1 Mosebog 21
1 HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
BOEIPAloha ti bangla Sarah te a hip tih a thui bangla Sarah ham BOEIPAloha saii.
2 og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
Pathen loh anih a uen bangla Sarahte vawn tih khoning vaengah tah a patong soi ah Abraham ham capa a cun pah.
3 Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
Te phoeiah anih ham Sarahloha sak pah amah ca sak, a capa ming te Abraham loh Isaak sui.
4 og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, således som Gud havde pålagt ham.
Pathen kah a uen vanbangla Abraham loh a capa Isaak te hnin rhet a lo ca vaengah yahhmui a rhet pah.
5 Abraham var 100 År gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
Te dongah Abraham kum ya a lo ca vaengah a capa Isaak te amah taengah a cun.
6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig."
Tedae Sarah loh, “Pathen loh kai taengah nueihcil han saii he aka ya boeih loh kai taengah nuei van ni,” a ti.
7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!"
Te phoeiah, “Sarah loh camoe a khut ni tila Abraham taengah unim aka thuitih a patong daengah capa ka cun he,” a ti.
8 Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den dag Isak blev vænnet fra.
Camoe te khaw puel tih suk a kan coeng dongah Abraham loh Isaak kah sukkan khohnin ah buhkoknah muep a saii.
9 Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
Tedae Abraham ham Egypt nu Hagarloha cun a capaloha nueih thil te Sarahloha hmuh.
10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!"
Te dongah Abraham taengah, “Salnu kah capa he ka capa Isaak taengah rho a pang thai pawt dongah salnu neh a capa te haek laeh,” a ti nah.
11 Derover blev Abraham såre ilde til Mode for sin Søns Skyld;
Tedae a capa kongmai dongah olka he, Abraham mik ah bahoeng lolh.
12 men Gud sagde til Abraham: "Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
Tedae Pathen loh Abraham taengah, “Camoe ham neh na salnu hamte na mik dongah lolh sak boeh. Isaak rhang neh nang ham tiingan thuep hamcoeng dongah Sarah loh nang taengah a thui bangla, anih ol boeih hnatangnah.
13 men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"
Tedae salnu capa te khaw na tiingan coeng dongah anihte namtom la ka khueh ni,” a ti nah.
14 Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han på hendes Skulder, hvorpå han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
Te dongah Abraham loh mincang ah thoo tih buh neh tuitang tui te a loh. Te phoeiah Hagar a paektih a laengpang ah a vah. Te phoeiah camoe neh a tueih tih a caeh vaengah Beersheba khosoek ahkhoa hmang.
15 og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
Tedae tuitang khuikah tui te a khawk vaengah camoe te tangpuem pakhat hmuiah sut a voeih.
16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!" Og således sad hun, medens Drengen græd højt.
Camoe kah dueknah te ka hmuh boel mai eh a ti dongah Cet tih li thikat kah tluk a lakhla la amah te ngol. Tedae a yoei la koep ngol tih a ol a huel doeah rhap.
17 Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor, han ligger;
Te vaengah Pathen loh camoe kah a rhah ol te a yaak. Te dongah Pathen kah puencawn loh Hagar te vaan lamkah a khue tih, “Hagar, nang taengkahte balae? Ke lamkah camoe ol te Pathenloha yaak coeng dongah rhih boeh.
18 rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Hånden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!"
Thoo, camoe te poeh lamtah anih te namah kut neh talong lah. Anih pilnu la ka khueh ni,” a ti nah.
19 Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
Te vaengah Pathen loh a mik a tueng sak tih tuito tui a hmuh. Te dongah cet tih tuitang dongah tui a than phoeiah camoe te a tul.
20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
Tedae camoe taengah Pathen a om dongah pantai tih khosoek ahkhoa sak hatah liva aka kap la coeng.
21 Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
Te phoeiah Paran khosoek ahkhoa sak vaengah a yuute a manu loh Egypt kho lamkah a loh pah.
22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
Te vaengkah tue ah aka om olka te tah Abimelek neh amah kah caempuei mangpa Phikhol loh Abraham te, “Nang kah na saii boeih dongah nang taengah Pathen om taktak.
23 tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige så venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!"
Te dongahna bakuep nah khohmuen ah nang ham sitlohnah ka saii vanbangla kai taengahna saii van tih, kamah neh ka ca taengah, ka cadil taengah khaw rhilat pawt ham Pathen hmaiah kai hamla toemngam laeh,” a ti nah.
24 Da svarede Abraham: "Jeg vil sværge!"
Te dongah Abraham loh, “Kamah loh ka toemngam coeng,” a ti.
25 Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
Tedae Abimelek kah sal rhoek loh tuito tui a rhawth pa kongmai dongah Abimelek te Abrahamloha tluung.
26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!"
Tedae Abimelek loh, “Hekah dumlai he uloha saii khaw ka ming pawt tih nang long khaw kai taengahna puen pawt dongah kai khaw tihnin due ka yaak moenih,” a ti nah.
27 Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
Te dongah Abraham loh boiva neh saelhung a khuen tih Abimelek te a paek phoeiah amamih rhoi kah moi a boh rhoi.
28 Men Abraham satte syv Lam til Side,
Te phoeiah Abraham loh boiva khuikah tumanu pumrhih te a pai sak.
29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"
Te dongah Abimelek loh Abraham te, “Hekah tumanu pumrhih he metlae amamih bueng na hoep,” a ti nah.
30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hånd til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd."
Tedae Abraham loh, “Ka kut lamkah tumanu pumrhih hena doe coeng atah tahae kah tuito ka too dongah kai ham laipai la rhepna om ni,” a ti nah.
31 Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
Tekah hmuente amih rhoiloha toemngam rhoi dongah Beersheba tila a sui.
32 og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Så brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
Te dongah Beersheba ah moi a boh uh phoeiah Abimelek neh amah kah caempuei mangpa Phikhol khaw thoo uh tih Philisti kho la voei uh.
33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der HERREN den evige Guds Navn.
Beersheba ah kolanhlaeng a phung tih kumhal Pathen BOEIPA ming te pahoi a khue.
34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.
Te dongah Abraham he Philisti kho ah kum a yet bakuep.
