1 Mosebog 21
1 HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
Yahweh visita Sara, comme il l’avait dit; Yahweh accomplit pour Sara ce qu’il avait promis.
2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
Sara conçut et enfanta à Abraham un fils dans sa vieillesse, au terme que Dieu lui avait marqué.
3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
Abraham donna au fils qui lui était né, que Sara lui avait enfanté, le nom d’Isaac.
4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
Et Abraham circoncit Isaac, son fils, à l’âge de huit jours, comme Dieu le lui avait ordonné.
5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
Abraham avait cent ans à la naissance d’Isaac, son fils.
6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."
Et Sara dit: « Dieu m’a donné de quoi rire; quiconque l’apprendra rira à mon sujet. »
7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
Elle ajouta: « Qui eût dit à Abraham: Sara allaitera des enfants? Car j’ai donné un fils à sa vieillesse. »
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
L’enfant grandit, et on le sevra. Abraham fit un grand festin le jour où Isaac fut sevré.
9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
Sara vit le fils d’Agar, l’Egyptienne, qu’elle avait enfanté à Abraham, qui riait,
10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"
et elle dit à Abraham: « Chasse cette servante et son fils; car le fils de cette servante ne doit pas hériter avec mon fils, avec Isaac. »
11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;
Cette parole déplut beaucoup aux yeux d’Abraham, à cause de son fils Ismaël.
12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
Mais Dieu dit à Abraham: « Que cela ne déplaise pas à tes yeux, à cause de l’enfant et de ta servante; quoi que Sara te demande, consens-y, car c’est d’Isaac que naîtra la postérité qui portera ton nom.
13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"
Néanmoins du fils de la servante je ferai aussi une nation, parce qu’il est né de toi. »
14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
Abraham s’étant levé de bon matin, prit du pain et une outre d’eau, les donna à Agar et les mit sur son épaule; il lui remit aussi l’enfant, et il la renvoya. Elle s’en alla, errant dans le désert de Bersabée.
15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
Quand l’eau qui était dans l’outre fut épuisée, elle jeta l’enfant sous l’un des arbrisseaux,
16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
et elle s’en alla s’asseoir vis-à-vis, à une portée d’arc; car elle disait: « Je ne veux pas voir mourir l’enfant. » Elle s’assit donc vis-à-vis, éleva la voix et pleura.
17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor, han ligger;
Dieu entendit la voix de l’enfant, et l’ange de Dieu appela du ciel Agar, en disant: « Qu’as-tu Agar? Ne crains point, car Dieu a entendu la voix de l’enfant, dans le lieu où il est.
18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"
Lève-toi, relève l’enfant, prends-le par la main, car je ferai de lui une grande nation. »
19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
Et Dieu lui ouvrit les yeux, et elle vit un puits d’eau; elle alla remplir l’outre d’eau et donna à boire à l’enfant.
20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
Dieu fut avec l’enfant, et il grandit; il habita dans le désert et devint un tireur d’arc.
21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
Il habitait dans le désert de Pharan, et sa mère prit pour lui une femme du pays d’Égypte.
22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
En ce temps-là, Abimélek, accompagné de Phicol, chef de son armée, parla ainsi à Abraham: « Dieu est avec toi dans tout ce que tu fais.
23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"
Jure-moi donc ici, par le nom de Dieu, que tu ne tromperas ni moi, ni mes enfants, ni mes petits-enfants, mais que tu auras pour moi et pour ce pays où tu séjournes la même bienveillance dont j’ai usé envers toi. »
24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"
Abraham dit: « Je le jurerai. »
25 Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
Mais Abraham fit des reproches à Abimélek au sujet d’un puits d’eau dont les serviteurs d’Abimélek s’étaient emparés de force.
26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"
Abimélek répondit: « J’ignore qui a fait cela; toi-même tu ne m’en as pas informé, et je n’en ai entendu parler qu’aujourd’hui. »
27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
Et Abraham prit des brebis et des bœufs, et les donna à Abimélek, et ils firent alliance tous deux.
28 Men Abraham satte syv Lam til Side,
Abraham mit à part sept jeunes brebis du troupeau,
29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"
et Abimélek dit à Abraham: « Qu’est-ce que ces sept jeunes brebis, que tu as mises à part? »
30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."
Il répondit: « Tu accepteras de ma main ces sept jeunes brebis, afin que ce soit pour moi un témoignage que j’ai creusé ce puits. »
31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
C’est pourquoi on a appelé ce lieu Bersabée, parce que c’est là qu’ils ont tous deux prêté serment.
32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
C’est ainsi qu’ils firent alliance à Bersabée. Après quoi Abimélek se leva, avec Phicol, chef de son armée, et ils retournèrent au pays des Philistins.
33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn.
Abraham planta un tamaris à Bersabée, et il invoqua là le nom de Yahweh, Dieu éternel;
34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
et Abraham séjourna longtemps dans le pays des Philistins.
