1 Mosebog 18
1 Siden åbenbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad i Teltdøren på den hedeste Tid af Dagen.
And the LORde apeared vnto him in the okegrove of Mamre as he sat in his tent doze in the heate of the daye.
2 Da han så op, fik han Øje på tre Mænd, der stod foran ham. Så snart han fik Øje på dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden
And he lyfte vp his eyes and looked: ad lo thre men stode not farr from hym. And whe he sawe them he ran agenst them from the tent dore and fell to the grounde
3 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så gå ikke din Træl forbi!
and sayde: LORde yf I haue founde fauoure in thy syght goo not by thi seruaunte.
4 Lad der blive hentet lidt Vand, så I kan tvætte eders Fødder og hvile ud under Træet.
Let a litle water be fett and wash youre fete and rest youre selves vnder the tree:
5 Så vil jeg bringe et Stykke Brød, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har ført eder forbi eders Træl!" De svarede: "Gør, som du siger!"
And I will fett a morsell of breed to comforte youre hartes wythall. And tha goo youre wayes for even therfore ar ye come to youre servaunte. And they answered: Do even so as thou hast sayde.
6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigt tre Mål fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!"
And Abraha went a pace in to his tent vnto Sara ad sayde: make redy att once thre peckes of fyne meale kneade it and make cakes.
7 Så ilede han ud til Kvæget, tog en fin og lækker Kalv og gav den til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
And Abraham ran vnto his beastes and fett a calfe that was tendre and good and gaue it vnto a yonge man which made it redy attonce.
8 Derpå tog han Surmælk og Sødmælk og den tilberedte Kalv, satte det for dem og gik dem til Hånde under Træet, og de spiste.
And he toke butter and mylcke and the calfe which he had prepared and sett it before them and stode hymselfe by them vnder the tree: and they ate.
9 Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede: "Inde i Teltet!"
And they sayde vnto him: Where is Sara thy wife? And he sayde: in the tent.
10 Så sagde han: "Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og så har din Hustru Sara en Søn!" Men Sara lyttede i Teltdøren bag ved dem;
And he sayde: I will come agayne vnto the as soone as the frute can lyue. And loo: Sara thy wife shall haue a sonne. That herde Sara out of the tent doore which was behind his backe.
11 og da Abraham og Sara var gamle og højt oppe i Årene, og det ikke mere gik Sara på Kvinders Vis,
Abraham and Sara were both olde and well stryken in age and it ceased to be with Sara after the maner as it is wyth wyves.
12 lo hun ved sig selv og tænkte: "Skulde jeg virkelig føle Attrå. nu jeg er affældig, og min Herre er gammel?"
And Sara laughed in hir selfe saynge: Now I am waxed olde shall I geue my selfe to lust and my lorde olde also?
13 Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn. nu jeg er gammel?
Than sayd the LORde vnto Abraha: wherfore doth Sara laughe saynge: shal I of a suertie bere a childe now when I am olde?
14 Skulde noget være umuligt for Herren? Næste År ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og så har Sara en Søn!"
is the thinge to harde for the LORde to do? In the tyme appoynted will I returne vnto the as soone as the frute can haue lyfe And Sara shall haue a sonne.
15 Men Sara nægtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men han sagde: "Jo, du lo!"
Than Sara denyed it saynge: I laughed not for she was afrayde. But he sayde: yes thou laughtest.
16 Så brød Mændene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at følge dem på Vej.
Than the men stode vp from thence ad loked towarde Sodome. And Abraham went with them to brynge them on the waye.
17 Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre.
And the LORde sayde: Can I hyde from Abraham that thinge which I am aboute to do
18 da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?
seynge that Abraham shall be a great ad a myghtie people and all the nations of the erth shalbe blessed in him?
19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine Børn og sine Efterkommere at vogte på HERRENs Vej ved at øve Retfærdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham."
For I knowe him that he will commaunde his childern and his housholde after him yt they kepe the waye of the LORde to do after righte and conscyence that the LORde may brynge vppon Abraham that he hath promysed him.
20 Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er såre svar.
And the LORde sayde? The crie of Sodome and Gomorra is great and there synne is excedynge grevous.
21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet så galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har nået mig - derom vil jeg have Vished!"
I will go downe and see whether they haue done all to gedder acordynge to that crye which is come vnto me or not that I may knowe.
22 Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blev stående foran Abraham.
And the me departed thece and went to Sodomeward. But Abraham stode yet before ye LORde
23 Og Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
and drewe nere and saydeWylt thou destroy the rightwes with the wyked?
24 Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.
Yf there be. l. rightwes within the cyte wilt thou destroy it and not spare the place for the sake of. l. rightwes that are therin?
25 Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt. fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?"
That be farre from the that thou shuldest do after thys maner to sley the rightwes with the weked ad that the rightwes shulde be as the weked: that befarre from the. Shulde not the iudge of all ye worlde do acordynge to righte?
26 Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!"
And the LORde sayde: Yf I fynde in Sodome. l. rightwes within the cyte I will spare all the place for their sakes.
27 Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
And Abraham answered and sayde: beholde I haue taken vppon me to speake vnto ye LORde ad yet am but dust ad asshes.
28 Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."
What though there lacke. v. of. l. rightwes wylt thou destroy all the cyte for lacke of. v? And he sayde: Yf I fynde there. xl. and. v. I will not destroy them.
29 Men han blev ved at tale til ham: "Måske findes der fyrretyve i den!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være."
And he spake vnto him yet agayne and sayde: what yf there be. xl. foude there: And he sayde: I wyll not do it for forties sake.
30 Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig tale: Måske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den."
And he sayde: O let not my LORde be angrye that I speake. What yf there be foude. xxx. there? And he sayde: I will not do it yf I finde. xxx. there.
31 Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: Måske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."
And be sayde: Oh se I haue begonne to speake vnto my LORde what yf there be. xx. founde there? And he sayde: I will not distroy the for tweties sake.
32 Men han sagde: "Min Herre må ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; måske findes der ti i den!" Han svarede: "For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den."
And he sayde: O let not my LORde be angrye that I speake yet but eue once more only. What yf ten be founde there? And he sayde: I will not destroy the for. x. sake.
33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.
And the LORde wet his waye as soone as he had lefte comenynge with Abraha. And Abraham returned vnto his place
