1 Mosebog 22
1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
Et après ces choses il arriva que Dieu mit Abraham à l'épreuve; et Il lui dit: Abraham! Et il répondit: Me voici!
2 Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land. og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"
Et Il dit: Eh bien! prends ton fils, ton unique, que tu aimes, Isaac, et va-t'en au pays de Moriah, et là offre-le en holocauste sur l'une des montagnes que je te dirai.
3 Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
Et Abraham se leva Je matin et bâta son âne, et prit deux de ses valets avec lui, et Isaac, son fils, et il fendit du bois pour l'holocauste, et il se leva et prit son chemin vers le lieu que Dieu lui avait indiqué.
4 Da Abraham den tredje Dag så. op, fik han Øje på Stedet langt borte.
Le troisième jour Abraham, levant les yeux, aperçut le lieu de loin.
5 Så sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."
Alors Abraham dit à ses valets: Restez ici avec l'âne, et moi et l'enfant nous irons jusque-là, et nous adorerons, puis nous vous rejoindrons.
6 Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde, det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.
Puis Abraham prit le bois de l'holocauste, et en chargea Isaac, son fils, et il prit en sa main le feu et le couteau; et ils s'acheminèrent les deux ensemble.
7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"
Et Isaac parla à Abraham, son père, et dit: Mon père! Et il répondit: Me voici, mon fils. Et il dit: Voici bien le feu et le bois; mais où est la victime pour l'holocauste?
8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.
Et Abraham répondit: Dieu verra à se trouver la victime pour l'holocauste, mon fils. Puis ils cheminèrent les deux ensemble.
9 Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.
Et ils arrivèrent au lieu que Dieu lui avait dit, et Abraham y éleva l'autel, et disposa le bûcher, et lia Isaac, son fils, et le plaça sur l'autel par dessus le bûcher.
10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.
Et Abraham étendit la main et prit le couteau pour immoler son fils.
11 Da råbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
Alors l'ange de l'Éternel l'appela des cieux et dit: Abraham! Abraham! Et il répondit: Me voici!
12 Da sagde Engelen: "Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"
Et il dit: Ne porte pas la main sur l'enfant, et ne lui fais rien; car maintenant je sais que tu crains Dieu, et tu ne m'as pas refusé ton fils, ton unique.
13 Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.
Alors Abraham leva les yeux et regarda, et voilà que derrière lui un bélier était pris par les cornes dans le hallier, et Abraham alla prendre le bélier, et il l'offrit en holocauste à la place de son fils.
14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.
Et Abraham donna à ce lieu le nom de: L'Éternel verra; d'où vient l'expression d'aujourd'hui: A la montagne de l'Éternel Il se rendra visible.
15 Men HERRENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:
Et l'ange de l'Éternel appela une seconde fois Abraham des cieux
16 "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,
et dit: Je jure par moi-même, déclare l'Éternel, que parce que tu as accompli cet acte, et n'as point refusé ton fils, ton unique,
17 så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;
je te bénirai et multiplierai ta postérité comme les étoiles du ciel et comme le sable qui est sur le bord de la mer; et ta postérité sera maîtresse de la porte de ses ennemis.
18 og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"
Et toutes les nations de la terre chercheront leur bénédiction dans ta postérité par la raison que tu as obéi à ma voix.
19 Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.
Et Abraham rejoignit ses valets; puis ils se levèrent, et gagnèrent ensemble Beerséba, et Abraham demeura à Beerséba. –
20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:
Et sur ces entrefaites Abraham reçut un renseignement conçu en ces termes: Voici, Milca a aussi enfanté des fils à Nachor, ton frère:
21 Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,
Uts, son premier-né, et Buz, son frère, et Kemuel, père d'Aram,
22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
et Chésed et Hazo et Pila: das et Jidlaph et Bethuel.
23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,
Et Bethuel a engendré Rebecca: Ce sont là les huit enfants que Milca a enfantés à Nachor, frère d'Abraham.
24 og desuden har hans Medhustru Re'uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma'aka."
Et sa concubine, nommée Reumah, a aussi enfanté Tebach et Gaham et Thachas et Maacha.
