuute Khitti Beeri canu Judith neh Khitti Elon canu Basemath tea loh.
35 Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.
Te dongah Isaak neh Rebekah taengah mueihla khahingnah om.

< 1 Mosebog 26 >